Hjemme hos Maj Ingemann-Molden er der som udgangspunkt ingen skærmtid i hverdagen for børnene på to, syv og ti år.

Hendes og mandens telefoner bliver lagt i familiens bryggers efter arbejde, og de kommer kun i brug, hvis de skal bruges til noget konkret.

I weekenden får de to store derimod lov at bruge tid på deres tablets, mens den lille ser tv.

Reglerne har familien lavet ud fra, hvad, Maj Ingemann-Molden og familien selv mener, er sundt, men hun ville ønske, at myndighederne lavede nogle retningslinjer for, hvor meget skærmtid børn bør have.

- Det kan jeg sagtens lave på mine børns vegne, men vi har også brug for, at der er en, der er voksen nok i kraft af en myndighed til at hjælpe os alle sammen på vej, så vi har fælles retningslinjer, siger hun i ’Go’ aften LIVE’.

I Norge har myndighederne lavet retningslinjer for skærmtid for børn, og de fraråder blandt andet, at børn under to år bruger skærme.

I en undersøgelse fra Epinion for DR svarer 43 procent af de adspurgte, at Sundhedsstyrelsen bør sætte et konkret timetal på, hvad der er et hensigtsmæssigt for børn at se på skærm.

Lige nu har Sundhedsstyrelsen seks anbefalinger om skærme og børn, men ingen anbefalinger om tidsforbrug.

Kan du ikke bare sætte dine grænser selv?

- Det kan jeg sagtens, men vi er også meget ressourcestærke. Der er en social slagside i det her. Der er nogle, der har svært ved det.

De manglende retningslinjer, frygter Maj Ingemann-Molden også, kan være med til at ekskludere nogle børn fra det online fællesskab, fordi der ikke er en fælles konsensus omkring skærmtid blandt forældre.

Stine Liv Johansen er medieforsker og har rådgivet Sundhedsstyrelsen om skærmtid til børn.

Hun forklarer, at der mangler forskning på området til, at Sundhedsstyrelsen vil sætte et timeantal på deres anbefalinger om børn og skærme.

- Skærmtid er jo så vildt mange forskellige ting, og derfor giver det ikke mening at give en tidsangivelse, lyder det fra Stine Liv Johansen.

Hun forklarer, at forskningen også peger på positive aspekter ved skærmforbrug for børn, og at børnene også har gode sociale fællesskaber på de sociale medier.

Det betyder dog ikke, at hun kun er positiv over for børns online liv.

- Der er masser af problematiske ting, men dem løser vi ikke ved at sætte et tidsforbrug op. Det løser jo ikke problemet med, at børn møder problematisk indhold, eller at der bliver samlet data ind om dem, siger medieforskeren.

En anden, der er opmærksom på sine børns skærmtid, er Aida Bikic, der er psykolog i børne- og ungdomspsykiatrien.

Hun har selv valgt at begrænse sin datters skærmtid via en app på datterens telefon, for hun har set, hvordan det lynhurtigt bliver til tre eller fire timer om dagen, hvis ikke hun sætter grænser.

Aida Bikic er bekymret for især helt små børns skærmtid, og hvordan det påvirker deres hjerner, forklarer hun.

- Mange spil er bygget sådan, at de giver mange hurtige små belønninger, som faktisk er meget unaturligt i forhold til børns udvikling. Hvis der er noget, børn skal kunne, så er det at udsætte deres behov, lyder det.

Det betyder ikke, at computerspil udelukkende er dårlige for børn og unge. De kan nemlig også træne funktioner i hjernen som planlægning og hukommelse, forklarer Aida Bikic.

Alligevel støtter Aida Bikic op om de mange forældres ønske om anbefalinger omkring tid.

- Jeg kan godt forstå, at Sundhedsstyrelsen siger, at der ikke er evidens, for der er ingen studier, der har undersøgt påvirkningen af en time, to timer og tre timer, men ud fra de studier, der er lavet, kan man godt komme med et kvalificeret gæt, siger hun.

