Sverige har ikke tidligere været i nærheden af den spredning af coronasmitte, som landet oplever i disse dage.

Det siger statsepidemiolog Anders Tegnell torsdag.

- Vi er nået op på et niveau i forhold til antal tilfælde, som vi ikke har været i nærheden af tidligere, lyder det fra Anders Tegnell.

- Det betyder på ingen måde, at vaccinerne ikke virker. Mod indlæggelse og alvorlig sygdom har vaccinerne stadig en rigtig vigtig funktion i det overordnede billede, siger han ifølge svenske STV.

Udtalelsen falder, i sammenhæng med at den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, har fremlagt en prognose for smittesituationen.

Her vurderes der i to forskellige scenarier, at Sverige vil ramme mellem 47.000 og 69.000 daglige smittede, når smittespredningen topper.

Det er særligt coronavarianten Omikron, der står bag den udbredte smitte.

Det første scenarie er udregnet, efter at andet og tredje vaccinestik giver henholdsvis 20 og 70 procents beskyttelse mod smitte med omikron.

I det andet scenarie regnes der med, at andet og tredje vaccinestik giver henholdsvis 20 og 35 procents beskyttelse, viser prognosen.

Sverige har oplevet en stor stigning i antallet af smittede de seneste uger

Onsdag lød de seneste syv dages antal smittede i gennemsnit på lidt over 19.000 dagligt smittede. Det viser tal fra statistikbanken Our World in Data.

Det er nogenlunde samme antal dagligt smittede som i Danmark. Sverige har under hele pandemien dog også testet betydeligt færre end Danmark.

I begyndelsen af januar gennemførte Danmark knap 10.000 ugentlige pcr-test per 100.000 indbyggere. I Sverige lød tallet på omkring 2000, viser tal fra coronasmitte.dk - en fælles hjemmeside for danske myndigheder.

I Sverige er 7.455.886 personer på 12 år eller mere blevet færdigvaccineret. Det svarer til 82,5 procent af befolkningen i den aldersgruppe.

Når en række restriktioner bortfalder på søndag, vil det betyde, at smitten kommer til at stige i Danmark.

Det er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen overbevist om.

Samtidig forventer han, at indlæggelsestallene vil stoppe med at falde, som de ellers har gjort i nogle regioner.

- Det er, som om vi har talt os ind i, at Omikron bare er en forkølelse. Men hvis vi kigger ud over Europa og ser, hvordan andre lande slås med Omikron, så tror jeg, at vi skulle få rettet lidt op på vores realitetsbillede, siger han til TV 2.

Ifølge Allan Randrup Thomsen får vi hele tiden at vide, at det går godt herhjemme, fordi vi har en høj vaccinationstilslutning i befolkning, og fordi Omikron-varianten er mindre alvorlig end tidligere varianter.

- Men vi glemmer bare, at vi har de her restriktioner, som efter min opfattelse i høj grad har været med til at afdæmpe epidemien. Dem fjerner vi så nu, samtidig med at vi også har åbnet skolerne. Så jeg forventer da en vis smittestigning, siger han.

Når restriktionerne bortfalder 16. januar betyder det blandt andet, at spillesteder, biografer og teatre kan åbne igen, dog med krav om blandt andet coronapas, mundbind og begrænset kapacitet.

Også højskoler, zoologiske haver og museer får lov til at åbne.

Allan Randrup Thomsen anfægter ikke, at Omikron-varianten ser ud til at være mildere end andre varianter, men han synes, at diskussionen er blevet for sort-hvid og maner derfor til besindighed.

Vi kommer ikke til at nå det værst tænkelige scenarie, som Statens Serum Institut fremlagde for 14 dage siden

Allan Randrup Thomsen nævner eksempelvis, at vi har problemer med udbredt coronasmitte på de danske plejehjem på trods af de restriktioner, der stadig gælder til på søndag.

- Når vi så fjerner nogle af restriktionerne, vil det være endnu mere sandsynligt, at vi får smitten bragt ind på plejehjemmene. Og når den først er indenfor, så kan den nemt sprede sig, for man er ikke indrettet på et plejehjem til at tage sig af inficerede og smitsomme patienter, siger Allan Randrup Thomsen.

