På Bornholm bliver der nu indført et afbrændingsforbud på øen som følge af tørke.

Det oplyser Louise Lyng Bojesen, der er natur- og beredskabschef i Bornholms Regionskommune.

Forbuddet træder i kraft lørdag morgen og vil i første omgang strække sig to uger frem.

- Det er rigtig tørt her på Bornholm, og både tørkeindeks og brandfareindeks viser, at der er stor risiko for brandfare. Derfor har vi set os nødsaget til at indføre et afbrændingsforbud, siger Louise Lyng Bojesen.

På Beredskabsstyrelsens brandfareindeks fremgår det, at risikoen for brandfare på midten af Bornholm er meget høj.

Det meste af øen er markeret med en mørk orange farve, som betyder, at brandfaren er vurderet til at være høj. Helt ude ved Bornholms kyster er faren for brand moderat eller lav.

I resten af landet er faren de fleste steder vurderet til at være enten høj eller moderat.

Forbudt at grille

Afbrændingsforbuddet på Bornholm kommer til at betyde, at det er forbudt at brænde haveaffald og tænde bål på hele øen.

Derudover må man ikke grille, medmindre man anvender et fast ikke-brændbart underlag.

Bornholms Brandvæsen beder desuden borgere om at være særligt opmærksomme i forbindelse med rygning.

- Det handler om, at vi skal beskytte borgere og bygninger, men også vores natur, siger Louise Lyng Bojesen.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at det medfører gener og irritation i dagligdagen. Men vi håber på forståelse.

Ingen bål til sankthans

Sankthansaften bliver fejret 23. juni. Det er dagen inden, at forbuddet udløber, og derfor bliver fejringen uden bål på Bornholm.

Fra torsdag 15. juni til lørdag 17. juni løber Folkemødet på Bornholm af stablen. Også her kommer afbrændingsforbuddet til at gælde, fortæller Louise Lyng Bojesen.

- Vi tager en særskilt dialog med Folkemødet om, hvordan det skal håndteres. Heldigvis har de prøvet det før, siger hun.

I 2018 var der også afbrændingsforbud på øen, mens Folkemødet blev afholdt. Og det er tilsyneladende heller ikke noget, der bekymrer arrangørerne.

- Jeg vil hellere have solskinsvej end regnvejr. Det er markant sjovere at lave Folkemødet i godt vejr. Vi afventer og har nogle planer i skuffen, sagde kommunikationschef for Folkemødet Pelle Nybirk til TV 2 Bornholm tidligere torsdag.

Siden 24. maj er der ikke faldet en eneste dråbe regn i Danmark. Det skrev TV 2 tirsdag.

Og lige nu er der ingen udsigt til vådt vejr i den nærmeste fremtid.

Mere end tre år efter, at pandemien med coronavirus brød ud, er der endelig lidt godt nyt til de personer, der i dag stadig lider af senfølger efter at have været smittet med coronavirus.

Problemet indtil nu har været, at virussen SARS-CoV-2 ikke har efterladt klokkeklare tegn, der har kunnet forklare de mange forskellige symptomer, som tusindvis over hele verden har været – og som mange stadig er – ramt af.

Men nu viser flere studier, at der efter den akutte sygdom faktisk er forandringer i kroppens vigtigste organer: hjernen og hjertet.

- Studierne bekræfter, at der faktisk sker noget, som ikke er indbildning, sådan som nogle har udtalt. Det er en reel sygdom, som påvirker organerne, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet, til TV 2.

Især ét studie, der blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature i marts, skaber genlyd i forskerverdenen.

Scanninger viser forandringer flere steder i hjernen

Studiet er foretaget af britiske forskere, og det viser forandringer i hjernen hos personer, der har været smittet med coronavirus, men som ikke har været indlagt på grund af alvorlig sygdom.

Flere andre studier har vist det samme, men det særlige ved det britiske studie er, at forskerne har sammenlignet scanninger af hjernen før og efter smitte med coronavirus, og de viser:

En større reduktion i hjernens grå masse i frontallappen, der er den del af hjernen, hvor beslutninger bliver truffet.Forandringer i den del af hjernen, der har betydning for menneskets korttidshukommelse.Vævsskader i de områder af hjernen, der identificerer smag og lugte.

Dermed er der sikre tegn på, at SARS-CoV-2 efter den akutte sygdom skaber ballade i kroppen, viser det britiske studie.

