Der er rigeligt med vaccinedoser, og der er masser af ledige tider.

Alligevel er det ikke alle danskere, der skynder sig at booke en tid og lægge overarmen til nålen. Du kan læse TV 2s daglige overblik over vaccinetal i Danmark her.

Men hvorfor er der nogen, der ikke har lyst til at blive vaccineret mod covid-19, som ifølge eksperter er vejen ud af pandemien?

Det har TV 2 spurgt tre danskere om, der endnu ikke er blevet vaccineret, selvom de har fået invitationen og linket til vacciner.dk sendt direkte i e-Boks.

Vil du vide mere om vaccination mod covid-19, kan du her læse spørgsmål og svar fra sundhedsmyndighederne eller læse mere på Sundhedsstyrelsens temaside om vaccination mod covid-19.

Louise Beuchert, 33 år, forsker i samfundsøkonomi, København

Louise Beuchert havde faktisk booket tid til sit første stik på vacciner.dk, men da dagen kom, fortrød hun.

Hun var kommet i tvivl om, der kunne være langsigtede virkninger af vaccinerne.

Hun fortæller videre, at hun på grund af sin uddannelse er vant til at finde og bearbejde data, og hun savner dokumentation fra Statens Serum Institut på, hvilke virkninger af vaccinen, man har undersøgt.

Hun søger også svar på, hvorfor det er vigtigt, at danskere i starten af 30’erne bliver vaccineret, når så stor en andel af danskerne allerede er vaccineret.

Men det er svært at finde svarene, synes hun.

- Hvorfor er det så vigtigt, at vi alle bliver vaccineret? De sårbare er vaccineret, og de gamle er vaccineret. Men der kommer hele tiden nye varianter af virus, det er skruen uden ende, hvor vi andre pålægges restriktioner, som jeg kan være nervøs for aldrig bliver fjernet igen.

I første omgang henvendte Louise Beuchert sig til TV 2, fordi hun var blevet irriteret over den udskamning, hun syntes, der var, af folk, der ikke aflyste deres vaccinetider.

For hun havde selv prøvet at aflyse sin tid, da hun fortrød, men det kunne hun ikke på selve dagen. Det skulle være gjort senest dagen før, hvilket hun ikke havde læst nogen steder.

Hun ringede derfor til regionens hotline, hvor der var 145 personer foran hende i telefonkøen og over en times ventetid. Hun var nødt til at opgive og se på det senere.

Siden da har hun ikke kunnet booke en ny tid, hvis hun skulle ombestemme sig.

- Der står bare på hjemmesiden, at min vaccinetid er overskredet og derfor ikke kan afbestilles. Til gengæld har jeg stadigvæk tid til mit andet vaccinestik, siger Louise Beuchert.

Daniel Svendsen, 31 år, kontanthjælp, Sorø

Daniel Svendsen er blevet tilbudt en vaccine mod covid-19, men han vil ikke tage imod den af flere forskellige årsager.

For det første ser han vaccinen som noget, man bruger for at få et coronapas, men da coronapasset udfases til oktober, kan han ikke se, hvorfor han skulle tage imod vaccinen nu.

Derudover er han nervøs for bivirkningerne, og så er han ikke så glad for nåle, forklarer han.

- Det er mest det med, at jeg er bange for nåle, og så kan jeg lige se det for mig, at jeg bliver rigtig dårlig af bivirkningerne, fortæller han.

Omgangskredsen er ikke den største, forklarer Daniel Svendsen, så han føler ikke, at chancen for at blive smittet eller smitte andre er så stor.

Det er dog ikke sådan, at han vil nægte at tage vaccinen fuldstændigt og uanset hvad, forklarer han. En enkelt ting kunne muligvis få ham til at ændre holdning.

- Måske hvis vaccinen kom lidt højere op i dækningsprocent, end hvad den er nu, siger han.

