Kim Lykke Petersens lyst til at tage på havet er faldet markant. Det samme er fangsten.

Fra 2021 til indførelsen af panelgarnet i 2022 er Kim Lykke Petersens fangst af søtunger faldet med 64 procent, mens fangsten af rødspætter faldt med 74 procent. Det er til trods for, at begge bestande ifølge DTU Aqua har det godt, kan fiskes bæredygtigt og er i vækst.

Derfor vækkede det alle følelser, da han senest skulle afsted.

- Der kunne jeg mærke det kolde gys ned ad ryggen, og jeg tænkte bare, at det går jo ikke. Jeg kunne lige så godt blive hjemme, fortæller Kim Lykke Petersen bedrøvet.

Det ødelægger totalt fiskeriet. Da vi skiftede til panelerne, forsvandt fiskene

Kim Lykke Petersen, fisker

Sådan nogle dage har der været en del af, siden nye EU-regler trådte i kraft sidste år for små fiskekuttere under ti meter i Kattegat.

Reglerne betyder, at både store og små fiskekuttere skal fiske med såkaldte ”torskepaneler” i garnet. Det er store huller, hvor torsken kan svømme ud og undgå at ende som bifangst, når der fiskes efter andet.

De fleste fisk svømmer ud

Siden Kim Lykke Petersen er begyndt at smide det nye garn i vandet fra sin båd Annika, er det kun gået én vej med hans fiskeri – det er nedad.

- Det er umuligt at fiske med det her panel. Det ødelægger totalt fiskeriet. Da vi skiftede til panelerne, forsvandt fiskene, og vi har prøvet alle mulige ting uden held, siger Kim Lykke Petersen.

Jeg er uhyggelig glad for, at jeg ikke skal leve af fiskeri i dag

Jens Melin, pensioneret fisker

Det er især de små både, som bliver ramt af reglerne, fordi de ikke har motorkraft til at trække garnet ind og sejle fremad samtidig. Derfor bliver båden trukket tilbage, mens garnet står og flagrer, og fisk som søtunger og rødspætter svømmer ud.

Kaptajnen i nabobåden, pensionerede Jens Melin, deler Kim Lykke Petersens frustration.

- Jeg kan jo tydelig se det, når jeg hiver op, at fiskene forsvinder. Nu har jeg været på søen i over 45 år. Jeg vil sige, at jeg er uhyggelig glad for, at jeg ikke skal leve af fiskeri i dag, siger Jens Melin.

Torsken er udfordringen

Hele problematikken skyldes torskebestanden i Kattegat, som ifølge DTU Aqua har det rigtig skidt. Derfor forsøger man på forskellige måder at bruge fangstredskaber, som sikrer, at torsken ikke kommer med som bifangst. Men det er ikke helt lige til.

- Torsken har den irriterende vane, at den dykker nedad. Så det kan være rigtig svært at lave et redskab, hvor du faktisk får fjernet torsken, men bibeholdt alle de andre arter, som man godt må beholde, siger Marie Storr-Paulsen, Sektionsleder ved DTU Aqua.

Det er virkelig vanskeligt at ændre EU-regler. Det bør laves anderledes. Det bør kunne lade sig gøre

Svend-Erik Andersen, formand, Danmarks Fiskeriforening

Der er dog en mulighed for at fiske med andet garn i Kattegat, hvis man er med i en forsøgsordning hos DTU Aqua, hvor de skal kunne se og dokumentere, at torsken ikke ender i garnet.

Dette vil oftest ske via videoovervågning på båden. Noget, som ikke alle fiskere er vilde med tanken om, fortæller formanden for Grenå Fiskeriforening.

- Der er nogle, der går psykisk ned på grund af, at de ikke kan tåle at blive overvåget, og andre siger: "Jeg vil simpelthen ikke fiske, hvis jeg skal holdes øje med hele tiden", fortæller Anders Nymann Jensen, formand for Grenå Fiskeriforening.