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen påpeger, at studiet ikke indeholder en analyse af, hvem der bliver ramt, eller hvordan personer med forandringerne i hjernen rent faktisk har det.

Altså, om forandringerne er så store, at de mærker dem i form af symptomer – og ikke mindst i hvor høj grad.

- Men det er da ikke et studie, jeg er superlykkelig for. Det er bekymrende, hvad sådanne forandringer på lang sigt kan komme til at betyde. Det kan være, at nogle går i sig selv igen, men det kan også være, at de ikke gør, siger han til TV 2.

Hvad forandringerne betyder, ved eksperterne ikke

Forskerne ved dog endnu ikke, hvad forandringerne i kroppens organer betyder – og om de betyder noget i forhold til de senfølger, som nogle oplever, forklarer Jens Lundgren.

- Studiet er en meget lille del i det samlede billede af, hvad det egentlig talt er, der foregår, siger han.

Både Jens Lundgren og Allan Randrup peger derfor på at tolke meget forsigtigt i forhold til de forandringer, der nu med blandt andet det britiske studie er dokumenteret.

Det skyldes blandt andet, at definitionen på senfølger efter coronavirus er meget bred og lige nu omfatter de fleste symptomer, der varer længere end en måned efter overstået smitte.

Også selve coronavarianten, man har været smittet med, har betydning – det kan du læse mere om i faktaboksen.

- Man skal passe på med at videreføre dét, man ser fra tidligere varianter til nyere, siger Jens Lundgren.

Senfølger er en ny sygdom – eller flere nye sygdomme

Ifølge begge eksperter står det imidlertid nu også anderledes klart, at det – der populært bliver kaldt senfølger – er en ny sygdom, som er noget andet end covid-19.

- Der bliver talt om senfølger som et begreb. Det er det ikke. Det er en enorm stor fordeling af symptomer, hvor alvorligheden er meget varirerende. Derfor skal de hver for sig undersøges og forstås, siger Jens Lundgren.

Allan Randrup vil heller ikke udelukke, at der er tale om flere forskellige sygdomme, da det er forskellige organer, der bliver ramt.

Men hvad nu hvis bestemte senfølger efter smitte med coronavirus i virkeligheden ikke er meget mere udtalte efter coronavirus end efter andre virusser? spørger Allan Randrup Thomsen.

Forskerne ved nemlig allerede, at flere af de symptomer, der bliver beskrevet efter coronavirus, også er til stede efter andre virusinfektioner, forklarer Allan Randrup Thomsen:

- Jeg siger det meget forsigtigt, men er der i virkeligheden tale om, at fordi der er så mange mennesker, der har haft covid-19 på kort tid, så er det faldet os meget mere i øjnene, at der måske generelt kan være nogle langtidsvirkninger af forskellige infektioner, som vi måske ikke har haft så meget fokus på?

Han fremhæver blandt andet, at der er et overlap mellem symptomerne efter covid-19 og de symptomer, som nogen kan blive ramt af efter andre infektioner og vaccinationer. Det, der inden coronavirus var kendt som kronisk træthedssyndrom – også kaldt ME.

Så hvad ved eksperterne nu om senfølger?

Der er altså meget, som forskerne endnu mangler at finde svar på for at kunne finde en mulig behandling. Men der er også en del, som forskerne nu ved.

For det første: Jo mere alvorlig den akutte sygdom med coronavirus er, jo større er risikoen for at få senfølger efter overstået sygdom. Der er dog også stadig risiko for at få senfølger efter en mild infektion.

Forskerne ved også, at immunitet fra tidligere smitte eller vaccination lægger en dæmper på coronavirussens muligheder for at formere sig under den akutte sygdom - og at risikoen for senfølger dermed bliver mindre.

Også medicin, der dæmper virusformeringen under den akutte sygdom, reducerer risikoen for alvorlige senfølger.

Selv om det ikke er alle, der får senfølger på trods af, at de har været smittet flere gange, så står det også klart, at jo flere gange, man bliver smittet, jo højere er risikoen for på et tidspunkt at få senfølger.

- Vi må erkende, at vi mangler et gennembrud på linje med det, vi har haft med akut SARS-CoV-2. Senfølger er stadig et åbent forskningsfelt, men opfindelseshøjden – altså, hvor meget mere, vi kan finde ud af – er høj. Der er stadig mulighed for at få et gennembrud, siger Jens Lundgren.