Nanna Rytter Nielsen, 38 år, selvstændig, København

For Nanna Rytter Nielsen er årsagen til, at hun ikke vil lade sig vaccinere mod covid-19 en grundlæggende vurdering af, hvor hun mener, der er den største risiko.

Hun understreger, at hun ikke har noget imod vacciner generelt. Men de her vacciner er så nye, at man ikke ved, om der er fremtidige bivirkninger, forklarer hun.

- Hvis jeg var i risikozonen for at blive alvorligt syg af covid-19, ville jeg tage vaccinen. Jeg er ikke totalt idiot, hvad angår vacciner. Havde vi polio i morgen, og jeg blev tilbudt en vaccine, ville jeg selvfølgelig også tage den.

- Men grundlæggende på grund af min alder og mit helbred, så mener jeg ikke, det giver mening at få vaccinen, som det er nu.

Nanna Rytter Nielsen har brugt en del tid på at læse på blandt andet officielle engelske hjemmesider, der opstiller bivirkningerne ved de forskellige vacciner.

Det er ikke småting, hun er stødt på i listerne, fortæller hun. Hun har desuden været meget uheldig med at rage sygdomme eller infektioner til sig, der normalt kun rammer få mennesker.

Derfor frygter hun, at hun også skulle være uheldig at få en af de meget sjældne bivirkninger, der er ved vaccinerne.

- Jeg kunne ikke tænke mig at være så uheldig, at der sker noget med mig. Jeg har små børn, som jeg har et ansvar overfor, og corona er ikke en sygdom, jeg er bange for at få.

EU-Kommissionen har indgået en aftale med den amerikanske vaccineudvikler Novavax om at levere i alt op til 200 millioner doser af selskabets coronavaccine.

Det skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag på Twitter.

- Vi har godkendt en ny kontrakt med Novavax om 200 millioner doser vaccine, som allerede bliver testet med succes mod varianter, skriver von der Leyen på Twitter.

- Med vores brede portfolio af vacciner beskytter vi europæerne og hjælper med at vaccinere verden, tilføjer hun.

De enkelte EU-lande har mulighed for at donere vacciner til andre lande både i og udenfor EU.

Over 90 procent effektiv

Ifølge aftalen kan EU-landene i første omgang købe op mod 100 millioner doser af Novavax-vaccinen.

Derefter har landene frem til 2023 mulighed for at købe yderligere 100 millioner doser i alt, når vaccinen er blevet godkendt i EU.

Foreløbig har Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) godkendt fire vacciner. De er udviklet af Pfizer, Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.

De tre førstnævnte er også godkendt i USA.

Novavax har tidligere meddelt, at selskabet forventer at kunne søge om godkendelse i USA, Europa og andre steder i slutningen af september.

Novavax har tidligere oplyst, at vaccinen er over 90 procent effektiv. Den beskytter mod alle varianter af virusset.

Vaccinen fra Novavax er en såkaldt proteinbaseret vaccine, der har vist lovende resultater i kliniske test, påpeger EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides, i en pressemeddelelse.

Styrket vaccineindsats i EU

Når Novavax-vaccinen bliver godkendt, vil det yderligere styrke indsatsen for at få vaccineret EU-borgerne.

- Vaccinationer i EU skrider frem, og vi er tættere på vores mål om 70 procent fuldt vaccinerede borgere ved udgangen af sommeren, siger hun.

I forvejen har Novavax indgået aftale om at levere 200 millioner doser til forskellige lande.

Dertil kommer 1,1 milliard doser, som Novavax har forpligtet sig til at levere til det globale vaccineprogram Covax. Det skal sikre en mere ligelig fordeling af vacciner globalt.

New Yorks magtfulde guvernør Andrew Cuomos politiske liv er ved at styrte i grus, efter en rapport tirsdag konkluderede, at han har udsat mindst 11 kvinder for sexchikane eller seksuelle krænkelser.

Dermed kan der blive sat punktum for en karriere, der ellers syntes skrevet i stjernerne, og som kunne have ført hele vejen til Det Hvide Hus.

