Der er mandag registreret 959 nye smittetilfælde med coronavirus.

Det viser en daglig opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er sket på baggrund af 58.306 PCR-prøver, som er den testform, hvor man bliver podet i halsen. Det giver en positivprocent på 1,64. Det er samme niveau som de seneste uger, hvor det har svinget mellem 1,25 og 1,90.

Ingen markant stigning

Antallet af nye daglige smittede har ligget og svinget mellem 700 og 1000 i august.

Det er stabile tal, fortæller Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge på Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Det ser ikke ud til, at der kommet en markant stigning, efter at skolerne er åbnet, og folk er vendt tilbage fra ferie. Det vil også tage tid, før man måske vil kunne se det i tallene, så de kommende uger bliver spændende.

Mandag viser opgørelsen fra SSI, at antallet af indlagte stiger med 10 til i alt 117. Det er det højeste antal indlagte med coronavirus siden midten af juni, hvor der 10. juni var i alt 120 patienter indlagt på danske sygehuse.

Ingen nye dødsfald

Svend Ellermann-Eriksen hæfter sig ved antallet af indlagte.

- Hvis tallet fortsætter med at stige, begynder det at blive bekymrende. Men lige nu er antallet forholdsvist stabilt.

- Det endelige mål er jo at reducere antallet af folk, der får alvorlige problemer og ender på hospitalet, og derfor er antallet af indlagte det vigtigste tal at holde øje med.

15 patienter er mandag indlagt på intensivafdelinger, og 10 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er ingen nye dødsfald.

Over 65 procent er færdigvaccineret

Det seneste døgn er der også foretaget 68.614 lyntests. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallene grundet usikkerhed ved testformen.

Samtidig fortsætter vaccinationsindsatsen i Danmark.

Mandagens tal viser også, at over 40.000 borgere er blevet vaccineret mod covid-19 det seneste døgn.

Således har 74 procent af befolkningen påbegyndt vaccination, mens 65,3 procent er færdigvaccineret.

Joy Mogensen (S) har meddelt Mette Frederiksen (S), at hun ønsker at trække sig fra sin ministerpost med øjeblikkelig virkning, fordi hun er løbet tør for overskud. Det skriver hun i et opslag på sin Facebook søndag aften.

Dermed er pladsen som kultur- og kirkeminister ledig, og det kan være en mulighed for Mette Frederiksen til også at lave andre rokader.

Sådan lyder det fra TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

- Det spændende er, hvad Mette Frederiksen gør nu. Om hun bare finder en erstatning til Joy Mogensen, eller hun laver andre rokader. Det er klart en mulighed, som hun formentlig overvejer netop nu, siger han.

Svært at spå om

Selv tror den politiske redaktør på en mindre rokade, men han understreger, at det endnu er svært at spå om.

- For mange tidligere regeringsledere har det været meningsfyldt at lave en rokade, når halvdelen af regeringsperioden er gået, siger han.

Hun fandt sig aldrig rigtig til rette som minister

Hans Redder, politisk redaktør på TV 2

Mette Frederiksen har ikke foretaget mange rokader, siden hun overtog statsministerposten i juli 2019.

Senest lavede hun en mindre rokade i november 2020, da Mogens Jensen (S) trådte af som minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde efter minkskandalen.

Her blev hans poster fordelt på Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister og minister for ligestilling samt Flemming Møller Mortensen (S), minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde.

Fandt sig aldrig til rette som minister

Joy Mogensen understreger i sit Facebook-opslag, at hun trækker sig helt fra politik og altså ikke genopstiller til næste folketingsvalg.

Hun skriver, at det blandt andet har sat sine spor at blive minister, at miste sin datter og at skulle håndtere coronakrisen i to ministerier.

Derudover føler hun ikke, at hun har kunnet bruge de ting i landspolitik, som hun var god til i lokalpolitik, nemlig at samle samfundsaktører og politiske aktører omkring fælles løsninger.

De udmeldinger kommer ikke bag på Hans Redder.

- Det er mit indtryk, at hun har været overrasket over, hvor barsk landspolitik er. Der er et større mediepres, og den politiske stemning er mere giftig, siger han.

Derfor kommer det heller ikke bag på ham, at hun ikke holder hele regeringsperioden ud.

- Hun fandt sig aldrig rigtig til rette som minister, og hun fik aldrig for alvor sat sit præg på kulturpolitikken, siger han.

Den politiske redaktør har endnu ikke noget bud på, hvem en afløser til Joy Mogensen kunne være.

