I marts og april kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle om en unavngiven mand, der svindlede folk under falsk navn, billede og profil på de sociale medier.

Manden påstår, at han bor på Samsø. Derfor fik han navnet 'Samsø-svindleren'.

Men dækningen har ikke fået ham til at stoppe med at snyde folk for penge. Det måtte 19-årige Maria Kjær sande fredag.

Hun ledte efter en ny iPhone på Facebook Marketplace, og her faldt hun over en annonce for en iPhone 14 Pro Max med 256 gigabyte hukommelse til 5500 kroner. Telefonen er i uåbnet emballage, fremgår det af i annoncen.

Sælgeren hedder Mikkel Christensen og skriver, at han bor på Samsø.

Samme oplysninger, som 'Samsø-svindleren' bruger.

Han bruger desuden et stjålet profilbillede, som i virkeligheden tilhører en Simon Plaugborg, der intet har med svindlen at gøre, som TV2 ØSTJYLLAND beskrev i foråret.

Men det vidste Maria Kjær ikke, da hun reagerede på annoncen fredag.

- Det tager ham lang tid at svare, men da han først har svaret på det, går det hurtigt med at svare, siger den 19-årige Maria Kjær, der er tømrerlærling fra Faaborg.

Hun bliver hurtigt enig med sælgeren om en pris på 5000 kroner, som hun skal overføre på en straksoverførsel via netbank, da han ikke længere har Mobilepay.

Hun foreslår, at han kan tage færgen til Aarhus, hvor de kan mødes og overdrage telefonen, men det har han ikke mulighed for, svarer han.

De aftaler, at han næste morgen sender pakken med Postnord med forsikring. Som bevis på, at han er den, han udgiver sig for, sender han et billede af sit sygesikringsbevis med en adresse på Samsø.

Han sender desuden en kvittering fra Expert for køb af telefonen.

TV2 ØSTJYLLAND har set beskederne mellem de to.

Da Maria Kjær senere skriver til ham igen for at høre, om han har modtaget de 5000 kroner, som hun har overført, opdager hun, at han har blokeret hende, så hun ikke kan skrive til ham.

Her går det op for hende, at hun er blevet svindlet.

- Jeg sidder med en skuffet følelse, og jeg føler mig også lidt dum. Skulle jeg ikke have set det komme? siger Maria Kjær.

Prisen på 5000 er langt under nyprisen på den telefon, hun forsøgte at købe. Men Maria Kjær skrev samtidig med en anden sælger, der ville sælge hende en næsten tilsvarende telefon for samme beløb.

Burde du ikke have opdaget, at det var for godt til at være sandt?

- Det synes jeg ikke umiddelbart. Den anden, jeg havde skrevet på, var en iPhone 14 Pro med samme antal gigabyte, siger Maria Kjær.

Mandag og tirsdag har Maria Kjær og hendes kæreste været i kontakt med hans bank, Danske Bank, hvorfra pengene er overført. Banken oplyste tirsdag over middag, at den har forsøgt at få pengene retur fra Lunar Bank, hvor de 5000 kroner er overført til. Men uden held.

Maria Kjær har også været i kontakt med Lunar Bank, der oplyser, at ejeren af kontoen har 48 timer til at give sin version af sagen, inden de gør yderligere i forhold til at tilbagebetale pengene.

Indtil da kan hun bare vente.

- Det har jeg det ikke særlig godt med. Jeg er ikke den med flest penge. Jeg går på skole og er på elevløn, siger hun.

Danske Bank oplyser, at de ikke kan gøre yderligere. De anbefaler hende at politianmelde forholdet, skriver de i en besked, som TV2 ØSTJYLLAND har set.

Her kan den 19-årige stille sig op i en lang række af anmeldere, der er blevet ofre for netop den type svindel, som kostede Maria Kjær 5000 kroner. Det fortæller vicepolitiinspektør Thomas Schouby.

- Bedrageri ved samhandel – hvor borgere handler privat med hinanden på nettet – er desværre meget udbredt i hele landet, og det er den type af it-relateret kriminalitet, der kommer allerflest anmeldelser på. Et meget klassisk svindelnummer er at sætte en vare til salg under falsk navn, og så lokke køberen til at lave en hurtig overførsel, hvorefter al kontakt afbrydes, og køberen aldrig får sin vare, siger han.