Hjemme hos Maj Ingemann-Molden har de ikke sat tidsgrænser for skærmtid, da det også handler om, hvad børnene foretager sig på deres tablets, siger hun.

Men Aida Bikics tidsbegrænsningsapp synes hun ikke er en dårlig idé, selvom det måske ikke falder i god jord på hjemmefronten.

- Forældre må altså gerne være upopulære. Vi skal turde at tage det ansvar, men det bliver lettere, hvis vi er flere, der gør det, og vi også kan referere til andre forældre, siger hun.

Ville du åbne mere op for flere skærme, hvis myndighederne sagde, det var fint?

- Jeg er absolut ikke religiøs omkring det. Jeg er ikke dogmatisk nogen veje, jeg vil bare gerne have noget hjælp, slutter hun.

Se hele interviewet om børns skærmtid fra 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Selvom 61-årige Majbritt Hansen fra Hjørring døjer med blandt andet diabetes, knogleskørhed og slidgigt i ryg og knæ, så frygter hun, at hun på onsdag bliver sendt ud i et nyt jobtilbud.

Og hun er ikke sikker på, at hun kan klare det.

- Det påvirker mig meget psykisk. Når det er værst, sidder jeg herhjemme og tuder. Det sidste jobtilbud, jeg var ude i, var i en butik, hvor jeg skulle sætte varer på plads to timer ad gangen. Jeg var nødt til at tage smertestillende medicin, før jeg gik på arbejde og igen, når jeg kom hjem, siger Majbritt Hansen.

Hun synes selv de mange aktiverings- og praktiktilbud har været nytteløse.

Efter 20 år på kontanthjælp fik hun i 2018 tildelt flexjob, da hun havde søgt om førtidspension. På trods af hendes mange diagnoser blev det vurderet, at hun kan arbejde seks timer om ugen – typisk to timer ad gangen over tre dage.

- Hver gang jeg kom hjem fra butikken, måtte jeg hen og lægge mig på sofaen i et par timer eller mere. Jeg er jo ikke ung længere, så der er en begrænsning på, hvor længe de skal blive ved med at sende mig ud i aktivering. Jeg mener godt, man kunne tage lidt aldershensyn, siger Majbritt Hansen.

Formand for Arbejdsmarkeds - erhvervs- og uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune, Per Møller (K), er overrasket over sagen.

- Jeg synes det lyder af mange aktiveringer, men vi følger den lovgivning, som er lavet på Christiansborg, siger han.

- Der er mange gode elementer i vores beskæftigelsessystem, men der er også 30.000 siders lovstof, som betyder, at vores medarbejdere på jobcenteret skal håndtere en rigtig svær og kompleks lovgivning, og så kan vi engang imellem ryste på hovedet over, at vi har nogle sager, som bliver for langstrakte og urimelige, siger Per Møller.

Også Bjarne Laustsen (S), som er formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, erkender, at det ikke giver mening at sende en person som Majbritt i aktivering så mange gange, som hun er blevet.

- Det lyder vanvittigt, og jeg synes, det er for mange ressourcer at bruge fra Jobcenterets side på en person, der kan arbejde så lidt efterfølgende.

- Man skal ikke pine folk lige før de kan komme på pension, og i tilfældet her synes jeg, man skal stoppe, for det fører ikke til noget. Majbritt var langt bedre tjent med at få en førtidspension, siger Bjarne Laustsen.

Det drømmer Majbritt Hansen også om, men hun har foreløbigt søgt to gange og har fået afslag. Nu er hun nervøs for, hvad der sker på onsdag, hvis hun bliver tvunget i jobtilbud igen.