Men det er også fortællingen om en mand, som i årenes løb har delt vandene.

En mand, som har formået at skabe to vidt forskellige varianter af sin karakter. Og en mand, hvis personlighed har flere ligheder med ærkefjenden Donald Trump, end begge vil indrømme.

Men selvom alt lige nu taler imod Andrew Cuomo, er det netop hans kompleksitet, der gør, at den 63-årige politikers næste træk er svært at forudsige.

Det fortæller TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

- Historien om Andrew Cuomo er interessant, fordi der er to forskellige versioner af ham, siger han og beskriver en avis-Cuomo og en tv-Cuomo.

Greb sin chance

I årevis var New York-guvernørens bedrifter blevet kritisk beskrevet i den lokale avispresse, hvor han, ifølge Mirco Reimer-Elster, var kendt for at føre en arrogant, selvhøjtidelig og selvfed macho-stil.

Men sidste år ændrede coronakrisen alt.

Da pandemien ramte USA, blev New York City lynhurtigt landets epicenter med overbelastede hospitaler og lighuse.

Og her greb Andrew Cuomo sin chance. Han trådte frem på tv, på pressekonferencer og ved indsatsområder, han havde ordet i sin magt og udviste handlekraft og lederskab.

Der blev spillet på alle tangenter, lige fra søskendedrillerier i den coronasmittede lillebror Chris Cuomos nyhedsmagasin på CNN til tv-optrædener med de tre voksne døtre, som han fik til at flytte hjem til sig i guvernørboligen under den omfattende nedlukning.

Det gav pote.

Med ét blev han katapulteret ud i den brede amerikanske offentlighed som en handlekraftig leder og et værdigt modspil til præsident Trump. Han blev kaldt "Amerikas guvernør" – for ikke blot New York, men resten af landet støttede Cuomos kamp mod den smitsomme virus.

- Den visuelle del fejlede ikke noget. Det var den substantielle del, der fejlede, siger Mirco Reimer-Elster.

For siden har det vist sig, at Andrew Cuomo bag facaden havde gjort meget lidt for at beskytte folk på plejehjem under pandemien, og at han – mens pandemien rasede blandt borgerne – underskrev en lukrativ bogkontrakt om sit lederskab og succesfulde håndtering af krisen.

- Det billede, som verden sidste år fik af Andrew Cuomo, var ikke særligt retvisende. Alle, der har fulgt hans karriere, vidste, at han fremstod mere sympatisk og kompetent end i virkeligheden. Han lagde sig specifikt ud med Trump og viste sig selv at være en mester i manipulation, lyder det fra TV 2s USA-analytiker.

Minister i Clintons regering

Det er her, sammenligningen med Donald Trump kommer ind. For det viser sig, at de to politiske modstandere kan have flere ligheder end modsætninger.

Faktisk er lighederne så mange, at hverken Cuomo eller Trump bryder sig om dem, mener Mirco Reimer-Elster.

- Begge er født med en guldske i munden. Begge er drevet af ambitionen om at overgå faren. Begge afviser konsekvent alle beskyldninger mod dem. Begge er store egoer, der ikke træder tilbage frivilligt.

Ligesom Donald Trump er søn af en magtfuld byggeentreprenør, er Andrew Cuomo søn af en karismatisk politiker.

Han er ældste søn af Mario Cuomo, som var guvernør i New York i tre perioder fra 1983 til 1994, og som i disse år blev anset som en seriøs demokratisk præsidentkandidat. En chance, han dog aldrig greb.

Den jurauddannede Cuomo startede sit politiske liv som leder af faderens kampagner og fortsatte som medlem af hans stab. Siden indtrådte han i Clinton-regeringen, hvor han i fire år var boligminister.

På privatfronten blev han gift med en datter af Robert Kennedy og fik tre døtre, inden parret blev skilt efter 15 års ægteskab.