Hans kollega Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, er knap så bekymret.

Han vurderer, at den aftalte lempelse af flere restriktioner er "meget passende".

- Vi har jo set, at tallene begynder at plane ud, og vi kommer ikke til at nå det værst tænkelige scenarie, som Statens Serum Institut fremlagde for 14 dage siden med op til 55.000 dagligt smittede. Det tror jeg absolut ikke, siger han.

Samtidig hæfter han sig ved, at kurverne for indlagte begynder at stabilisere sig. Om det skyldes, at Omikron-varianten er mildere, eller at restriktionerne virker, er for tidligt at sige med sikkerhed.

Eskild Petersen er dog enig med Allan Randrup Thomsen i, at vi endnu ikke kender effekten af skolegenåbningen. Derfor er det den, vi først kommer til at kunne aflæse i smittetallene.

- De her nye tiltag kommer ikke rigtigt til at have den helt store betydning, for det er stadig skoleåbningen, som ligger en uge tilbage, der er det store spørgsmålstegn, siger Eskild Petersen.

Formiddagens møde i Folketingets epidemiudvalg har bekræftet, at der er et flertal i Folketinget for at indføre den såkaldte superligamodel for kultur- og sportsarrangementer.

Det er de blå partier samt Radikale Venstre, der vil tillade 1500 personer fordelt i 3 sektioner med 500 ved indendørs kulturarrangementer.

Regeringen følger derfor flertallet og går videre med at omsætte forslaget til en bekendtgørelse, der skal få effekt allerede fra på søndag 16. januar.

Det siger Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, til TV 2.

- Det er klart, at når der er et flertal i Folketingets epidemiudvalg, så retter vi os selvfølgelig efter det. Derfor arbejder vi også på, at den her sektionering, det man kalder superligamodellen, det kan træde i kraft fra på søndag, siger han.

- Det er jeg sådan set også ret tryg ved, at vores kulturliv, vores sportsklubber og vores idrætsliv derude også kan håndtere.

Dermed bliver forsamlingsloftet for indendørs kulturarrangementer hævet betragteligt mere, end regeringen har lagt op til.

Regeringen lagde op til et loft på 500 personer ved indendørs kulturarrangementer gældende fra 16. januar.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blev på onsdagens pressemøde foreholdt, at der i Folketinget er flertal for at hæve loftet yderligere. Hertil svarede han, at man skal passe på med at gå for langt væk fra Epidemikommissionens indstillinger.

Samme tone lød fra Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund. Han har fuld forståelse for, at der er et udbredt ønske om at lempe coronarestriktionerne. Men det er ikke nok til, at man bør gå imod Epidemikommissionens indstilling, mener han.

- Det er ærgerligt, at man begynder at gå på kompromis med sundhedsfagligheden og politisk at begynde at opfinde sine egne løsninger, sagde han.

Regeringen retter sig selvfølgelig efter flertallet, siger Socialdemokratiets ordfører Kasper Sand Kjær selvom han hellere havde set, at Epidemikommissionens anbefalinger blev fulgt, eller at man endte med at lægge sig tæt op ad dem.

- Men jeg synes, det er vigtigt at sige, at jeg tror stadig, man trygt kan tage afsted til håndbold eller til koncert eller til teater og ud at nyde vores kulturliv. Det er jo en kendt model, som kulturlivet og sportsklubber har brugt før. Derfor ved jeg også godt, at de kan håndtere det derude, og det er jeg meget tryg ved, siger han.

Så du mener ikke, at det er uansvarligt på nogen måde?

- Nej. Der er selvfølgelig en risiko i det. Det er jo derfor, Epidemikommissionen ikke har anbefalet det. Men det er en kendt model for vores kulturliv og vores sportsklubber, så derfor tror jeg også, de sagtens kan håndtere det på en forsvarlig måde, så man trygt kan tage afsted.

Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, er vældig tilfreds med, at regeringen har lyttet til flertallet og hævet forsamlingsloftet i kulturlivet.