Ifølge initiativtager og beboer Klaus Danzer var fremmødet søndag historisk stort, men en plan for, hvordan man skal fjerne hashhandlen fra Pusher Street er man ikke kommet nærmere.

I øjeblikket er det umuligt at gøre noget, lyder meldingen.

- Der blev ikke entydigt konkluderet noget på mødet. Det er ret tydeligt, at der ikke findes nogen lette, hurtige løsninger, siger Klaus Danzer.

Pusher Street kommer til at bestå, og beboerne får det ikke lukket.

- Nej, det har vi besluttet os for ikke at gøre. Det ville kun have en midlertidig virkning. Alle de gange vi har gjort det, holdt det i en kort periode, og så startede det forfra igen, siger han.

Han anerkender, at det er status quo efter mødet. Beboerne har aftalt at mødes igen i nærmeste fremtid.

Håber på ny lovgivning

Det man kunne blive enige om på mødet var, at den eneste bæredygtige løsning er, at hashsalg legaliseres.

- Hvis man overhovedet kan konkludere noget, som folk er enige om, er det, at det er vores lovgivning, der er problemet. Altså at cannabis er kriminaliseret, og det fører de her konsekvenser med sig, siger han.

Politisk tyder det dog ikke på, at der kan findes noget flertal for en afkriminalisering af hash.

Sophie Hæstorp Andersen (S), der går efter overborgmesterposten i København, har dog meddelt, at hun ønsker at legalisere det.

- I Socialdemokratiet i København ønsker vi, at vores by skal være en foregangsby og vil derfor søge om opbakning i Folketinget til – først og fremmest på forsøgsbasis – at regulere salget af cannabis gennem en legalisering, har hun skrevet på sin Facebook-profil i denne uge.

De mange beboere på Christiania er gået til kamp mod Pusher Street, fordi de er trætte af kriminalitet og hårde stoffer i området, og ikke mener, at sælgerne overholder de regler, som Christiania har for salg af hash.

Konkret kom den samlede udmelding fra de over 100 beboere, efter at en 22-årig mand i juli blev dræbt af skud ved indgangen til Pusher Street.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, oplyser søndag, at der vil blive afholdt et tidligt parlamentsvalg i landet 20. september.

Premierministeren siger, at han har brug for et nyt mandat til at styre landet ud af pandemien.

Trudeau og Det Liberale Parti er ellers lykkedes med at få godkendt en finanslov, støttepakker under pandemien og anden afgørende lovgivning over det seneste år.

Det er sket, på trods af Trudeau i spidsen for en mindretalsregering er afhængig af andre partier for at opnå flertal for sin politik.

- Canadierne må beslutte, hvordan vi skal afslutte kampen mod covid-19 og genopbygge landet til det bedre. Det gælder både i forhold til at færdiggøre arbejdet med vacciner og at støtte folk indtil afslutningen af krisen, siger Trudeau på et pressemøde.

Trudeau har været premierminister siden 2015.

Eneste mulige tidsrum, siger professor

De fleste canadiere støtter Trudeaus respons på coronapandemien.

Men hvis der kommer en ny bølge, kan det ramme opbakningen til ham, og derfor er der ifølge en professor i politologi et betydeligt taktisk element i valgdatoen.

- Dette var det eneste mulige tidsrum for ham, for når skoleelever og universitetsstuderende vender tilbage om to uger, så vil coronatilfældene uundgåeligt stige, siger professor Felix Mathieu, som arbejder for University of Winnipeg.

Han tilføjer, at Trudeaus regering "allerede har holdt i 18 måneder, hvilket er den gennemsnitlige levealder for en mindretalsregering".

I Canada er 62 procent af befolkningen færdigvaccineret. Det er blandt de højeste vaccinationsrater i verden.

Der har været omkring 1000 nye daglige tilfælde i Canada den seneste tid.

Trudeaus udmelding om et valg kom efter et møde med generalguvernør Mary Simon, som er den britiske monarks repræsentant i Canada, som dronning Elizabeth II er statsoverhoved for.

På mødet bad han hende formelt om at opløse parlamentet, som det er traditionen forud for et valg.

Der er lørdag konstateret et tilfælde af ebolavirus i Elfenbenskysten.

Det oplyser landets sundhedsminister, Pierre Dimba, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Verdenssundhedsorganisationen WHO oplyser, at det er første tilfælde af den smitsomme virus i landet i 25 år.