Efter et mislykket forsøg otte år tidligere lykkedes det i 2010 Andrew Cuomo at erobre guvernørposten i New York, og dermed havde han nået den samme politiske løbebane som faderen, dog med én stor undtagelse.

- I dynastier er vejen vist på forhånd. Det næste skridt ville være Det Hvide Hus, siger Mirco Reimer-Elster.

Lokalpolitisk konge

Ifølge USA-analytikeren formåede Andrew Cuomo dog indtil 2020 aldrig andet end at blive en middelmådig lokalpolitisk konge – om end en meget magtfuld en af slagsen, som havde generobret embedet to gange og sad tungt på posten.

Præsidentambitionerne skal også tages med et gran salt.

- Pludselig dukkede han op i den nationale samtale og blev et bud på en kandidat. Men det var på et tidspunkt, hvor det åbenlyst var for sent at stille op, påpeger Mirco Reimer-Elster.

Og midt i Cuomos corona-momentum dukkede beskyldningerne så op. Om seksuelle krænkelser, upassende kommentarer og grove tilnærmelser.

Cuomo afviste kategorisk dem alle, og så blev der iværksat en uafhængig undersøgelse, som tirsdag afslørede, hvad mange i New York, ifølge Mirco Reimer-Elster, i forvejen vidste.

- Manden er ude af sync med de forventninger, vi har til ledere i dag. Et giftigt arbejdsmiljø, nedladende behandling af kvinder og management by fear (ledelse gennem frygt red.).

Burde være trådt tilbage

Han mener, at rapportens konklusioner er så klare, at Andrew Cuomo burde være trådt tilbage samme dag.

I stedet trådte Cuomo frem på tv, og i en cirka 15 minutter lang tale benægtede han alt:

- Det er slet ikke sådan, jeg er. Og det er ikke sådan, jeg nogensinde har været, sagde han blandt andet.

- Fakta er meget anderledes end det, der er blevet beskrevet.

Skal væk på den ene eller anden måde

Nu er spørgsmålet, hvad demokraterne vil gøre. For Cuomo skal væk på den ene eller anden måde.

Dertil har det demokratiske parti holdt MeToo-fanen for højt. Ellers står partiet med et gigantisk forklaringsproblem, fortæller Mirco Reimer-Elster.

Cuomo har allerede slået fast, at han ikke vil gå uden kamp. Derfor er spørgsmålet nu, om partifællerne kan lægge tilstrækkeligt pres på ham til, at han træder tilbage.

Ellers kan de i sidste ende fjerne ham ved en rigsretssag.

Det kan de, fordi Cuomo ifølge rapporten har brudt flere love ved sin behandling af ansatte, forklarer Mirco Reimer-Elster.

Ironisk nok er der tale om love, som Cuomo selv har underskrevet og ratificeret.

- Som udgangspunkt er han færdig, men omvendt har jeg også meget svært ved at se, at han trækker sig frivilligt. Hvis han bliver dømt, risikerer han også at blive diskvalificeret fra at stille op fremadrettet, siger han.

For Andrew Cuomo har allerede annonceret, at han genopstiller til en fjerde embedsperiode i 2022.

Det genvalg, som hans far ikke formåede at sikre.

Præsidenten beder Cuomo træde af

I kølvandet på tirsdagens rapport har flere allierede taget kraftig afstand fra guvernøren.

Blandt andet den demokratiske formand i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, som i en skriftlig kommentar beder Cuomo om at træde tilbage "af kærlighed til New York og i respekt for embedet".

Senest har præsident Joe Biden, direkte adspurgt af en journalist på et pressemøde, svaret, at han mener, Cuomo bør gå af i lyset af undersøgelsens resultater.

På spørgsmålet om, hvorvidt guvernøren bør stilles for en rigsret, hvis han ikke træder tilbage, svarede præsidenten dog mere undvigende:

- Lad os nu tage én ting af gangen.