- Jeg er meget tilfreds, men det vigtigste er, at kulturlivet er tilfreds. For det, som regeringen lagde op til, kunne ikke bruges til noget som helst, siger han.

Når der åbnes op for at lukke 1500 mennesker ind til kultur- og sportsarrangementer, bliver det i 3 sektioner a 500 personer. Hver sektion skal have egen indgang, egne toiletforhold og barfaciliteter.

Der er registreret yderligere 25.751 tilfælde af covid-19. Det viser torsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det tredjestørste smittetal, der er registreret på én dag under pandemien.

Af dem er 1822 reinfektioner. Altså personer, der tidligere har været smittet.

Der er kommet svar på 211.603 PCR-prøver, hvor man podes i svælget, og af dem har 12,17 procent være positive for covid-19.

Tallet kendes også som positivprocenten og er stort set på niveau med den generelle udvikling de seneste par uger.

Lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen mener, at smitten har stabiliseret sig på et højt niveau.

- Det ser på en måde meget stabilt ud. Det ser ud, som om vi har en situation, hvor epidemien kører, men ikke i et alt for hastigt tempo, siger han.

Onsdag i sidste uge genåbnede skolerne. Hvis det sætter yderligere fut under epidemien, vil der ifølge Viggo Andreasen gå yderligere nogle dage, før det kan aflæses i smittetallene.

Der er sket 194 nye indlæggelser af smittede med corona, men der er samtidig også sket udskrivelser.

I alt var der torsdag morgen 755 indlagte med covid-19 på de danske sygehuse. Det er fire flere end et døgn tidligere. Det er 12. dage i træk, at der er mellem 700 og 800 coronaindlagte i Danmark.

Antallet af indlagte dækker både over de personer, der er indlagt på grund af corona og indlagt med corona.

Af de 755 indlagte torsdag har 64 det så dårligt, at de er indlagt på intensiv, mens 38 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret. Det er henholdsvis ni og otte færre end et døgn tidligere.

Hver femte af de smittede på sygehusene - 153 personer - er indlagt på psykiatriske afdelinger. Det er 15 flere end et døgn før.

Der er sket endnu 20 dødsfald blandt smittede. Det bringer det samlede dødstal blandt personer med påvist covid-19 op på 3453 i Danmark.

Et politisk flertal har besluttet at lempe på restriktionerne, så eksempelvis teatre, biografer og zoologiske haver kan genåbne på søndag.

Det giver ifølge Viggo Andreasen god mening - selv om det alt andet lige vil betyde større risiko for, at smitten kan sprede sig.

- De restriktioner, vi ophæver på søndag, er forholdsvis begrænsede. Samtidig er der sket en opstramning af coronapas, så man har forkortet gyldigheden lidt for den gruppe, der kun har to stik. Det er en god ting, og for mig at se opvejer det effekten af de lempede restriktioner, siger han.

Der er givet yderligere cirka 41.000 vaccinestik i Danmark, hvoraf cirka tre ud af fire er revaccinationer. Altså folk, der har fået et boosterstik.

55,1 procent af den danske befolkning er nu blevet revaccineret, hvilket er med til at booste effekten af vaccinen, da virkningen aftager over tid.

Desperate forældre, som har bestilt skiferie, forsøger i disse dage at få deres børn under 18 år vaccineret med tredje stik.

Og det sker, selvom det er imod retningslinjerne fra både Sundhedsstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Som det er nu, er det nemlig kun personer fra 18 til 39 år, der kan få det tredje vaccinestik – medmindre man er særligt udsat.

Det har fået Sundhedsstyrelsen til at indskærpe over for alle landets regioner, at det er imod anbefalingerne.

Jeg fik min søn, der fylder 18 til juli, vaccineret uden tidsbestilling mandag aften

En af de regioner, der har udsendt et brev til de praktiserende læger og vaccinationssteder, er Region Midtjylland. I brevet står der blandt andet:

- Sundhedsstyrelsen er blevet opmærksomme på, at der på nogle steder vaccineres unge under 18 år med 3. stik mod COVID-19. Øjensynligt skulle anledningen i nogle tilfælde være vinterferierejse.