WHO oplyser, at testen kommer fra en patient, der er indlagt i den største by i Elfenbenskysten, Abidjan.

18-årig kvinde ramt

Ifølge nyhedsbureauet AFP er patienten en 18-årig kvinde fra Guinea. Guinea grænser op til Elfenbenskysten.

Den dødelige virus ebola blev først identificeret i 1976, og siden har den over flere udbrud kostet omkring 15.000 mennesker livet i Afrika.

11.300 smittede personer døde, da ebola hærgede i Vestafrika fra 2013 til 2016. Men siden er der blevet sat fart i arbejdet med at udvikle en vaccine imod virusset.

Den er dog mindre smitsom end andre virussygdomme, da den ikke er luftbåren, men smitter ved direkte og tæt kontakt.

En sexfestival i Värmland i Sverige i slutningen af juli gik så hedt for sig, at 106 deltagere blev smittet med covid-19, og det medvirkede til, at de lokale smittetal steg så meget, at området skiftede farvekode.

Det skriver avisen Expressen.

Smitteudbruddet, der skete i forbindelse med en tantrafestival i byen Molkom, har udløst stærke reaktioner i lokalbefolkningen, og flere kræver, at næste års festival flyttes ellers aflyses.

Region farvet rød

Expressen beskriver tantrisk sex som en meditativ form for sex med hovedfokus på intimitet og nærvær mellem personer.

Begivenheden skal have medvirket til, at smittetallene steg så meget i Värmland, at de norske myndigheder ifølge en lokalavis i Värmland klassificerede den svenske region som rød.

Under coronapandemien har verdens lande indført farvekoder, der indikerer, hvor alvorlig situationen er i et land eller et område. Er farven rød frarådes alle rejser dertil.

Få vaccinerede

Efter smitteudbruddet har arrangøren af festivalen aflyst en række tilsvarende begivenheder de kommende uger.

- Hvorvidt det var forkert eller ej at afholde tantraugen er vanskeligt at sige. Vi må ganske enkelt stå (til ansvar, red.) for, at vi gjorde det og tage konsekvenserne, skriver kursusudbyderen i en pressemeddelelse.

Ifølge lægen Anna Skogstram var kun et fåtal af de smittede deltagere fra festivalen vaccineret mod covid-19.

- Din ass ser godt ud skat, snav med så mange, du kan, råber en pige på tværs af en menneskemængde.

Opfordringen til veninden går tabt i snak, latter og klingende flasker i det naturskønne Ulvedalene i Dyrehaven, hvor 5000 unge er samlet til den berømte og berygtede puttefest fredag aften.

Normalt er området kendt for sin store mængde hjortevildt, men i aften er det piger i mavebluser og sprittusch i ansigtet og drenge med spændte biceps, skuldertasker og Netto-poser, der har indtaget den urdanske natur.

Blandt de mange fremmødte er den 17-årige 1. g'er Sander Rosentrætter fra Borupgaard Gymnasium, der har glædet sig til den første rigtige store fest efter mere end et år med coronavirus.

- Det har været rigtig stramt på grund af corona, så vi har savnet en fest. Man møder en masse nye mennesker herude, og vi får en masse nye venner, fortæller Sander Rosentrætter.

Hvide t-shirts og sorte tuscher

Da TV 2 møder Sander Rosentrætter er en veninde i gang med at tegne et hjerte på hans bluse.

Tålmodigt hiver Rosentrætter ud i bomulden med den ene hånd, for at veninden lettere kan føre tuschen.

I den anden hånd holder han en grøn Tuborg, han ikke giver slip på.

På hans ryg står ord som "Putte" og "Taget, i forhold". På trods af sidstnævnte budskab har en ukendt dristet sig til at skrive sit telefonnummer på den 17-åriges t-shirt.

- Man skriver alt muligt fra sit profilnavn på snapchat, til citater og navne fra dem, man kender. Det er en del af det, siger han.

Hvor Rosentrætter er sluppet for tuschstreger i ansigtet, har andre ofret deres kinder og ansigter.

Flere piger har fået tegnet knurhår og cirkler rundt om øjnene, andre bærer mere vulgære ord, ytringer og opfordringer, mens der på en drengs kind står "20 cm" uden yderligere forklaring.

Rosentrætter forklarer, at man ikke skal tage de forskellige budskaber så bogstaveligt.

- Det er ens venner, der skriver på en, og det er bare for sjov.