En advarsel og en påmindelse

Sagen er kæmpestor i USA, fortæller USA-analytikeren. Andrew Cuomo er for mange amerikanere et billede på coronakrisen.

Og fortællingen om storhed og fald er ikke til at tage fejl af.

- Jeg håber, det her er en advarsel og en kærkommen påmindelse om, at man også i krisesituationer skal lade være med at lade sig forblænde af veltalende folk, der på pressekonferencer og på overfladen virker som stærke og handlekraftige ledere, slutter Mirco Reimer-Elster.

Flere af landets sygeplejersker har nu strejket i cirka halvanden måned, og det sætter sine spor på hospitalerne landet over.

48.307 behandlinger eller aktiviteter for patienter er således blevet udskudt, siden strejken blev indledt 19. juni af Dansk Sygeplejeråd (DSR).

Det viser tal fra de fem regioner, som er offentliggjort onsdag.

I hvert fald omkring 7000 af dem er kirurgiske behandlinger, mens mange flere er ambulante. Ambulante behandlinger er dem, hvor patienten ikke er indlagt.

Mange kirurgiske behandlinger sker imidlertid ambulant, og derfor vil der være et vist overlap.

Varslet udskydelser flere gange

Med til udskydelserne hører, at 19.458 af patienterne er blevet sendt videre til et privat tilbud i stedet. Det skyldes, at man som patient har ret til behandling inden for 30 dage.

Ifølge sundhedsprofessor Jakob Kjellberg er der normalt i gennemsnit knap 300.000 ambulante kontakter i sundhedsvæsenet om ugen.

Strejken begyndte 19. juni. Den har således varet i seks uger, og i de seks uger har DSR varslet udvidelser. I øjeblikket strejker omkring 5000 sygeplejersker. Det svarer til, at omkring hver tiende sygeplejerske er i strejke.

Siden strejkens start har DSR over fire gange således varslet udvidelser, som betyder, at flere sygeplejersker udtages til at strejke.

Tælles de fire udvidelser sammen, er yderligere 1458 sygeplejersker udtaget til at skulle strejke fra engang i løbet af august.

Utilfredse med løn

Årsagen til sygeplejerskernes strejke er utilfredshed med de lønstigninger, som sygeplejerskerne var stillet i udsigt for de kommende år.

Et stort ønske fra sygeplejerskerne er at sløjfe tjenestemandsreformen fra 1969. Ifølge dem er den skyld i et lønefterslæb.

Reformen placerede 40 forskellige faggrupper på forskellige løntrin. Særligt kvindedominerede fag som eksempelvis sygeplejersker, jordemødre og sosu-assistenter ligger på de nederste løntrin.

Flere end 30.000 fans har sikret sig billet til søndagens kamp mellem FC København og Brøndby i Parken.

Det skriver FCK på sin hjemmeside.

Billetsalget gør det efter alt at dømme til den sportsbegivenhed i Danmark med flest tilskuere, siden landet indførte coronarestriktioner i begyndelsen af marts sidste år.

Det kan lade sig gøre, fordi restriktionerne løbende er blevet lempet, i takt med at flere danskere er blevet vaccineret.

FCK håber på en udsolgt kamp

Fra 1. august blev det tilladt for udefans at være på plads til fodboldkampe, og det er også tilfældet søndag, hvor FCK håber at få solgt samtlige billetter.

Det siger kommerciel chef i FCK Jacob Lauesen.

- Målet er nu at få kampen udsolgt. Det bliver en kæmpe kamp i den fantastiske ramme, et derby fortjener, og som vi alle har glædet os til at opleve igen efter mere end halvandet år med ingen eller få tilskuere, han til FCK's hjemmeside.

Der vil blive stillet krav til alle gæster på Microsofts kontorer i USA, lyder det.

Det går godt på det danske aktiemarked.

Tirsdag satte det danske eliteindeks for aktier, C25-indekset, prisrekord for anden dag i træk, da mandagens rekordkurs blev overgået.