De traditionelle bål til sankthansaften er i fare.

Det oplyser Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

Årsagen er den tørke, der har ramt landet, og som har udviklet sig til den længste periode uden nedbør over Danmark i 20 år.

For uden regn fra oven er der udsigt til, at langt færre hekse vil blive brændt af på bålet sankthansaften, fredag 23. juni.

- Såfremt vejret frem mod sankthans ikke bidrager med en vis mængde vand, så ser det ikke særligt sandsynligt ud, at det samlede risikobillede med mange, større bål samtidig – på tværs af land, by og alle former for natur – vil kunne holdes inden for det betryggende i forhold til brandfaren, lyder det fra Danske Beredskaber.

Ingen regn i sigte

Udsigterne til regn de kommende 14 dage er rigtig skidt ifølge TV 2 Vejret.

- Der er stort set ingen regn i sigte de næste to ugers tid – enkelte dryp kan forekomme, men de fleste prognoser holder fast i det tørre og solrige vejr, siger meteorolog Jonas Damsbo og uddyber:

- I næste uge er der endda udsigt til, at der bliver skruet yderligere op for varmen, hvilket vil være med til at øge fordampningen og gøre naturen endnu mere tør.

Beslutning op til sankthans

Ifølge Danske Beredskaber er det dog endnu for tidligt at træffe en endelig beslutning om brandfaren og muligheden for bål sankthansaften.

Myndigheden har besluttet, at man foretager en konkret vurdering om den traditionsrige aften på et nationalt møde mandag 19. juni.

Og samme dag klokken 12 vil der komme en udmelding om sankthansaften, lyder det.

Høj brandfare i hele landet

Den langvarige tørke har øget brandfaren over hele landet.

Danske Beredskaber oplyser, at man for årstiden kører næsten dobbelt så meget ud til brande i naturen som normalt.

70 procent af brandene skyldes ifølge Danske Beredskaber uforsigtig menneskelig adfærd, som tæller smidte cigaretskodder, uforsigtig brug af grill og uforsigtig brug af ukrudtsbrændere.

Derfor lyder opfordringen, at man tænker sig godt om, hvis man tænder ild i naturen.

Ifølge hjemmesiden brandfare.dk er risikoen høj i store dele af Danmark.

Der er dog endnu yderligere to trin på advarselsskalaen – henholdsvis meget højt og ekstremt højt niveau.

Afbrændingsforbud vil fremgå af brandfare.dk, men så længe at der ikke er et decideret forbud, må man gerne brænde af.

- Det er overraskende, og det kom helt bag på os!

Sådan lød reaktionen fra koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, i TV SYD tirsdag aften.

Anledningen var nyheden om, at 3200 borgere i Ølgod og cirka 7000 borgere i Skjern med ét har mistet deres læge, da Dit Lægehus blev erklæret konkurs sammen med et turistlægehus i Blåvand.

Og det er da også usædvanligt, at man ser lægekonsultationer gå konkurs.

- Det er forholdsvist opsigtsvækkende i den forstand, at hvis vi går længere tilbage, så er det ikke noget, der er sket ret tit, forklarer professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard.

Ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er det tidligere sket, at enkelte lægepraksisser er gået konkurs, men det er aldrig sket på grund af driften.

Kan ske igen

Hvad årsagen er til, at Dit Lægehus i Ølgod og Skjern er gået konkurs, er endnu uvis.

Ifølge Niels Jacob Borup Søndergaard, som ejede det konkursramte lægehus, skyldes det gæld fra coronatiden og et vedvarende underskud i en afdeling i Holstebro. Det skriver han på Facebook.

Men er der risiko for, at lignende konkurser kan ske igen?

Ja, mener Jes Søgaard:

- Der er sket en liberalisering af reglerne om lægepraksisser, så én læge kan eje flere praksisser, og derfor vil vi nok se mere kommercielt betingede praksisser, hvor enkelte læger ejer flere klinikker i nye ejerformer.

- Og der er risiko for, at nogle af dem startes op med en plan, der hverken lægefagligt eller driftsøkonomisk er særlig stærk, siger Jes Søgaard.

Dyre læger i yderområder

De nye regler er indført for at skaffe flere læger til yderområderne, forklarer Jes Søgaard.