- De har truet med at trække mig i min ydelse, hvis jeg bliver væk, og der er i forvejen ikke meget at gøre med. Jeg er på den lave kontanthjælpssats, og det betyder, at jeg lige akkurat kan betale min husleje og de faste udgifter – og så er der knap 2000 kroner tilbage til resten, siger hun og fortsætter:

- Jeg står tit i den situation sidst på måneden, at jeg må vælge mellem at købe mad eller medicin, for jeg har ikke råd til begge dele.

Per Møller opfordrer kraftigt regeringen til at få reformeret lovgivningen på området, så den både tager hensyn til borgere som Majbritt og gør op med de endeløse aktiveringstilbud, som kommunernes jobcentre skal bruge ressourcer på:

- Jeg synes, det er dybt frustrerende at høre, at Majbritt er tvunget til at vælge mellem mad og medicin. Det er meget bekymrende for vores velfærdssamfund, og det kan vi ikke være bekendt. Mit parti ønsker en kraftig reform på beskæftigelsesområdet, så vi får et system, der er til for borgernes skyld og ikke systemet selv, siger konservative Per Møller.

Bjarne Laustsen er enig med sin nordjyske kollega i Hjørring. Der skal laves om på reglerne – og arbejdet er i gang:

- Med alle de diagnoser, jeg har set, Majbritt har, så giver det ingen mening at hejle hende igennem flere udsigtløse aktiveringstilbud.

- Der skal være mindre detailstyring fra Christiansborgs side, så man kan lade fornuften råde oppe i Hjørring. Vi bliver nødt til at afbureaukratisere hele det her område og lave reglerne om, siger Bjarne Laustsen.

Majbritt Hansen tør ikke andet end at møde op til jobsamtalen på Jobcenteret på onsdag, selvom hun egentlig har lyst til at gøre oprør.

- Jeg er jo vant til at gøre, som de siger, men jeg synes ikke det er rimeligt. Jeg ønsker bare en førtidspension, så jeg ikke skal gå og frygte for min økonomi. Hvis de kommer med et job til mig på onsdag, så er det typisk begrænset til måske 13 uger, og så ryger jeg tilbage i rumlen igen, siger Majbritt Hansen og slutter:

- Jeg kan ikke blive ved med at klare det.

Inflationen er styrtdykket til 2,9 procent. Det viste tal fra Danmarks Statistik mandag morgen.

Det er syvende gang i træk, at inflationen falder herhjemme, og med det seneste dyk nærmer den sig målet om en årlig inflation på cirka 2 procent.

Forbrugerpriserne har ellers i flere måneder været langt højere end de ønskede 2 procent, og sidste efterår toppede den med 10 procent.

Økonomer kalder maj måneds inflationsdyk et ”bemærkelsesværdigt fald”, og det er noget, danskerne kommer til at mærke positivt i pengepungen.

- Forbrugerne kan nu snart ånde lettet op, siger forbrugerøkonom hos Nordea, Ida Marie Moesby.

Inflationen er faldet kraftigt de seneste måneder, og økonomerne forventede derfor også, at den ville tage endnu et dyk i maj.

Men at der var tale om så stort et fald, er en positiv overraskelse, fortæller Ida Marie Moesby.

- Inflationen er meget lavere, end jeg turde håbe på. Det er en meget god nyhed for danskerne, siger forbrugerøkonomen.

I starten af sidste år steg forbrugerpriserne voldsomt. Det har derfor været dyrere for danskerne at stå ved kassebåndet i supermarkedet eller klikke varer hjem i indkøbskurven på nettet.

Den faldne inflation er dog ikke i sig selv et udtryk for, at det allerede nu er billigere at være forbruger og stå ved varehylderne i supermarkedet.

- Der er stadig inflation, men priserne stiger bare ikke lige så hurtigt, som de tidligere har gjort, siger Ida Marie Moesby.

Med dagens tal er det samme forbrug i dag sammenlignet med for et år siden altså fortsat dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie på grund af inflationen.

Selvom inflationsfaldet er positivt, understreger økonomerne, at kerneinflationen stadig er høj med 5 procent.