Opråb til minister

Kim Lykke Petersen har nu sendt et opråb til politikere på både Christiansborg og i EU i håbet om, at de vil lytte.

- Vi skal selvfølgelig alle sammen – om du har en stor båd eller en lille båd – have regler, vi kan arbejde under. Men en stor båd må du ikke sammenligne med en lille båd, mener Kim Lykke Petersen.

Danmarks Fiskeriforening har kæmpet for en dispensationsordning til de små både under ti meter, hvilket lykkedes i en periode, men nu er ordningen væk. I fiskeriforeningen ville de ønske, at det var lettere at ændre afgørelser fra EU.

- Der er altid nogle, der falder lidt udenfor. Det gør de små fartøjer her. Men det er virkelig vanskeligt at ændre EU-regler. Det bør laves anderledes. Det bør kunne lade sig gøre på en mere simpel måde, siger Svend-Erik Andersen, formand Danmarks Fiskeriforening.

Næstformand i EU's Fiskeriudvalg, Asger Christensen (V), er en af de politikere, som har fået fiskeren Kim Lykke Petersens opråb. Han lover at arbejde for at sikre bedre forhold for alle fiskere – både store og små:

- Generelt er det vigtigt for mig, når vi laver lovgivning for fremtidens forhold for små fiskerbåde, at lovgivningen er så simpel som muligt uden for meget bureaukrati. Det er enormt vigtigt, at rammevilkårene er i orden, skriver Asger Christensen.

TV2 ØSTJYLLAND har modtaget dette skriftlige svar fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):

"Jeg forstår til fulde den frustration, som Kim og andre fiskere oplever. De (reglerne, red.) er fastsat i EU-lovgivning. Reglerne gælder ikke bare danske fiskere, men også for de svenske og tyske fiskere, der fisker i Kattegat. Vi har derfor ikke mulighed for at dispensere fra reglerne.”

I Danmark, Europa og mange andre steder i verden er der lige nu udbrud med fugleinfluenza H5N1.

Millioner af vilde fugle er døde, og tusindvis af fjerkræhold er blevet slået ned. Også pattedyr over hele verden bliver fundet døde og konstateret smittet med H5N1.

Det hele er sket før. Men denne gang har smitten nu for første gang spredt sig fra pattedyr til pattedyr.

Og netop derfor skaber det blandt udenlandske og danske eksperter bekymring for, om virussen – der normalt er langt mere dødelig end coronavirus – kan mutere til at smitte mellem mennesker.

Årsagen er en ny udvikling på én bestemt lokation med én bestemt gruppe dyr, som verdens forskere og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) derfor nu har blikket stift rettet mod: en minkfarm i Spanien.

Ny variant spreder sig mere effektivt

På farmen i Spanien har der nemlig i oktober været smitte med højpatogen fugleinfluenza H5N1 mellem pattedyr – det vil sige, at minkene har givet smitten videre til hinanden.

Med smitten blandt mink på en farm i Spanien har den taget et mægtigt hop på vejen

Lone Simonsen, professor og epidemiforsker

Bekymringen er nu, at smittespredningen mellem pattedyrene og det faktum, at der er tale om det største udbrud af fugleinfluenza nogensinde, kan forårsage mutationer, der kan få smitten til sprede sig til og mellem mennesker.

Ifølge Lone Simonsen, der er professor og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, skyldes det, at denne variant, som cirkulerer mellem fuglene i det nuværende udbrud, spreder sig mere effektivt blandt fugle end den oprindelige variant. Og den virus, som blev fundet i minkene i Spanien, havde ifølge professoren en mutation, som gør det nemmere for virus at sprede sig mellem pattedyr.

- Det er en virus, der har nemmere ved at komme vidt omkring. Den bruger trækfuglene som et slags rejsefænomen. Og den ser også ud til at have nemmere ved at smitte pattedyr – og dermed være en træningslejr for virussen til at lære effektivt at sprede sig fra pattedyr til pattedyr, siger hun til TV 2.