Det betyder, at de danske aktier aldrig har været mere værd, og årsagen er en usædvanlig kombination af medvind på verdenshavene og i medicinalindustrien.

For de fleste vil det også være godt nyt for deres pensionsopsparing, men mens rekorderne falder, frygter nogle for konsekvenserne.

- De, der virkelig scorer kassen på det her, er de rigeste, og derfor er det endnu en ting, der er med til at skubbe til uligheden. Det viser, at vi har en todelt økonomi, hvor nogle er med på den gyldne vogn, men at virkelig mange ikke er, siger Kristian Weise, der er generalsekretær for Oxfam Ibis, der kæmper mod ulighed.

Da 14 magiske måneder forsvandt

For at forstå situationen, som aktiemarkedet befinder sig i lige nu, skal vi først skrue tiden et par år tilbage:

I 2019 steg C25-indekset med godt 25 procent, og eksperterne kunne knap tro deres egne øjne.

En gammel tommelfingerregel siger, at aktier historisk set er steget med cirka 7 procent om året, og nu havde man nærmest set sådan en stigning i hvert kvartal.

Det måtte da stoppe på et tidspunkt, sagde man til hinanden, mens aktiefesten fortsatte i de første måneder af 2020. 10 procent lagde aktierne ovenpå i januar og februar, og ord kunne dårligt beskrive, hvor godt det gik.

Indtil det ikke længere gik godt.

Når verden er usikker, er det danske marked ikke det værste sted at have placeret sine penge

Michael Friis Jørgensen, aktiechef for HC Andersen Capital

Coronakrisen ramte, og på få uger blev hele den gevinst, man havde opbygget gennem 14 magiske måneder, barberet væk. Aktionærerne blev slået tilbage til start, og coronakrisen hang som en mørk sky over pengemarkederne.

Men mens ledigheden endnu steg, og økonomierne over hele verden stadig faldt, vendte aktiemarkederne rundt.

På rekordtid indhentede man de tab, som coronakrisen havde forårsaget, og ved udgangen af 2020 var det danske aktieindeks næsten 70 procent højere end to år tidligere.

En usikker verden

Derfra skete der dog noget: Himmelflugten tabte fart.

Fra januar til april gik dagene som på et løbebånd. Der var masser af bevægelse, men ingen rigtig fremdrift.

Først i april kom der for alvor igen fart på de danske aktier, der siden er steget med cirka 14 procent.

Danske aktier har det bedst, når optimismen er i femte gear

Henrik Henriksen, investeringschef i Velliv

- Vi haltede lidt efter i starten af året, men hen over sommeren kom Delta-varianten, og man vidste ikke rigtig, hvilken vej det hele skulle gå, siger Michael Friis Jørgensen, der er aktiechef for HC Andersen Capital, til TV 2.

- Når verden er usikker, er det danske marked ikke det værste sted at have placeret sine penge, lyder det videre.

Kort fortalt har det danske aktiemarked klaret sig særdeles godt de seneste måneder, fordi mange af de største danske virksomheder arbejder med medicin og medicinaludstyr, som man ikke kan undvære, selvom økonomien er i krise, og forbrugerne skal spænde livremmen ind.

Samtidig har transportgiganterne DSV Panalpina og AP Møller - Mærsk i øjeblikket medvind på de store verdenshave, fordi der globalt set er mangel på containere og skibe, der kan fragte varer fra produktionen i øst til forbrugerne i vest.

Dermed får de danske aktier i øjeblikket både gavn af, at investorerne er lidt usikre på fremtiden og derfor køber mere sikre medicinalaktier, samtidig med at den globale handel har så meget fart på, at DSV og Mærsk leverer rekordoverskud.

- Danske aktier har det bedst, når optimismen er i femte gear. I første kvartal var vi i sjette gear, og der kunne de danske aktier ikke følge med, fordi vi ikke har så mange af de meget konjunkturfølsomme aktier, siger Henrik Henriksen, der er investeringschef i pensionsselskabet Velliv.