Natteravne uden kondomer og vodka

Et ølkast derfra har Natteravnene, Røde Kors-samaritter og politiet taget opstilling.

Natteravnene uddeler vand, der virker tiltrængt hos flere af deltagerne, men de må også skuffe et par unge, friske drenge, der mangler kondomer og vodka.

Hos Røde Kors fortæller beredskabschef Liselotte Nylander, at 35 samaritter står klar til at hjælpe unge med alt fra hvepsestik til udpumpning.

Blot en enkelt person må benytte sig af Røde Kors' faciliteter, da TV 2 er forbi – en dreng ligger ned grundet for meget alkohol.

Arbejdsfordelingen i Røde Kors' tre telte er klar.

- Vi har et observationstelt til de rigtig dårlige, et almindeligt samarittelt med bårer og så et aflastningstelt til de unge, vi vurderer ikke selv kan tage hjem, siger Liselotte Nylander.

I teltet længst væk fra festen har Nordsjællands Politi udstationeret nogle håndfulde politibetjente, som på skift traver rundt mellem de unge mennesker for at skabe tryghed.

Kys på forkert pige udløser slagsmål

Puttefesten har i mange år været hårdt kritiseret.

Gymnasier har taget afstand fra arrangementet og frarådet deres elever at deltage i det, der i 2016 eksempelvis endte med, at 180 unge var forbi samaritterne i Dyrehaven, 14 blev kørt på hospitalet efter at have drukket alkohol og indtaget stoffer, og én elev var i livsfare med en promille på fire.

Den dårlige statistik har fået formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, til at kalde festen for ”et mareridt”.

Mens TV 2s udsendte er faldet i snak med en 17-årig, der netop har tømt en dåseøl via en ølbong, eskalerer tingene få meter væk.

To unge gutter ryger i totterne på hinanden, efter at den ene er kommet til at kysse den andens kæreste.

Venner får skilt kamphanerne ad, og kort efter er politiet til stede.

Da den dreng, der blev overfaldt, er kommet til hægterne føres han bort af politi og samaritter, hvor han afgiver forklaring og tilses.

Selvom slagsmålet for et par minutter tager flere af puttefestdeltagernes opmærksomhed, er de lige så hurtigt i gang med, hvad de kom for.

Snak, samvær og fællesskål efter måneders venten.

- Vi skal nok passe på

Coronavirus er ikke noget, der bekymrer de putter, TV 2 taler med.

Flere fortæller, at de nok skal blive testet efter festen. Også Sander Rosentrætter siger, at han har fået de fornødne stik:

- Vi er vaccinerede, så det er jeg ikke bange for. Hvis jeg får det, tager jeg det til den tid.

Alkoholen skal han også nok styre til trods for forrige års dårlige statistikker med adskillige, der sendes til udpumpning.

- Man skal bare passe på. Vi har taget med, hvad vi kan styre. Verdi, vin, øl og vodka.

Nu skal Rosentrætter videre til sine gamle venner fra efterskolen og de nye venner fra 1. g på Borupgaard.

De er her alle sammen, og festen stopper ikke foreløbig.

Politi: - Fulde unge giver selvfølgelig lidt arbejde

Lørdag morgen er alle festens deltagere dog for længst taget hjem, oplyser Nordsjællands Politi til TV 2.

Festen sluttede omkring klokken 00.30 ifølge vagtchef Flemming Hansen.

Han kan berette, at enkelte blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men ellers var der ”ikke voldsomt meget” at lave for politiet.

- Det er lidt i stil med de tidligere år. Der er altid masser af fulde unge mennesker, det giver selvfølgelig lidt arbejde, siger han.

Indtil for nylig var de fleste forskere enige om, at vaccinerede personer sjældent spredte coronavirussen til andre.

Men det var inden deltavarianten vandt indpas i viruslandskabet.

For nu peger flere studier på, at vaccinerede i højere grad kan sprede smitte med deltavarianten end det er tilfældet med andre varianter. Så selv om vaccinen beskytter mod alvorlig sygdom, forhindrer stikkene ikke nødvendigvis, at virus kan sprede sig.

Den mere smitsomme variant kommer til at få betydning for efterårets smittetal, lyder det fra Camilla Holten Møller, der er læge og leder af ekspertgruppen for matematisk modellering af covid-19 ved SSI.

Det vil særligt ramme en gruppe danskere.

- Vi kan være bekymrede for den gruppe, der af forskellige grunde har vist mindre respons på vaccinen. For hvis der er smitte i samfundet, så er det dem, der er i risiko, siger Camilla Holten Møller.