Det er noget, vi holder nøje øje med. Det gør hele verden på nuværende tidspunkt

Ramona Trebbien, seniorforsker i SSI

Og det er et faretegn, når det gælder risikoen for smittespredning til mennesker:

- Det er en lang, evolutionær vej, en virus skal gå, for at blive en pandemitrussel for mennesker. Med smitten blandt mink på en farm i Spanien har den taget et mægtigt hop på vejen, siger Lone Simonsen til TV 2.

Bjørne, sæler, delfiner, vaskebjørne og danske ræveunger

Der er fra hele verden talrige eksempler på andre pattedyr, der har fået konstateret den højpatogene fugleinfluenza under det nuværende store udbrud mellem fuglene.

I Storbritannien er den fundet i døde oddere og ræve. I USA er virussen fundet i bjørne, sæler, delfiner og vaskebjørne. I Peru er der fundet hundredvis af døde søløver, og en løve i en zoologisk have er død efter smitte.

Og for første gang nogensinde er der også konstateret højpatogen fugleinfluenza H5N1 i danske ræveunger, der i januar blev fundet døde lige uden for en rævegrav, oplyser Statens Serum Institut.

Det er dog ifølge Ramona Trebbien, der er seniorforsker og sektionsleder i Statens Serum Institut, ikke så overraskende, at flere vilde dyr bliver smittet med virussen.

For når der er tale om et omfattende udbrud, der tager livet af millioner af fugle, vil der også være flere pattedyr, der bliver smittet – alene af den grund, at flere vilde dyr spiser de smittede fugle.

Men ligesom Lone Simonsen fremhæver hun også udviklingen på minkfarmen i Spanien, for der er tale om en ny situation, når en virus begynder at sprede sig mellem pattedyr.

- Når en virus springer fra én dyreart til en anden, kan der ske ændringer, som gør, at den bedre kan tilpasse sig pattedyr og potentielt også mennesker. Det er noget, vi holder nøje øje med. Det gør hele verden på nuværende tidspunkt, siger Ramona Trebbien til TV 2.

Mink på farm i det nordlige Spanien fik blodige snuder

Udbruddet på minkfarmen, der ligger i den spanske kommune Carral i Galicien i det nordvestlige Spanien, startede i oktober.

Der er tale om en amerikanskejet farm, og 4. oktober blev der observeret en pludselig stigning i dødsraten blandt minkene på farmen.

Prøver af to syge mink viste, at der ikke var tale om coronavirus. Men da der i ugerne op til smittefundene på farmen på den nærliggende kyst var fundet tilfælde af højpatogen H5N1 blandt syge og døde fugle og to søløver, blev minkene testet for denne virus.

Testen var positiv, og som ugerne gik, spredte smitten sig hastigt fra få bure til resten af minkbesætningen, hvor flere begyndte at dø efter at have haft symptomer som blodige næser og øget savlproduktion.

17. november var alle 51.986 mink blevet slået ned, og ingen af de 11 ansatte, der havde været i kontakt med minkene, var blevet smittet.

Men siden har smitten skabt genlyd i hele verden.

Professor er ikke "helt oppe i det røde felt"

Det gælder ifølge denne artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature blandt andet Kina, hvor en forsker mener, at H5N1-varianten, der blev fundet i minkene, udgør en højere risiko for folkesundheden.

En britisk forskningsleder ved den britiske fødevarestyrelse mener, at der er en risiko for yderligere spredning mellem arter.

- Og vi må ikke undervurdere risikoen for en tilpasning til mennesker, siger Gregorio Torers til BBC.

Fra Lone Simonsen lyder det, at hun ikke selv er ”helt oppe i det røde felt”. For det kræver ifølge hende vished om, hvorvidt der er tale om en enlig svale med én minkfarm i Spanien.

- Jeg vil gerne lige se, om der sker smitte mellem pattedyr flere gange, før jeg rigtig flyver op i det røde felt. Omvendt vil jeg også sige, at det er mærkeligt, hvis man slet ikke bekymrer sig om denne udvikling.