Thomas Schouby opfordrer til, at man er kritisk, når man handler på internettet.

- Undersøg gerne sælgerens profil nærmere, inden du handler, og hvis du har mulighed for det, så mød personen, du handler med, ansigt til ansigt, siger han.

I 2022 modtog politiet 10.575 anmeldelser om svindel i forbindelse med samhandel.

Du kan læse mere om svindleren fra Samsø her. TV2 ØSTJYLLAND har tidligere forsøgt at få kontakt til personen bag profilen, der svindler folk på stribe. Det er ikke lykkedes.

Vi har i forbindelse med denne artikel igen kontaktet profilen, men personen bag er ikke vendt tilbage.

Fangersamfundet i Ittoqqortoormiit - Scoresbysund - i Nordøstgrønland har nogle af verdens højeste koncentrationer af PFAS i blodet, selv om de bor langt væk fra kilder til forurening med PFAS.

Det viser et studie, som Aarhus Universitet Technical Sciences har lavet. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Lancet Planetary Health.

PFAS-stofferne transporteres til Arktis via atmosfæren og havstrømme. Når de frigives til miljøet, opkoncentreres PFAS gennem fødekæden.

Rovdyr i toppen af fødekæden som eksempelvis isbjørne, tandhvaler og ringsæler indeholder derfor rigtig meget PFAS.

Befolkningen i Østgrønland indtager meget kød fra netop disse dyr. Derfor stammer de høje PFAS-niveauer i befolkningens blod primært fra denne føde.

Men det er ikke overraskende, at isbjørne og andre rovdyr i Arkis indeholder høje koncentrationer af PFAS, og at de bliver overført til grønlandske fangere.

Det siger Christian Sonne til Politiken. Han er professor ved Institut for Ecoscience og Arktisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet og har været med til at lave undersøgelsen.

- Isbjørnefangere har nogle af de højeste koncentrationer af PCB (miljøgift, red.). Men at værdierne for PFAS er så høje, er helt enormt.

- Tidligere sagde vi, at grønlændere sagtens kunne spise en masse kød. Men nu er det gudhjælpemig også et problem. Sammenlignet med situationen for fem år siden er det blevet hyperkompliceret, siger han til avisen.

PFAS er en samling af fluorholdige miljøskadelige kemikalier, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.

Det bruges i næsten alle industrigrene og findes i mange produkter. Det tæller blandt andet tekstiler, tæpper, sko, madindpakning, kosmetik og brandskum.

PFAS-stofferne ophober sig i blod og organer og mistænkes for at øge risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.

Stofferne er blevet identificeret flere steder de senere år.

Blandt andet kom det i foråret 2021 frem, at PFOS, som hører til samlingen af stoffer, havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark, hvor køer græssede.

Danmark arbejder sammen med flere andre lande for et forbud mod de sundhedsskadelige flourstoffer. PFOS blev allerede forbudt for over ti år siden. Og det har betydet et fald i miljøet af netop det stof.

Studiet fra Aarhus Universitet viser, at PFAS-niveauer i befolkningernes blod generelt er højere i Europa og Nordamerika sammenlignet med lande i Asien og Afrika.

De højeste koncentrationer findes - i faldende rækkefølge - i Grønland, Færøerne, Danmark, Australien, Sverige, Norge, Malaysia og USA.

I Danmark og på Færøerne er PFAS-koncentrationen i befolkningens blod på samme niveau som i Grønland. Befolkningen på Færøerne spiser grindehval, som også har høje niveauer af PFAS.

Mandag begav Stanislav Rzjitskij sig ud på sin sædvanlige morgenløbetur i den russiske by Krasnodar.

Men denne morgen vendte han ikke hjem.

I stedet blev den 42-årige tidligere russiske ubådskaptajn udsat for et attentat i en lokal park.

Rzjitskij, der senest arbejdede som vicechef for byens afdeling for mobiliseringsarbejde, blev ifølge det statslige nyhedsbureau Tass dræbt af flere skud fra en ukendt gerningsmand, der efterfølgende flygtede fra stedet.