Forskellen på et par tusinde og et par millioner

Lars Andersen, der er direktør for Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, glæder sig også over aktierekorderne.

De er nemlig udtryk for, at der er gang i økonomien, og at virksomhederne klarer sig godt.

Men samtidig mener han ikke, at gevinster på aktiemarkedet bliver beskattet hårdt nok. Som satserne er i dag, bliver man beskattet med 27 procent for de første 55.300 kroner, man tjener på aktiemarkedet, og 42 procent for alt derover.

Pointen er, at det ikke er alle, der er ombord på det her tog

Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam Ibis

Tidligere har beskatningsprocenten været oppe på 45, og det burde man hæve den til igen, mener Lars Andersen.

- En nogenlunde parallel mellem beskatningen af lønindkomst og kapitalindkomst er rimelig, synes vi. Også fordi aktierne, der ikke er i folks pensionsopsparing, er koncentreret hos de allerrigeste, siger Lars Andersen.

Kristian Weise fra Oxfam Ibis medgiver, at aktiemarkedet i princippet er mere åbent og lettere at give sig i kast med end for eksempel boligmarkedet. Men samtidig skal man huske på, at en aktiefest rammer forskelligt, alt efter om man har aktier for 25.000 kroner eller 2,5 millioner.

- Når man ser på, hvem der har aktier, har mange måske for et par tusinde kroner eller mellem 25.000 og 50.000 kroner. Men den rigeste del har typisk aktier for flere millioner, siger Kristian Weise.

At aktiekurserne stiger er et udtryk for, at det går godt for virksomhederne. Det er vel også til gavn for dem, der ikke har nogen stor aktiebeholdning?

- Jeg har ikke noget ønske om, at aktierne skal klare sig dårligere eller blive mindre værd. Men pointen er, at det ikke er alle, der er ombord på det her tog, og det skal vi være opmærksom på, siger Kristian Weise.

Snart bliver det påkrævet at være vaccineret, hvis man vil på restaurant, i fitnesscenter eller i biografen i New York.

Det meddelte byens borgmester, Bill de Blasio, på et pressemøde tirsdag.

- Hvis du vil deltage i samfundet fuldt ud, må du lade sig vaccinere, sagde han og tilføjede:

- Det er vigtigt at gøre det klart for folk, at hvis du er vaccineret, får du et bedre liv, og du kan deltage i alt. Hvis du ikke er vaccineret, bliver der færre og færre ting, du kan.

Det er den stigende smitte med Delta-varianten, som får frygten for en tredje bølge til at vokse. Derfor mener borgmesteren, at det er afgørende, at flere af byens borgere bliver vaccineret.

Nyeste data viser, at 66 procent af den voksne befolkning i New York er vaccineret.

Det er virkelig et indgreb i folks frihed

Jesper Steinmetz, TV 2s USA-korrespondent Et slags coronapas

Samtidig med vaccinekravet bliver der lanceret en ny app "Key to NYC Pass”, og det er gennem den, at borgerne i New York skal dokumentere, at de er vaccineret.

På flere måder vil det fungere som det danske coronapas. Forskellen er dog, at en negativ test eller immunitet fra tidligere smitte ikke er gyldig.

Vaccinekravet bliver indført allerede 16. august, men vil først blive håndhævet 13. september.

Det er nogenlunde samtidig med, at skolerne forventes at genåbne, og flere personer vender tilbage til deres kontorarbejde, hvilket kan få smitten til at stige.

Samtidig giver det folk et par uger til at nå at blive vaccineret, lød det fra Bill de Blasio tirsdag.

Flere stater vil følge trop

New York er godt nok den første stat, der indfører et reelt vaccinekrav, men flere vil følge trop, lyder det fra TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz.

- Jeg tror, vi vil se flere indføre kravet, inden ugen er omme. Det er kun begyndelsen, siger han.