Det samme lyder fra Ramona Trebbien:

- Hvis vi begynder at få flere tegn på mere udpræget smitte blandt pattedyr, så skal vi virkelig være opmærksomme på, om det er noget, der eventuelt kan smitte videre til mennesker.

Høj risiko for smitte fra vilde fulde til fjerkræ er i Danmark

Ifølge WHO har virussen ”ikke erhvervet evnen til vedvarende overførsel blandt mennesker, og derfor er sandsynligheden for spredning fra menneske til menneske lav”.

Men ligesom mange udenlandske eksperter og de to eksperter, som TV 2 har talt med, understreger også WHO vigtigheden af global overvågning.

- Det her er ikke en tilfældig virus – fugleinfluenzaer har blandt virusforskere længe været den hovedmistænkte til den næste store menneskepandemi. Samtidig er dødeligheden over 50 procent blandt de kendte tilfælde af H5N1 i mennesker, siger Lone Simonsen.

Ramone Trebbien fremhæver, at den variant, der de sidste tre år har været årsag til udbrud i fuglene, ikke giver lige så høj dødelighed hos mennesker som den oprindelige variant.

- Den, vi ser nu, har tværtimod kun givet milde eller ingen symptomer i de få mennesker, hvor der er fundet højpatogen fugleinfluenza H5N1 i Europa.

Ifølge denne opdatering fra WHO fra 5. januar 2023 har der siden 2003 været rapporteret 868 tilfælde af højpatogen fugleinfluenza H5N1 hos mennesker. Blandt disse smittetilfælde var der 457 dødsfald.

Fra 2020 og frem, hvor der har været det verdensomspændende udbrud med den nye variant blandt fuglene, er der registreret syv tilfælde blandt mennesker og heriblandt to dødsfald. Det seneste er fra Kina i september 2022 – det er Kinas første tilfælde siden 2015.

Der er ingen kendte tilfælde af smitte mellem mennesker.

Der er i januar konstateret flere nye udbrud med højpatogen fugleinfluenza H5N1 rundt om i verden blandt fugle. Herunder også i Danmark, hvor trusselsniveauet for smitte med fugleinfluenza fra vilde dyr til fjerkræ 21. november 2022 blev hævet til højt.

De sidste tre store influenzapandemier i 1918 – den spanske syge – 1957 og 1968 havde ifølge Lone Simonsen genetisk materiale fra fugleinfluenza.

På Fyn er der opdaget et alvorligt smitteudbrud med multiresistente bakterier.

Selvom Statens Serum Institut betegner udbruddet som alvorligt, er det som udgangspunkt ikke farligt at have fået bakterien, men der er flere ting, du skal være opmærksom på, især hvis du har taget antibiotikapræparatet Dicillin Sandoz de seneste måneder.

- Det er selvfølgelig alvorligt, når man har en uønsket, resistent bakterie på et lægemiddel, man tager for en anden infektion. Når det er sagt, bliver man ikke syg af at have bakterien i tarmen, siger Tyra Grove Krause, der er faglig direktør for Epidemiologisk Infektionsberedskab i Statens Serum Institut.

Hvad skal jeg gøre?

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der flere ting, du skal være opmærksom på, især hvis du har fået præparatet.

Hvordan ved jeg, om jeg har fået Dicillin Sandoz?

Du kan se, hvilken medicin der er blevet udskrevet personligt til dig på Medicinkortet via sundhed.dk.

Jeg har ikke fået Dicillin Sandoz. Skal jeg gøre noget?

Nej.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver behandlet med Dicillin Sandoz?

Du skal aflevere pakken på apoteket og få den byttet til et andet antibiotikalægemiddel. Det er vigtigt, at du fortsætter behandlingen. Det er gratis at få den ombyttet.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tidligere har fået Dicillin Sandoz?