Men bagsiden af medaljen er, at man ikke bare skal være en god læge – man skal også være god til at drive forretning, hvis man pludselig skal ansætte mange læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, bioanalytikere og andet personale.

- Med de her nye ejerstrukturer, hvor én læge har mere end 10.000 patienter, så er han afhængig af at kunne tiltrække rigtig mange læger til klinikken, og så kan lønomkostningerne hurtigt blive høje, når man opererer i et yderområde, hvor det er svært at trække læger til siger Jes Søgaard.

Svært at skabe underskud

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er enig i, at der er en vis sårbarhed indbygget i den nye model.

- Men det er den samme sårbarhed, der altid er for, at man mister overblikket over økonomien, når man driver forretning, siger Kjeld Møller Pedersen.

- Men når man har et ydernummer, så skal man være mere end almindeligt dårlig til at drive forretning, hvis man ikke kan få det til at løbe rundt. Eller selvfølgelig at patienterne ikke kommer, men det er ikke det, der er tilfældet i Ølgod eller Skjern, siger Kjeld Møller Pedersen.

Han mener derfor, at fordelene ved, at læger, som har interesse for at drive forretning, kan bygge en god forretning i yderområderne, hvor der mangler læger, er større end ulemperne ved risikoen for, at man kan gå konkurs.

Tilbage til de "gode gamle dyder"

Oven på konkursen hos Dit Lægehus i Ølgod lufter formanden for PLO også sin bekymring.

Jørgen Skadborg er til daglig praktiserende læge i Billund og mener ikke, at det er smart, at en læge breder sig rundt omkring i landet og store områder med flere ydernumre.

- Vi skal tilbage til de gode gamle dyder, hvor den praktiserende læge er bundet til sin klinik.

- Man ejer sin egen klinik og arbejder i sin egen klinik. Altså der, hvor man føler sig forpligtet over for sine egne patienter og ikke breder sig ud over alt for store områder, siger han.

I Danmark er der en regel om, at æg skal opbevares på køl. Den regel findes ikke i nogen andre EU-lande.

Det har fået fødevareminister Jacob Jensen (V) til at undres.

- Der er givetvis en god grund til det, men det er et af mange eksempler på, at vi nogle gange gør tingene mere besværlige for os selv i Danmark, end det er nødvendigt.

- Det giver kompliceret administration. Fødevarestyrelsen skal følge op på, at reglerne bliver overholdt. Det trækker ressourcer fra både virksomheder og myndigheder, som kunne være brugt klogere, siger ministeren.

Ifølge Jacob Jensen er eksemplet med æggene blot et af mange potentielt unødigt bøvlede regler, som han er stødt på i sin tid som fødevareminister.

Derfor starter han nu et større projekt, der skal forenkle og luge ud i unødige regler indenfor fødevarer, landbrug og fiskeri.

- Det skal udfoldes på den måde, at jeg inviterer erhvervsliv, interessenter og organisationer til at komme med forslag til love, som de er stødt på indenfor det her område, som er bøvlede, virker ulogiske, og som måske også er svære at efterleve, siger han.

Duks i EU

Ministeriet vil derudover også gennemgå bekendtgørelser og EU-implementeringer.

Det skal ske for at få et samlet overblik over, hvor tingene kan gøres lidt smartere, fortæller Jacob Jensen.

Et andet eksempel på såkaldte "bøvlede regler" - men også overimplementering af EU-direktiver - er ifølge ministeren den pligt, som selv små foreninger kan have til at registrere sig som fødevarevirksomhed hos Fødevarestyrelsen.

Kravet er fastsat af EU. Reglerne gælder for eksempel også spejderforeninger, der sælger pandekager på et loppemarked mere end ti gange om året.

Men Fødevarestyrelsen indikerer, at den grænse faktisk kan sættes op til 30, uden at det går imod krav fra EU.

- Generelt er vi i Danmark duksen i EU, og vi ligger os på den sikre side, når vi implementerer direktiver.

- Det kan være fint på nogle områder, men hvis man gør det uden at skele til, om det er nødvendigt, så bliver det en byrde for foreninger, virksomheder og fødevareproducenter. Det vil jeg gerne have et samlet blik for.

Mens vi i Danmark for første gang i 20 år ikke har set en dråbe regn i 15 dage, er tørken længere mod vest blevet startskuddet til den potentielt værste sæson for naturbrande.