Tallet er inflationen fratrukket prisen på energi og en lang række fødevarer.

Uden de priser har man et mere rent tal på inflationen – altså fraregnet de mere letpåvirkelige udsving.

Særligt priserne på benzin, gas og el er nu modsat sidste år med til at trække inflationen ned.

- Kerneinflationen tyder i dag på, at der langsomt er kommet en form for stabilitet, siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

Forventningen er ifølge ham, at kerneinflationen også langsomt vil falde og nærme sig det tilstræbte niveau på 2 procent.

Selvom priserne i dag langt fra er tilbage på samme niveau som for et par år siden, er den lavere inflation noget, som forbrugerne kommer til at kunne mærke i pengepungen.

- Spørger man virksomhederne forventer de ikke at hæve priserne de næste måneder, siger Jeppe Juul Borre.

Ifølge Ida Marie Moesby går der dog noget tid, før lønningerne følger med og indhenter det tabte, når det kommer til, hvad danskerne kan få for deres penge.

Men inflationsdykket er ”kærkomment”, mener hun.

- Det var problematisk, hvis inflationen blev ved med at ligge højt. Nu går vi en fremtid i møde med større forbrugertillid og en forbedret dansk økonomi, siger Ida Marie Moesby.

Alt tyder lige nu ifølge Jeppe Juul Borre på, at inflationen fortsætter sin kurs og falder de næste måneder.

- Det er med til at give lettelse efter et år, hvor danskerne klart har mærket, at priserne drønede i vejret, siger cheføkonomen.

De danske forbrugere har på mange måder ændret adfærd siden efteråret med højere priser for at spare penge.

Nogle har hentet en strømapp, har handlet tilbud i supermarkedet eller holdt igen med sit forbrug.

Ida Marie Moesby fortæller, at det er vigtigt at holde fast i netop de sunde økonomiske forbrugsvaner – på trods af, at inflationen ikke længere har sit stramme greb omkring økonomien.

Bugspytkirtelkræft går blandt læger under navnet ’den stille dræber’.

Kræftsygdommen har få og vage symptomer som ondt i ryggen og maven, og for mange har det den konsekvens, at sygdommen bliver opdaget alt for sent.

- Der er cirka en ud af ti, der overlever mere end fem år efter, diagnosen er givet. Så den har en rigtig dårlig prognose, forklarer Jessica Hjaltelin, der er adjunkt på Københavns Universitet.

Den sene diagnosticering begrænser behandlingsmulighederne for dem, der får konstateret bugspytkirtelkræft, men et nyt forskningsprojekt med Jessica Hjaltelin og Davide Placido i spidsen har ved hjælp af kunstig intelligens nu held med at forudsige, hvem sygdommen kan ramme.

Algoritmen skal gøre diagnosticeringen mere systematisk, så det ikke længere handler om ”held”, når man diagnosticeres tidligt.

- Vores algoritme kan finde den lille gruppe i befolkningen, der har en høj risiko, og hvornår ude i fremtiden, de har den her risiko, forklarer Jessica Hjaltelin.

Søren Brunak er professor på Københavns Universitet og forskningsleder på Davide Placido og Jessica Hjaltelins forskningsprojekt.

Han forklarer, at algoritmen har haft adgang til seks millioner danskeres sundhedsdata, som er holdt op mod tre millioner amerikaneres data.

- Den lærer at kende forskel på de forløb, der fører hen til kræften, der er ret sjældne, og dem der ikke gør det, forklarer han.

Hvorfor kan kunstig intelligens bedre opdage det her, end en læge ville kunne?

- Jeg vil heller ikke sige, at det er bedre, men det er meget få læger, der ser seks millioner patienter. Måske ser de 50.000 eller 100.000 i deres karriere. Så sådan en metode kan lægge mærke til nogle andre ting, som ingen læge eller noget andet menneske kan overskue.