Region Midtjylland oplyser til TV 2, at regionens vaccinecentre oplever et "massivt pres" fra forældre, der ønsker deres børn vaccineret med tredje stik, og at det er et generelt billede for flere af regionens centre.

17. december ændrede Sundhedsstyrelsen reglerne for tredje stik, så man, selvom man er 17 år, bliver inviteret til vaccinering den første dag i den måned, hvor man fylder 18 år.

Alligevel deler folk på Facebook erfaringer med, at de har fået deres børn vaccineret, inden de er blevet indkaldt.

I Facebook-gruppen 'SKIferie - for alle os der elsker ski og ferie :)' bliver spørgsmålet om tredje stik lige nu debatteret heftigt.

I gruppen forsøger forældrene at få svar på ubesvarede spørgsmål, men de deler også deres erfaringer med at få deres børn under 18 år vaccineret med tredje stik.

Flere personer spørger specifikt ind til emnet, fordi de skal på skiferie, mens andre fortæller, at de har haft held med at tage deres børn med til en praktiserende læge eller et vaccinationscenter og få det tredje stik.

Nedenfor er gengivet nogle af kommentarerne:

- Jeg fik min søn, der fylder 18 til juli, vaccineret på Oluf Palmes Allé 35 (i Aarhus, red.) uden tidsbestilling mandag aften. Ingen problemer. Han havde fået det andet stik i sommer så det passede perfekt.

- Fik vaccineret vores søn på 17 år i Aarhus i dag :D

- Jeg har nu fra 2 læger/vaccinationscentre i dag hørt at de er er begyndt at "batche" de 17 årige (også dem som først fylder 18 senere på året).

En af de personer, der har skrevet i gruppen, er Brian Slot fra Bramming. Han og familien vil gerne på skiferie i Østrig i uge 7, men sønnen på 17 år har ikke fået tredje stik, som indrejse til Østrig kræver.

Han har dog – modsat mange andre i Facebook-gruppen – ikke haft held med at finde et vaccinationssted i Danmark, der vil vaccinere hans søn, så lørdag tager de til Tyskland og får ham vaccineret.

- Vi skal på skiferie i uge syv. Som reglerne er i Danmark, kan man først blive indkaldt fra den 1. i den måned, man fylder 18. For min søns vedkommende gælder det, at det først er i marts, siger Brian Slot.

I juni 2021 indgik regionerne og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) nemlig en aftale om, at vaccinationer i udenlandske praksisser fremover ville kunne blive registreret i Det Danske Vaccinationsregister.

TV SYD har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen, som ikke ønsker at stille op til interview, men styrelsen har sendt følgende skriftlige svar:

- Det er meget simpelt. Vi anbefaler ikke at vaccinere børn og unge under 18 år med tredje stik. I Sundhedsstyrelsens vaccinations-styregruppe er man blevet opmærksom på, at det foregår nogen steder. Derfor har vi sendt et brev til regionerne om at bede deres ansatte om at minde dem om, at det ikke er Sundhedsstyrelsens anbefalinger, lyder det fra Sundhedsstyrelsen

PLO opfordrer lægerne til at følge opfordringen.

- Alle praktiserende læger skal naturligvis overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer og alene vaccinere borgere under 18 år med 3. stik, hvis der er særlige helbredsmæssige årsager til det. Jeg har selvfølgelig forståelse for, at det kan være en udfordring i relation til f.eks. familiers rejseaktivitet, men det er ikke et problem, som almen praksis må løse for borgerne, lyder det i et skriftligt svar fra formand for PLO Syddanmark Birgitte Ries Møller.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed, der har mulighed for at sanktionere, vil det bero på en konkret vurdering af den enkelte sag.

- Som sundhedsperson skal man som udgangspunkt følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed får kendskab til, at en sundhedsperson ikke følger anbefalingerne, oplyser vi sagen for at vurdere, om der er bekymring for den fremadrettede patientsikkerhed. Hvorvidt det fører til en sanktion, beror altid på en konkret vurdering af den enkelte sag.