I den canadiske provins Quebec raser 160 naturbrande i øjeblikket.

Og det har genereret så meget røg, at flere millioner mennesker på tværs af det nordøstlige Amerika onsdag vågnede op til en sundhedsskadelig luftkvalitet.

Mange af brandene har været aktive i flere dage, men en kraftig storm, der hvirvler ind langs Canadas nordøstlige kyst, har sendt nu røgen ned over USA.

I det centrale New York og Toronto – de mest folkerige byer i USA og Canada – kom der så meget røg, at byerne kortvarigt rangerede som de byer i verden med den dårligste luftkvalitet.

Klimaforandringer

New Yorks guvernør, Kathy Hochul, kalder situationen for en ”nødsituation” og har advaret newyorkerne mod, at det vil tage flere dage, før luftkvaliteten er normal igen:

- Folk må forberede sig på lang sigt, sagde guvernøren ifølge New York Times.

Pressesekretæren i Det Hvide Hus, Katrine Jean-Pierre, sagde onsdag aften på et pressemøde, at den forringede luftkvalitet over USA er et alarmerende eksempel på, hvordan klimaforandringer påvirker hele verden.

Hun tilføjede, at USA har sendt 600 brandfolk og udstyr som blandt andet vandkanoner til Canada for at hjælpe med at få brandene under kontrol.

Canadas militær sat ind

Imens sender Canadas premierminister, Justin Trudeau, lovprisninger til landets brandvæsen, som i løbet af foråret har arbejdet ustandseligt på at få naturbrandene under kontrol.

- Brandfolkene gør alt, hvad de kan. Og dem, der er helt ude ved de sønderrivende brande, gør alt for at redde deres medborgere, sagde han på et pressemøde onsdag, hvor han tilføjede, at der også var sat tropper fra den canadiske hær og Canadas luftvåben ind.

Trudeau advarede på grund af den farlige luftkvalitet også mod udendørsaktiviteter, hvor især udsatte borgere opfordres til at opholde sig indenfor.

Og der kan de risikere at tilbringe meget af sommeren.

Forårets tørke og høje temperaturer ser nemlig ud til at forsætte.

- Dette års brandsæson er den værste, der nogensinde har været i landet, lød det slutteligt fra premierministeren.

Det er en "tynd" undersøgelse, der ligger til grund for beslutningen om at vrage Pernille Weiss som EP-kandidat for Det Konservative Folkeparti.

Det siger Pernille Weiss i et interview i programmet 'Lippert'.

- Man har ikke talt med mine nuværende ansatte. Man har ikke inddraget mig, så jeg vidste, at noget foregik. Så partiledelsen har draget den konklusion på et mærkeligt grundlag. Et ufuldstændigt grundlag, siger hun om "den såkaldte" undersøgelse, der er lavet internt i partiet.

En undersøgelse, hvor tidligere medarbejdere har beskrevet et "stærkt belastet psykisk arbejdsmiljø" på Pernille Weiss' kontor i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

- De går bag om ryggen på mig og mine nuværende medarbejdere, som står måbende tilbage, siger Pernille Weiss.

Men det er der en grund til, forklarer partiformanden Søren Pape Poulsen over for TV 2.

- Nu skal man lige huske, at mange af de tidligere medarbejdere er decideret bange for hende. Så derfor har vi selvfølgelig ikke fortalt hende på forhånd, at vi taler med dem, siger han.

Medarbejdere har rakt ud

Det Konservative Folkeparti meddelte i sidste uge, at Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet, ikke genopstilles ved valget næste år.

Det sker på baggrund af en intern undersøgelse, der omfatter samtaler med flere af Pernille Weiss' tidligere medarbejdere.

Ifølge TV 2s oplysninger har ni medarbejdere forladt Pernille Weiss' kontor i Bruxelles i løbet af de seneste fire år. Heraf er seks af dem ifølge TV 2s oplysniner blevet sygemeldt med stress.

Pernille Weiss' presserådgiver anfægter dog tallet over for TV 2. Der er ifølge hende tale om fire sygemeldte, hvoraf der i to af tilfældene er tale om langtidssygemeldinger.

Det Konservative Folkeparti har ifølge partilederen forsøgt at komme i kontakt med de fire nuværende ansatte på Pernille Weiss' kontor. Men de må ikke tale med dem.

- Det har Pernille sagt, lyder det fra Pape.