Tirsdag aften kunne Ruslands efterforskningskomité oplyse, at en mistænkt var blevet anholdt.

Den anholdte blev identificeret som en ukrainsk mand, som er tidligere formand for det ukrainske karateforbund.

De russiske myndigheder har offentliggjort videooptagelser af anholdelsen, og de oplyser, at den mistænkte ved anholdelsen var i besiddelse af en pistol med en lyddæmper, som formodes at være gerningsvåbnet.

Motivet for drabet efterforskes stadig.

Men for Stanislav Rzjitskij findes der særligt ét potentielt motiv, som flere medier nu fremhæver.

Samtidig spekuleres der i, at russeren selv gjorde det muligt for sin attentatmand at spore ham.

Hvad angår motivet har russiske medier rapporteret, at liget af Stanislav Rzjitskij blev fundet sammen med hans ur og høretelefoner.

Derfor menes der ikke at være tale om røveri.

I stedet har fokus været rettet mod Rzjitskijs militære baggrund.

Det er offentlig kendt, at han er tidligere kaptajn på ubåden Krasnodar i den russiske flåde.

Selvsamme ubåd blev ifølge Ukraines væbnede styrker benyttet ved et angreb på den ukrainske by Vinnytsja 14. juli sidste år.

Ved angrebet blev fem krydsermissiler affyret fra en russisk ubåd i Sortehavet.

Ifølge ukrainske myndigheder blev mindst 27 dræbt, herunder tre børn. Over 200 blev såret.

Rzjitskijs far afviser dog, at sønnen skulle have deltaget i angrebet. Faktisk har Stanislav Rzjitskij slet ikke været en del af krigshandlingerne i Ukraine, siger faren til det russiske Telegram-medie Baza.

Faren hævder, at sønnen sagde op i militæret i december 2021 – altså to måneder inden Ruslands invasion begyndte – men at alle formaliteter først var på plads i august 2022.

Men i Ukraine har den russiske ubådskaptajn været udråbt som krigsforbryder.

Blandt andet på den ukrainske hjemmeside Myrotvorets, der er en uofficiel database over påståede fjender af Ukraine. Her blev også Rzjitskijs adresse og personlige oplysninger angivet.

Efter mandagens drab i Krasnodar er ordet "likvideret" blevet skrevet med røde bogstaver hen over et billede af russeren.

Det mulige motiv har da også fået russiske medier til at spekulere i, at Ukraines sikkerhedsstyrker stod bag attentatet.

Mandag morgen rapporterede Ukraines militære efterretningstjeneste, GUR, selv om drabet i Krasnodar.

- Omkring klokken seks om morgenen blev syv skud affyret mod ham fra en Makarov-pistol. Rzjitskij døde på stedet af sine skader. Da det regnede tungt var parken affolket, så der var ingen vidner, som kunne give detaljer om gerningsmanden, skrev GUR på Telegram.

Selvom ukrainerne ikke tog ansvar for drabet, havde de altså tilsyneladende kendskab til mange specifikke detaljer.

Dagen efter understregede den militære efterretningschef, Kyrylo Budanov, at ukrainerne ikke var indblandet i attentatet.

- Påstande fra nogle medier og politikere om, at GUR har noget at gøre med Stanislav Rzjitskijs død (...) er grundløse. Vi ved, at rødderne til det, der skete i går i Rusland, skal findes internt i Rusland, hvor interne protester mod krigen vokser, forklarede Budanov.

Efterretningschefens kommentar på hans Telegram-kanal var ledsaget af to billeder.

To billeder, som kan være en del af forklarinen på, hvordan gerningsmanden vidste, hvor Rzjitsjij ville være mandag morgen.

Billederne viser nemlig en profil på den populære motionsapp Strava, hvor brugere kan registrere deres træning og løberuter.

Den offentlige profil bærer Stanislav Rzjitskijs navn.

Britiske BBC har analyseret profilen og finder det sandsynligt, at den rent faktisk tilhørte den nu dræbte russer.

Det russiske Telegram-medie Baza, der menes at have tætte forbindelser til russisk politi, har også rapporteret, at gerningsmanden kan have brugt Strava til at spore Rzjitskij, da han ofte løb langs den samme rute.