Algoritmen skal derfor ikke udkonkurrere lægen, men give et supplement og give lægen et hint om, hvis en patient bør sendes til en grundigere undersøgelse.

Algoritmen er endnu ikke taget i brug, men det er næste skidt.

Jessica Hjaltelin forventer, at det vil blive en form for alarmværktøj til lægerne, så de kan holde ekstra godt øje med de patienter, der er i højrisikogruppen.

Hvordan det vil komme til at fungere, ved hun endnu ikke, men hun forventer, at det vil blive en form for filtreringsværktøj til lægerne, så de kan holde ekstra øje med patienter, der er i risikogruppen.

Søren Brunak ser i det større perspektiv, at man kan lave lignende algoritmer til at opdage andre sygdomme.

- Jeg tror, at vi skal bruge vores sundhedsdata til at redde liv og få nogle flere sygdomsfrie år, siger Søren Brunak og slutter:

- Vi sidder på en guldgrube, siger vi tit, men vi skal også have bragt dem i spil for den enkelte patient. Tit bliver der lavet statistik på sådan nogle data; hvor slemt er det at ryge, eller hvad ved jeg, men her bruger vi faktisk dine egne data til at lave en forudsigelse på netop dig.

Se hele interviewet med Jessica Hjaltelin og Søren Brunak i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Ifølge mediet la Repubblica har Silvio Berlusconi i længere tid lidt af leukæmi og sov ind på San Raffaele-hospitalet i Milano mandag morgen. Han blev 86 år.

Arrivederci betyder både farvel og på gensyn. Indtil nu har den omstridte og karismatiske italiener igen og igen ment det sidste.

Både politisk og helbredsmæssigt har han jævnligt haft et ben i graven, men han er hidtil altid på mirakuløs vis vendt tilbage.

Som politiker, som forretningsmand, som “genfødt” efter alvorlige operationer, kræftforløb, en lang indlæggelse med Covid 19 og meget andet. Og som tidligere dømt.

Silvio Berlusconi har virket ukuelig, og har haft et helt usædvanligt overlevelsesgen.

Han har været konstant på kant med loven, han har holdt berygtede såkaldte bunga-bunga-fester med meget unge piger, han har prøvet at lave skræddersyede love, der skulle bruges til ham selv. Og han har opført sig flabet overfor både Angela Merkel, Dronning Elizabeth, Helle Thorning-Schmidt og adskillige andre.

En attitude, der vakte furore og forargelse blandt mange. Men også beundring blandt hans tilhængere på den italienske højrefløj.

Berlusconi evnede gang på gang at få en hel verden til at spærre øjnene op og ryste på hovedet, når han kom med sine vildeste ofte homofobiske og småracistiske udtalelser.

“Hvad er der galt med at komme hjem fra en lang arbejdsdag og have en smuk kvinde derhjemme at se på. Det er da bedre end at være bøsse” og “Obama, han er meget solbrændt”.

Og som god ven af den russiske præsident Putin, var Berlusconi også hurtig til at indtage en klar holdning til Ruslands invasion af Ukraine:

- Krigen i Ukraine er Zelenskyj selv ude om, lød det kontroversielle budskab.

Silvio Berlusconi er en skikkelse, der har formået at sætte et uudsletteligt aftryk både på Italien og på resten af verden.

En på mange måder first mover, ikke mindst da han i 1994 med sine egne ord “meldte sig på banen” og som succesrig forretningsmand skabte sit eget parti og gik ind i politik. Med en fodboldmetafor kridtede han banen op, og vandt parlamentsvalget med 21% af stemmerne.

Berlusconi var på det tidspunkt en af Italiens mest indflydelsesrige personer. Og en af de rigeste.

En mediekonge, der ejede både tre store landsdækkende tv-stationer, flere aviser og forlag, og dertil også fodboldklubben AC Milan, en supermarkedskæde og diverse entreprenørvirksomheder.