De fire medarbejdere har derimod selv forsøgt at få partiledelsen i tale.

En god chef

Efter at Pernille Weiss blev forelagt beskyldninger imod hende, sendte hendes ansatte et samlet brev til partiets forretningsudvalg.

I brevet, som TV 2 har set, beskriver de samstemmende Pernille Weiss som en god chef, der tager sig af sine ansatte.

Der er et højt arbejdspres og korte deadlines i Europa-Parlamentet, medgiver de.

Men de oplever at blive respekteret, hvis de kommer til Pernille Weiss og siger, at der ikke er ressourcer til en opgave. Så retter hun ind, omprioriterer eller sørger for flere ressourcer.

Én skriver, at Pernille Weiss aldrig har overtrådt vedkommendes grænse for, hvordan en chef taler eller opfører sig.

Derimod fremhæver flere af de ansatte opbakning, ros og tillid som en del af deres arbejdsliv på Pernille Weiss' kontor.

- Når det hænder, at jeg begår fejl, betragter Pernille det som en naturlig del af min læringsproces. Jeg oplever derfor et godt arbejdsmiljø, hvor jeg kan føle mig tryg i min professionelle udvikling, siger Camilla-Maria Behrendt, der er nyansat som presserådgiver.

I sit indlæg til forretningsudvalget skriver hun også, at hun oplever Pernille Weiss som "en dygtig chef på professionelt plan og et behageligt menneske".

De andre medarbejdere i brevet ønsker at være anonyme.

Sår tvivl om troværdighed

De nuværende medarbejdere fik ingen tilbagemelding på deres brev.

To dage senere meddelte Det Konservative Folkeparti derimod, at Pernille Weiss ikke vil blive genopstillet til EP-valget i 2024.

Og partiledelsen opfordrede hende til at trække sig fra posten i Europa-Parlamentet.

Søren Pape siger, at partiet vil blive ved med at prøve at komme i kontakt med de nuværende medarbejdere. Og han sår tvivl om troværdigheden af den udlægning, de kommer med i brevet:

- Jeg forstår godt, at de er i en frygtelig klemme. Pernille prøver at få det til at lyde kompliceret, men det er jo Pernille, der hyrer og fyrer de medarbejdere. Hvad skal de stakkels mennesker gøre? spørger han.

Den konservative leder kan ikke genkende billedet af, at partiet er gået bag ryggen på Pernille Weiss.

Søren Pape siger, at partiet var nødt til at handle på de "meget alvorlige" henvendelser fra tidligere medarbejdere.

- Al mulig processnak er fint nok. Men kernen i det her er, at de mennesker har haft det rigtig skidt. De er blevet syge af at arbejde for Pernille. Og det ville da være helt grotesk, hvis jeg lukkede øjnene for det, siger Pape.

Pernille Weiss fastholder, at hun på ingen måde kan genkende det billede, der tegnes af hende.

- Jeg ved ikke, hvad der foregår. Ganske enkelt. Jeg er i chok, siger hun tydeligt berørt i programmet 'Lippert'.

- Jeg er et ordentligt menneske. Jeg er ikke en led kælling, understreger hun flere gange.

Onsdag blev der afholdt første retsmøde i sagen mod den 37-årige mand, der er tiltalt for at have voldtaget, dræbt og parteret 22-årige Mia Skadhauge Stevn i Nordjylland sidste år.

Sagen er en af de mest voldsomme og omtalte drabssager i nyere tid. Også drabet på 17-årige Emilie Meng har i forbindelse med tiltalen mod en 32-årig mand fra Korsør fået fornyet opmærksomhed.

Men hvad er det egentlig for en type gerningsmand, der dræber kvinder på denne måde? Og bør kvinder frygte for at tage ud i nattelivet?

TV 2 har spurgt profileringsekspert Charlotte Kappel, der tidligere har hjulpet politiet med gerningsmandsprofiler.

Manglende empati

Noget af det, Charlotte Kappel hæfter sig særligt ved i sagen om Mia Skadhauge Stevn, er det faktum, at liget blev parteret i så mange dele.

- Det er meget voldsomt, og det kræver altså en bestemt person at kunne gøre det her, siger Charlotte Kappel til TV 2.

Hun uddyber, at parteringen er et tegn på manglende empati hos gerningsmanden. Det kan desuden være et forsøg på at skabe afstand mellem sig selv og handlingen og at skaffe sig af med bevismaterialet.