Strava-appen rundede tidligere i år 100 millioner brugere og er også populær i Danmark.

Herhjemme har Center for Cybersikkerhed dog frarådet ansatte på flere offentlige arbejdspladser at benytte appen, har DR tidligere fortalt. Det skete netop med henvisning til, at den kan afsløre folks motionsmønstre og geografiske placering.

Efter mandagen drab i Krasnodar har myndigheder i Rusland offentliggjort overvågningsbilleder, som ifølge russerne viser Rzjitskij på sin løbetur.

På billederne kan man se ham blive forfulgt af en mand på en cykel.

Det fremgår dog ikke, om dette er den formodede gerningsmand. Selve drabet er tilsyneladende ikke blevet fanget på video.

Det er endnu ikke fastslået om den anholdte ukrainer stod bag attentatet.

Antallet af elektrochokbehandlinger i den danske psykiatri er steget med 23 procent siden 2018.

Det skriver Avisen Danmark på baggrund af tal fra landets fem regioner, som avisen har fået aktindsigt i.

Elektrochok, der i fagsprog kaldes ECT, er en behandling, hvor patienter får sat strøm til hjernen, mens de er under fuld bedøvelse.

Behandlingen bruges til patienter, der lider af svær depression, mani eller delirium.

Delirium beskrives af sundhed.dk som en tilstand, der varer i timer til dage, hvor patienten oplever opmærksomhedsforstyrrelse og påvirkning af kognition eller tankemønster.

I 2018 blev der ifølge Avisen Danmark foretaget 24.200 elektrochokbehandlinger på landsplan.

I 2022 er tallet steget til 29.662 behandlinger fordelt på 2500 patienter.

Ifølge sundhed.dk fungerer elektrochok sådan, at hjernen ved strømstød bliver stimuleret til at frembringe et krampeanfald. Krampeanfaldet øger aktivitet i en række systemer i hjernen, der påvirkes af depression.

Derudover bliver dannelsen af nye nerveceller i hjernen øget.

De primære bivirkninger ved elektrochok er, at hukommelsen bliver påvirket. Hos langt de fleste bliver hukommelsen dog normal igen uger efter behandlingen.

Mia Kristina Hansen, der er formand i Sind, Landsforeningen for Psykisk Sundhed kalder udviklingen "bekymrende og skræmmende" over for Avisen Danmark.

Hun frygter, at stigningen i brugen af elektrochokbehandling er et udtryk for, at psykiatrien er presset, og at der derfor går for lang tid, før folk får hjælp.

Hun understreger dog, at behandlingen kan være til stor hjælp for patienter, der har brug for den.

Per Vendsborg, der er overlæge og psykiater i Psykiatrifonden, er omvendt ikke så bekymret for udviklingen.

Han siger, at behandlingen er effektiv og skånsom og kun tilbydes til de allersygeste patienter.

- Det er en livreddende behandling, der gives til ganske få, som er meget, meget syge. Det virker hurtigt og er mere skånsomt for især ældre mennesker end antidepressiv medicin, siger han til Avisen Danmark.

2. december 2022 blev en dag, Pernille Burgdorf aldrig glemmer.

Det var dagen, hvor hun fødte sin femte søn, Erik Mario.

Siden hun fødte sin første søn, havde hun været gravid tre gange, hvor hun hver gang var endt med at miste barnet sent i graviditeten.

- Vi følte, at vi blev ramt af det samme lyn igen og igen. Det kan ikke passe, at vi er så uheldige, lyder det fra Pernille Burgdorf i 'Go' morgen Danmark'.

Den store sorg ved at miste tre børn har hun tidligere delt i dokumentaren 'Pernilles børn dør' på TV2 Østjylland og TV 2 Play.

Men da Pernille Burgdorf og hendes mand i december kunne tage en sund og rask dreng med hjem fra hospitalet, var det ikke et lykketræf.

En ny og banebrydende behandlingsform havde nemlig kureret den sygdom, som Pernille Burgdorf ikke vidste, at hun havde de første fire gange, hvor hun var gravid.

Selvom Pernille Burgdorf og hendes mand er lykkelige over at have to sunde drenge, retter de en kritik mod den behandling, som de fik fra sundhedspersonalet på Regionshospitalet Viborg.