Virus fra næsen

Det er tre internationale undersøgelser, som er baseret på PCR-test taget fra folks næser, der vækker opsigt. Prøverne er blevet undersøgt for, hvor meget virus der er i dem.

Og ud fra tallene ser det ud til, at smittede, vaccinerede personer har lige så høj en koncentration af deltavirus i næsen som uvaccinerede smittede.

Det kan der være to mulige forklaringer på, hvis man spørger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Når man er smittet med delta, ser det ud til, at man har mere virus i sig. Og samtidig skal der mindre deltavirus til, før man bliver smittet. Derfor smitter den lettere, siger han.

Studiernes resultater rejser en række nye spørgsmål, mener Camilla Holten Møller.

- Der er ingen tvivl om, at der er noget ved deltavarianten, som gør den mere smitsom. Spørgsmålet er, hvad det betyder i virkelighedens verden, siger hun.

Brikker i et ufærdigt puslespil

For at finde svaret på det, skal der flere undersøgelser til. For Camilla Holten Møller peger på forbehold, inden man kan fastslå deltavariantens betydning for det store smittebillede.

Først og fremmest kan man ikke overføre undersøgelserne direkte til den virkelige verden.

- De her studier er helt bestemt en brik i at forstå deltavariantens potentiale, men man skal for eksempel kende smittekæderne for at kunne sige noget om, i hvor høj grad vaccinerede kan viderebringe smitte. Det spiller også en rolle, om man analyserer død eller levende virus, siger Camilla Holten Møller.

Derfor overvåger SSI løbende de danske prøver og opdaterer vaccinernes effektivitet, fortæller hun. Den seneste SSI-rapport om smitte blandt vaccinerede kom i starten af august, og den viste, at vaccinerede fyldte mere i smittestatistikkerne, end de har gjort tidligere.

Men ifølge Jan Pravsgaard Christensen er den udvikling svær at undgå.

- Jo flere, der er vaccinerede i den samlede befolkning, jo flere vaccinerede vil også blive smittet, siger han.

Vaccinerne virker

At en vaccineret person kan blive smittet, betyder det ikke, at vaccinen ikke virker.

For selv om coronavaccinerne har en høj effekt, beskytter de ikke 100 procent mod smitte. Det er der i øvrigt heller ikke andre vacciner, der gør, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

- Men vi kan se, at vaccinerede, der får virus, får et meget mildere forløb end uvaccinerede. Så det er meget vigtigt at understrege, at vaccinerne redder liv, siger han.

Den voksende viden om deltavarianten får Camilla Holten Møller til at komme med tre opfordringer til de næste måneder:

At man booker tid til vaccination Får begge stik Og bestiller en test, hvis man får symptomer - også selv om de er milde

- Måske er det bare ondt i halsen, men det kan også være coronavirus, som man kan give videre til mere udsatte. En god testindsats var en af nøglerne til, at vi undgik en voldsom tredje bølge, og det er vigtigt, at vi stadig holder fanen højt på den front, siger hun.

Et kig i krystalkuglen

I takt med vaccineudrulningen er de danske restriktioner langsomt blevet udfaset, og lørdag forsvinder påbuddet om mundbind i offentlig transport.

Men hvis man ser over Atlanten, er det let at blive lidt ængstelig, for i USA har deltavarianten sat en kæp i hjulet på vejen tilbage mod normalen. Tilbage i maj ophævede CDC anbefalingerne om mundbind, men så steg smittetallene, og nu er mundbindene tilbage i flere stater.

Camilla Møller Holten mener, det er for tidligt at spå om de danske restriktioner skal tilpasses gennembrudssmitten. Men efteråret og vinteren vil vise, hvordan kombinationen af deltavarianten og en høj vaccinationstilslutning bliver.

- Vi letter på restriktionerne nu, fordi vi har en effektiv vaccinationsindsats. Så er det ikke utænkeligt, at vi står i en anden situation til efteråret, men vi forventer trods alt ikke mange hospitalsindlæggelser og alvorligt syge. Og det er det, der for alvor vil ændre billedet, siger hun.

Jan Pravsgaard Christensen er mere skråsikker, når han kigger i krystalkuglen.

- Det her problem vil være langt mindre i Danmark, end det er i USA. Det baserer jeg på andelen af vaccinerede, hvor Danmark efterhånden er ret godt polstret, siger han.