Allerede inden han gik ind i politik og endte med at blive den længst siddende premierminister i Italien siden 2. verdenskrig, var han en af landets mest kendte og omdiskuterede personer.

I årevis har han ligget på top 5 over de mest velhavende i landet, og netop derfor mente hans støtter, at det var en garanti for, at han ikke havde “meldt sig på banen” med sit nye parti for egen vindings skyld.

Silvio Berlusconi blev nærmeste betragtet som en messias. Selv sagde han, at han ville “redde landet fra kommunisterne”. Det var sød musik i manges ører.

Berlusconi sagde det blandt andet i en diplomatisk version, da han holdt sin berømte tale i januar 1994, hvor han annoncerede sit kandidatur.

- Italien er det land, jeg elsker.

Sådan begyndte den ni minutter lange video, der blev udsendt på alle Italiens tv-kanaler.

Silvio Berlusconi ville lave “en liberal revolution”. Han ville gøre livet mindre surt for de forretningsdrivende og alle andre, der syntes, de blev pålagt alt for mange skatter og måtte bøvle med al for megen bureaukrati.

Han kom til magten kort efter “operation rene hænder”, som var et retsopgør med korrupte politikere som en gruppe dommere i Milano stod for.

Ved den lejlighed blev der tyndet godt ud i parlamentet. Mange blev fældet, da de blev kigget efter i sømmene.

At det så lige netop skulle være Silvio Berlusconi, der skulle komme landet til undsætning som den rene og ukorrupte frelser, var ikke lige oplagt for alle.

Hans modstandere var ikke et øjeblik i tvivl om, at hele denne manøvre handlede om at pleje egne interesser og om at redde nogle af sine store virksomheder, som i den periode kørte med betragtelige underskud.

Det har for mange både medier og borgere været et åbenlyst samfundsproblem, at Berlusconi havde betydelig politisk magt og en væsentlig magt via sine aviser og tv-kanaler.

Den interessekonflikt var også noget af det, der var mest international fokus på i de år, Berlusconi var regeringsleder.

Silvio Berlusconi var især i 90’erne og 00’erne genstand for stor beundring, og mange italienere spejlede sig i ham, og håbede, at de kunne få lige så meget succes i livet.

Han var kilde til inspiration for millioner, der så op til ham på grund af hans flamboyante facon, hans kække bemærkninger, hans mange damer og hans store “hof” af venner og støtter, der altid talte ham efter munden.

Hans forretningsimperium var styret af ham selv som en slags enehersker, og det samme var hans parti, Forza Italia.

Da han trådte ind i politik, gav han formelt afkald på nøglerollerne i sine virksomheder, men det var de facto ham, der var den egentlige boss hele vejen igennem.

Han har aldrig haft kronprinser, selvom hans børn har vigtige jobs i firmaerne.

Arvecirkusset forventes at blive blodigt. Han har børn fra flere ægteskaber, som ikke lader til at kunne enes.

I sit parti har det været endnu tydeligere, at han ikke har villet have nogen til at rangere for højt og true hans status.

I årenes løb har han en sjælden gang imellem luftet nogle navne på eventuelle efterfølgere, men det er altid blevet ved snakken. I virkeligheden har han aldrig kunnet se andre for sig i tronstolen. Hvilket han ikke har haft problemer med selv at sige højt og tydeligt.

- Jeg er den bedste, sagde han ofte. Og mere storladent:

- Jeg er Jesus Kristus indenfor politik. Jeg ofrer mig for alle.

Uanset Silvio Berlusconis aparte opførsel viste han for små 30 år siden vejen for andre politikere i både Europa og andre steder i verden, hvis partier blev designet til at begå sig i moderne medievirkelighed og båret frem af enkeltpersoner i langt højere grad end tidligere.

Det er personer mere end politik, der efterhånden tæller for vælgerne, og det var en bølge der startede med Berlusconi.

Man kunne ikke sige politik på italiensk uden også at sige Berlusconi.

Fra i dag er det i datid.