Under alle tre graviditeter oplevede hun nemlig de samme vaginale smerter, og da parret allerede fra start havde mistanke om, at der var en underliggende sygdom, efterspurgte Pernille Burgdorf flere gange at blive udredt, men fik afslag.

- Vi følte, at når vi konfronterede læger med det, løb vi panden mod en mur. Der var ingen, der tog os seriøst, siger Pernille Burgdorf.

Hun fortæller også, at hun var til undersøgelse, fire dage inden hun fødte og mistede sønnen Noah, men at hun heller ikke her blev undersøgt grundigt.

- Jeg fortæller hende mine konkrete symptomer, og alene på øjemål fortæller hun mig, at "alt ser fint ud". Hvis nu hun havde testet mig, kunne det være, at Noah og Pedro måske var her i dag, lyder kritikken.

Først da Pernille Burgdorfs søster efterfølgende helt tilfældigt mødte en ansat hos Enheden for Gentagne Graviditetstab på Hvidovre Hospital, blev hun udredt.

På Hvidovre Hospital blev Pernille Burgdorf undersøgt og testet, og resultatet viste, at hun led af bakteriel vaginose.

En tilstand, som 16 til 20 procent af kvinder i den fertile alder har, men hvor kun halvdelen oplever symptomer, forklarer Tine Wrønding, der er læge og forsker på Hvidovre Hospitals gynækologiske afdeling, der udredte Pernille Burgdorf.

Og til Pernille Burgdorfs held forskede Tine Wrønding i bakteriel vaginose, da hun blev tilknyttet afdelingen, og hun blev tilbudt at være med i et forsøg, hvor hun i stedet for at få antibiotika fik transplanteret bakterier fra en donor.

I løbet af få dage forsvandt symptomerne, og selvom Pernille Burgdorf frygtede endnu en graviditet, kastede hun og hendes mand sig igen ud i det.

- Det var en tornado af følelser. Vi havde lukket døren og ville ikke kaste os ud i endnu en graviditet, men ønsket om at få et barn mere var større end frygten for at miste, fortæller hun.

Graviditeten gik godt, og efter 37 uger hjalp Tine Wrønding Pernille Burgdorfs søn til verden i et kejsersnit.

Pernille Burgdorf har sendt en klage til Regionshospitalet Viborg, som TV 2 har fået indsigt i, og TV 2 har foreholdt dem kritikken.

Til TV 2 er Regionshospitalet Viborg kommet med følgende kommentar:

- Det har i mange år været kendt, at der ser ud til at være en sammenhæng imellem bakteriel vaginose og risiko for spontane aborter. Den aktuelt kendte forskning har testet forskellige former for antibiotika, uden at det er lykkedes at påvise effekt af antibiotisk behandling af bakteriel vaginose og reduktion i antallet af spontane aborter. Vi har ikke testet, fordi vi alligevel ikke havde en effektiv behandling.

Videre lyder det i svaret:

- Det nye forskningsprojekt på Hvidovre Hospital tester, om vaginalfloratransplantation kan give en effekt på antallet af spontane aborter. Vi har ikke ændret praksis. Endnu har der været for få forløb i studiet til, at vi kan sige, at det har effekt. Det er et meget spændende studie, og vi følger med i deres resultater. Det kan tage nogen tid, inden vi har sikker ny viden.

I dag har Pernille Burgdorf fået to bakterietransplantationer, og derfor lider hun ikke længere af bakteriel vaginose.

- I dag føler jeg mig som et almindeligt menneske, og det er en kæmpe lettelse, fortæller hun.

Resultaterne fra forsøget, som Pernille Burgdorf var med i, er endnu ikke offentligt tilgængelige, men Tine Wrønding regner med, at de bliver publiceret inden for et halvt år.

Selvom man derfor ikke kan sige noget om, hvornår behandlingen eventuelt udrulles til generel brug på klinikker i Danmark, håber Pernille Burgdorf, at hun kan hjælpe andre ved at tale om det.

- Jeg kan videreformidle det her til andre, så det giver en lille smule mening, slutter hun.

Se eller gense hele indslaget fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.