Godt 4,4 millioner danskere har fået første stik, hvilket svarer til 73,7 procent af befolkningen. 62 procent er færdigvaccineret.

Man tør næsten ikke skrive det, men tilsyneladende er vi langsomt, men sikkert tilbage til en verden, som før vi kendte den.

Fra lørdag er det helt slut med mundbind i busser, tog, metro og på færger, og så droppes afstands- og arealkravet også.

Det betyder, at det fra i morgen ikke længere er nødvendigt at holde afstand i køen til kassen i eksempelvis supermarkedet.

Velkommen til dagens overblik.

En række lande går fra rød til orange

Fra lørdag den 14. august klokken 16 går England og en række andre lande fra rød til orange.

Blandt de nye orange lande er Argentina, Colombia, Cuba, Costa Rica, Malaysia, Sydafrika, Tunesien, Rusland, og de tre selvstyreregioner i Storbritannien (England, Skotland og Nordirland).

Dermed fraråder Udenrigsministeriet nu alle ikke-nødvendige rejser til disse lande. Tidligere har Udenrigsministeriet frarådet alle rejser til disse lande.

Ændringen skyldes ifølge Udenrigsministeriet, at Delta-varianten er blevet dominerende både i Danmark og globalt og således nu har udkonkurreret de øvrige virusvarianter, som sundhedsmyndighederne vurderes særligt bekymrende i forhold til at sikre epidemikontrollen i Danmark.

Medaljesulten borgmester undskylder

Det er ikke noget sjældent syn, at medaljer puttes i munden, når atleter har sikret deres land succes.

Ved en lokal medaljeceremoni til ære for den OL-guldvindende softball-spiller Miu Goto, var det imidlertid borgmesteren, der bed i Gotos guld, og det vakte japanernes harme.

Én ting var at han puttede en medalje i munden, som andre havde rørt ved under en coronapandemi. Han tyggede også på en medalje, han ikke havde rørt en finger for at sikre.

Borgmesteren har siden gået bodsgang og undskyldt sin upassende opførsel, og nu er der også godt nyt til Miu Goto. Hun får en ny medalje - helt bidemærkefri.

Danmark evakuerer ansatte og lukker ambassade i Afghanistan

Samtlige ansatte på den danske ambassade i Afghanistans hovedstad Kabul evakueres, og ambassaden lukkes midlertidigt, så hurtigt som det er muligt.

Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ved et pressemøde fredag eftermiddag, hvor han opfordrer danskere i Afghanistan til at forlade landet.

Udenrigsministeriet tager affære på grund af den hastigt eskalerende situation i Afghanistan, hvor den militante islamistiske Taliban-bevægelse indtager by efter by. Fredag faldt en provinshovedstad blot 50 kilometer fra Kabul.

Udenrigsministeriets Borgerservice vurderer, at der er omkring 30 personer på danskerlisten i Afghanistan. Det tæller blandt andre danskafghanere, enkelte udviklingsarbejdere og journalister.

Messerschmidt idømt seks måneders betinget fængsel

Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, idømmes seks måneders betinget fængsel ved Retten i Lyngby.

En enig domsmandsret kendte Messerschmidt skyldig i både svig og dokumentfalsk med EU-midler i den såkaldte Meld- og Feld-sag.

DF-politikeren ankede dommen på stedet. Han vil frifindes, meddeler hans forsvarer.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl understreger, at Messerschmidt kan fortsætte på sine poster, til der er en endelig dom.

Stadfæster landsretten byrettens dom tror politisk kommentator Hans Engell ikke på, at Messerschmidt kan fortsætte som medlem af Folketinget.

Kina afviser at undersøge corona-teori nærmere

Kina vil ikke gå med til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forsker yderligere i teorien om, at coronavirus opstod i et laboratorium i Wuhan.

Den kinesiske regering afviser behovet for yderligere forskning med den begrundelse, at WHO’s første undersøgelse i januar og februar endte med at betegne teorien om laboratoriet som ”ekstremt usandsynlig”.

Den internationale diskussion om ”laboratorie-teorien” er blusset op, efter at den danske forsker Peter Embarak, der ledte WHO’s besøg i Wuhan i januar, torsdag sagde, at kinesisk pres fik forskerne til at nedtone teorien om, at coronavirus var opstået i forbindelse med et af Wuhans to laboratorier, der blandt andet forsker i smitte fra flagermus.

***

Det var alt fra dagens overblik, som er tilbage igen mandag - god weekend.