Eksdronning Anne-Marie deltager ikke i kranselægningen på kong Frederik IX og dronning Ingrids grav ved Roskilde Domkirke i forbindelse med dronningens 50-års regentjubilæum. Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Hendes mand - ekskonge Konstantin - er smittet med coronavirus. Hun kan derfor ikke rejse til Danmark.

Kongefamilien vil den 14. januar klokken 12 lægge en krans på gravmælet for Frederik IX i anledning af 50 året for kongens død.

Ved Frederik IX's død i 1972 blev dronning Magrethe samtidig Danmarks regent.

Dronningen vil tage med tog til Roskilde og besøge den ottekantede grav ved domkirken.

Ved kransenedlægningen vil dronningens søster prinsesse Benedikte, kronprinseparret samt prins Joachim og prinsesse Marie deltage.

Ekskongen har i løbet af december været indlagt på et privathospital med alvorlige helbredsproblemer.

Det meste af sit liv har ekskonge Konstantin levet i landflygtighed i London sammen med Anne-Marie og parrets fem børn.

Konstantin måtte som 27-årige flygte ud af Grækenland sammen med eksdronningen og deres fem børn i 1967. Kongen havde forud for flugten forsøgt at vælte det daværende diktatur.

I 1974 gjorde det græske folk ham til ekskonge, da et flertal ved en folkeafstemning foretrak en republik fremfor et monarki.

Kongehuset oplyser i en pressemeddelelse, at dronningen ud over kransenedlægningen vil markere regentjubilæet den 14. januar med et statsråd på Christiansborg Slot og ved en officiel markering i Folketinget.

Havde det været sommeren 2020, ville hun stå med julelys i øjnene med udsigt til den genåbning af kulturlivet, der blev præsenteret onsdag aften.

Men det er januar 2022, og spillestederne har i næsten to år måttet leve med restriktioner af varierende grad.

Så udsigten til siddekoncerter med begrænset kapacitet og publikum med mundbind kan ikke længere vække glæde hos Mia Fuglsang Holm, der er leder af spillestedet Radar i Aarhus.

- Vi har prøvet siddekoncerter, vi har prøvet mundbind, musikerne har forsøgt at tilpasse sig, og vi er simpelthen bare ved at være slidte, fordi vi i meget lang tid ikke har måttet opleve koncerter, som koncerter skal være, siger hun til TV 2.

Radar er et regionalt spillested med plads til 300 stående gæster. På et normalt år har spillestedet omkring 105 arrangementer.

Efter pressemødet onsdag aften kan stedet igen slå dørene op for publikum fra på søndag 16. januar. Men med krav om blandt andet mundbind og siddende gæster vil Radar ikke kunne tilbyde publikum det produkt, som livemusik skal være, mener Mia Fuglsang Holm.

- Det er selvfølgelig både meget frustrerende og ulykkeligt, siger hun.

Ifølge Dansk Live, der repræsenterer landets festivaler og koncerter, er kravet om siddepladser et problem for mange spillesteder, fordi de baserer forretningen på ståkoncerter.

- Det betyder, at der skal aflyses og udskydes flere koncerter. Det er en ærgerlig tendens, siger sekretariatschef Esben Marcher til Ritzau.

Derfor mener han, at mange spillesteder reelt fortsat vil være tvangslukkede. Han er dog mere bekymret for spillestederne på den lange bane, fordi publikum kan miste tilliden til, at planlagte koncerter faktisk bliver gennemført.

Tendensen fra efteråret viser nemlig, at restriktioner får mange til at vente med at købe billetter. Derfor kan det tage lang tid, før publikum vender tilbage til koncerterne.

Det er også en bekymring hos Rader i Aarhus. Men lederen af spillestedet er også bange for, at medarbejderne begynder at falde fra.

Radar har omkring 45 medarbejdere året rundt. Heraf er cirka 38 frivillige, som normalt kommer til gratis koncerter og sociale arrangementer som belønning for deres indsats.