Den tiltalte i sagen har som det eneste erkendt usømmelig omgang med lig.

Hans forklaring af, hvad der præcis førte til Mia Skadhauge Stevns død, nåede ikke at komme frem ved dagens retsmøde, men forventes at blive præsenteret ved næste retsmøde torsdag.

Mellem 24 og 45 år gammel

Som kriminalpsykolog og ekspert i gerningsmandsprofilering har Charlotte Kappel indgående erfaring med at sætte sig ind i psykologien hos personer, der begår drab.

Når ofrene er unge kvinder som Mia Skadhauge Stevn, er gerningspersonen typisk mellem 24 og 45 år gammel, fortæller Charlotte Kappel.

Har man lidt flere informationer, for eksempel fra politiets akter, så kan man snævre alderen endnu mere ind.

- Og så snakker vi om en person, der sandsynligvis har personlighedsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser, siger Charlotte Kappel, der tidligere har bistået politieefterforskninger.

Man ser typisk to typer gerningspersoner, der er meget forskellige fra hinanden, fortæller eksperten.

Hun laver gerningsprofiler baseret på forskning i blandt andet interviews med dømte i drabs- og voldtægtssager, statistik og personprofiler.

Den ene type gerningsperson er ifølge Charlotte Kappel en meget højtråbende og udadvendt person.

- Han kan godt lide at høre sig selv tale og synes selv, at han er en verdensmand, siger Charlotte Kappel og fortsætter:

- Den anden type er langt mere introvert og fungerer dårligt socialt.

Også den mere høtjråbende type er ofte socialt dårlig, men han er mindre bevidst om det selv. Det kan være, at omgivelserne synes, at han er lidt irriterende, fortæller profileringseksperten.

Årsagen til, at nogle udvikler en personlighed, der gør dem i stand til at begå drab, kan oftest findes i et dysfunktionelt hjem i barndommen.

Skader social intelligens

Åbenlyst misbrug eller psykiske lidelser i hjemmet kan have stor indvirkning på personlighedsudviklingen, fortæller Charlotte Kappel. Det kan både være noget, der foregår under overfladen, men også til åbent skue.

- Det gør, at man ikke får det stabile liv i sin opvækst, som man har brug for, og noget af det første, der bliver skadet, er den sociale intelligens.

Langt de fleste personer, der har denne opvækst, går dog ikke hen og bliver drabspersoner, understreger eksperten.

- Men når der er nogle bestemte komponenter til stede, så har vi altså mulighed for det.

Personer tæt på familien vil ofte være bevidste om, at noget ikke har fungeret i hjemmet. Og netop derfor er Charlotte Kappel spændt på at høre, hvordan folk tæt på den tiltalte i Mia-sagen har oplevet ham.

Har ofte flere domme

Derudover holder Charlotte Kappel ved de kommende retsmøder øje med, hvad der kommer frem om hans baggrund.

- Er der tidligere domme? Det ser man typisk i de her sager.

Hun hæfter sig også ved det faktum, at gps-data fra hans bil viser, at han kørte rundt i Aalborg i tre og en halv time, inden han samlede Mia Skadhuage Stevn op.

- Umiddelbart er det bemærkelsesværdigt at cruise rundt på den her måde på det tidspunkt af natten, medmindre man har intentioner om at tage del i nattelivet, som det ikke lyder til, at han havde, siger Charlotte Kappel.

Det er ifølge eksperten en adfærd, man typisk ville se hos en gerningsmand, der tidligere har begået en forbrydelse.

Hvis gerningsmanden føler behovet igen, vil det ikke være unaturligt, at han begynder at cirkle rundt, mens han søger efter et offer. Det kan også være ubevidst, fortæller profileringseksperten.

Sker meget sjældent

Selvom Danmark de seneste år er blevet rystet af flere alvorlige drabssager, så understreger Charlotte Kappel, at denne type sker meget sjældent.

- Når det sker, så er det nogle af de drab, vi hører rigtig meget om, fortæller Charlotte Kappel.

Og selvom hun forstår frygten fra – især unge kvinder – i lyset af de alvorlige sager, så peger statistikkerne i en anden retning. For faktisk er partnerdrab langt mere hyppigt i Danmark end de såkaldte fjerndrab.

- Det er oftere dem, vi kender, vi skal frygte mere, når det gælder drab.