Ifølge Jesper Steinmetz har Delta-varianten fået amerikanerne til at vågne op, og fra politisk hold gør man alt for at få borgerne vaccineret hurtigst muligt.

Senest meddelte præsident Joe Biden, at alle amerikanerne vil få 100 dollar, hvis de lader sig vaccinere. Og fra 2. august skal alle statsansatte være vaccineret eller fremvise en negativ coronatest en-to gange om ugen.

Noget tyder da også på, at de forskellige tiltag virker.

Den seneste uge er andelen af vaccinerede steget betydeligt, særligt i de sydlige stater såsom Arkansas og Missouri, der ellers er præget af stor vaccineskepsis.

Knap 60 procent af amerikanere over 12 år er færdigvaccineret, mens knap 70 procent har fået første stik.

Samme strategi som med rygere

Selvom Jesper Steinmetz tror, flere stater vil indføre vaccinekrav, skal man ikke underkende, hvor drastisk en beslutning det er - særligt i et land som USA.

- Det er drastisk. Det er virkelig et indgreb i folks frihed, når man kræver, at de skal gøre noget bestemt ved deres krop for at få lov at deltage i samfundet, siger han.

Jesper Steinmetz sammenligner strategien med den, der i sin tid blev benyttet til at gøre rygning forbudt indenfor:

- Man sagde: "Fair nok du gerne vil ryge, men det bliver ikke indenfor sammen med os andre." Det samme med vaccinen: "Du skal ikke komme ind her og udgøre en smitterisiko", så må du blive ude.

Generelt tror Jesper Steinmetz, at vaccinekravet vil blive modtaget nogenlunde i New York, fordi det er en demokratisk stat, hvorimod modstanden vil være langt større, hvis kravet når de republikanske stater.

Flere vaccinationscentre melder om mange ledige vaccinationstider, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tirsdag forsøgt at sprede budskabet om, at man skal huske at blive vaccineret.

Og de ledige tider er netop grunden til, at Holstebro 4. august og Herning 6. august tilbyder vaccination mod covid-19, uden at man som borger behøver at bestille tid.

Region Midtjylland oplyser, at man 4. august kan komme forbi vaccinationscentret i Holstebro mellem klokken 10-13 og i samme tidsrum 6. august i vaccinationscentret i Herning.

- Begge vaccinesteder har valgt at tilbyde vaccination uden tidsbestilling på de ovenstående tidspunkter i denne uge, fordi der i løbet af de sidste syv dage har været mange ledige vaccinetider, skriver regionen.

- I Holstebro har der været cirka 2000 ledige tider, og i Herning har der været cirka 2500. Håbet er, at de åbne døre vil gøre det nemmere for flere at blive vaccinerede, lyder det.

Også på Sjælland

Flere steder i landet har man taget samme initiativ. I juli kunne man i tre dage dukke op uden tid i Horsens og få et vaccinestik, mens det senest var muligt 30. juli i Randers i Region Midtjylland.

Også på Sjælland forsøgte man sig med tilbuddet om vaccination uden tidsbestilling på vaccinationsstedet Tingbjerg Pensionist Center.

Her kunne borgere fra Tingbjerg, Husum og Brønshøj kommer forbi uanmeldt.

2384 valgte at tage imod tilbuddet over uge 24, 25 og 29, oplyste Københavns Kommune i juli.

Når vaccinationscentret i Holstebro onsdag slår dørene op for alle, der har lyst til at blive vaccineret, står koordinator Randi Bligaard klar. Men hun forventer ikke, at særligt mange vil gøre brug af det.

Hun henviser til, at mange er på ferie eller på arbejde, og børn skal have forældre med, hvis de vil vaccineres.

- Vi forsøger at se, om det kommer til at hjælpe. Bliver det en succes, regner jeg med, vi vil prøve det igen. Vi håber, der kommer omkring 200 i tidsrummet, siger hun.