Men næsten to år med op- og nedlukninger og forskellige restriktioner har påvirket gejsten hos både musikere og medarbejdere, mener Mia Fuglsang Holm.

- De er så slidte af restriktioner, påbud, begrænsninger, kontrol, afstand og afspritning, at jeg frygter rigtig meget, at hverken vores medarbejdere eller publikum tager imod den her meget lille genåbning, siger hun.

Spillesteder, teatre, biografer med mere har været lukket siden 17. december. Nu får de i første omgang lov til at åbne med et loft på 500 gæster indendørs efter ønske fra regeringen. Eksperterne i Epidemikommissionen havde anbefalet et loft på 350 personer.

Der er dog et flertal uden om regeringen, som ønsker loftet hævet til 1500 personer, som skal være fordelt i tre sektioner med 500 i hver.

Ifølge Venstres Jan E. Jørgensen vil flertallet allerede torsdag bede Folketingets epidemiudvalg om at tage stilling til forslaget.

- Det vil i sidste ende betyde, at det nye loft på op til 1500 træder i kraft søndag 16. januar, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er forsigtig med at gå for langt væk fra eksperternes anbefalinger, men er villig til at fremlægge forslaget for Epidemikommissionen, sagde han på onsdagens pressemøde.

Mens mange danskere i øjeblikket bliver indkaldt til et tredje vaccinestik, stod det ved et pressemøde onsdag klart, at et fjerde stik meget vel kan blive tilbudt gruppen af ældre og sårbare i samfundet.

Og det giver mening, lyder det fra Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI), til TV 2.

Vi kan ikke forhindre smitte i befolkningen, men vi kan sørge for at beskytte de allermest udsatte

Alligevel ser noget ud til at have ændret sig for coronasituationen, mener hun.

Selvom smitten med Omikron-varianten er høj, bevæger samfundet sig mod mildere tilstande, der kan sammenlignes med influenza, lyder det fra SSI's faglige direktør.

- Det er rigtigt, at vi bevæger os lidt mere hen imod sådan et influenzalignende mønster, hvor strategien vil være den samme. Vi kan ikke forhindre smitte i befolkningen, men vi kan sørge for at beskytte de allermest udsatte mod at blive alvorligt syge, siger Tyra Grove Krause.

Ifølge SSI-direktøren vil myndighedernes strategi for vaccination altså fremover komme til at minde om den, der benyttes ved de almindelige influenzavarianter, som den ældre del af befolkningen ligeledes bliver tilbudt vaccination mod.

I slutningen af 2020 var det også de ældre, der stod forrest i køen til at blive tilbudt en stik med de dengang helt nye coronavacciner.

- Det er i øjeblikket overvejelserne, om plejehjemsbeboerne og de allerældste skal have fjerde stik. Det er en gruppe borgere, som er i størst risiko for at blive alvorligt syg. Det er rigtig vigtigt at sørge for, at den her gruppe er ekstra godt beskyttet, siger Tyra Grove Krause.

Tyra Grove Krause fortæller, at SSI ikke er i besiddelse af data, som understøtter varigheden af fjerde stiks beskyttelse mod alvorlig sygdom. Der er en sandsynlighed for, at immuniteten aftager, som man har set det med tredje stik, fortæller den faglige direktør.

- Risikoen for at blive smittet er med Omikron meget større, og så har vi kendskab til, at der er noget vigende immunitet efter vaccinationen. Derfor giver det god mening at give dem, der er allermest udsatte, det ekstra stik.

Data fra stadigt flere studier peger på, at varianten Omikron forårsager mildere sygdomsforløb end den hidtil dominerende variant, Delta.

Nye tal fra et amerikansk studie, der endnu ikke er fagfællebedømt, viser, at risikoen for at dø af Omikron er hele 90 procent lavere end ved smitte med Delta.

Alt i alt bakker data op om, at Danmark inden for en overskuelig fremtid kan vende tilbage til "normaltilstande", fortalte Tyra Grove Krause 3. januar til TV 2.

Her lød hendes bud, at man vil se smitten "klinge af" inden for de næste to måneder.