Hvis du ikke har nogen symptomer, skal du ikke gøre noget. Hvis du har fået symptomer, eksempelvis blærebetændelse, skal du tage kontakt til din læge, der vil vurdere, om det er nødvendigt at teste for bakterien. Hvis du bliver indlagt på sygehuset, skal du oplyse til personalet, at du tidligere har fået præparatet.

Kan jeg smitte andre med bakterien?

Nej. Risikoen for at smitte dine omgivelser er minimal, hvis du blot har bakterien i tarmsystemet og ikke er syg, men hvis du bliver indlagt på sygehuset og skal behandles med antibiotika, vil du for en sikkerheds skyld blive isoleret.

Opdaget af læger i Odense

Bakterien blev ifølge Statens Serum Institut opdaget i starten af januar. Da sammenhængen mellem præparatet og bakterierne blev opdaget, nedsatte instituttet straks en krisestab, der skal håndtere problemet.

Det er læger fra Odense Universitetshospital, som har fundet ud af, at en af de mest almindelige typer antibiotika i Danmark har en sammenhæng mellem ni danskeres smitte med multiresistente bakterier. Mindst tre af patienterne er fra Fyn.

Lægemiddelstyrelsen har som følge af opdagelsen tilbagekaldt antibiotikamidlet Dicillin, der bliver produceret af virksomheden Sandoz med base i Schweiz.

Indtil nu er der fundet ni tilfælde i Danmark, men omkring 35.000 danskere har fået lægemidlet på recept fra september til december og kan derfor være inficerede.

Sammen med Lægemiddelstyrelsen er Statens Serum Institut i gang med at undersøge, hvor mange danskere der er blevet udsat for bakterien.

- Vi kommer selvfølgelig til at holde øje med, om der kommer nye tilfælde, eller om vi kan påvise den nye bakterie i nye prøver, der kommer ind, forsikrer Tyra Grove Krause.

Risikerer længere og mere komplicerede sygdomsforløb

Som udgangspunkt er det helt ufarligt at have multiresistente bakterier i maven, men hvis du bliver syg i en anden sammenhæng, kan det have konsekvenser og resultere i et længere og mere kompliceret sygdomsforløb, hvis du bliver smittet med multiresistente bakterier.

- Hvis du bliver indlagt på sygehuset og skal opereres i mave eller tarm, kan du risikere, hvis du i efterforløbet får en infektion, at det kan være en infektion med den her bestemte bakterie, man har spist sig til, siger Charlotte Nielsen Agergaard, der er afdelingslæge på Odense Universitetshospital.

Viser det sig, at du er smittet med multiresistente bakterier, skal du i særlig isolation, når du skal på sygehuset – og det gælder resten af din levetid.

- Hvis du skal indlægges på sygehuset, skal du være isoleret. Det gør vi, fordi vi vil sikre, at andre patienter ikke også bliver smittet eller får overført bakterien til sig, siger Charlotte Nielsen Agergaard.

Ulrik Stenz Justesen, der er overlæge og professor på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, frygter, at der er rigtig mange danskere, som har fået bakterierne ned i maven.

I værste fald kan flere tusind være smittet.

Sådan lyder det fra den læge, der mandag fik Lægemiddelstyrelsen til at tilbagekalde et af de mest almindelige antibiotikalægemidler i Danmark.

Hos ni patienter har man således fundet multiresistente CPO-bakterier efter indtagelse af antibiotika-medicinen Dicillin.

Og der er frygt for, at det kun er en brøkdel af det samlede tal, hvilket har fået Statens Serum Institut i kriseberedskab.

Det siger Tyra Grove Krause, faglig direktør for Epidemiologisk Infektionsberedskab i Statens Serum Institut.

- Jeg tror, der er flere, der kan gå og være bærere, og at vi kun har set toppen, siger hun til TV 2.

Farligt for immunsvækkede

Hun understreger, at det ikke er farligt for den enkelte at være smittet med multiresistente bakterier.

- Men det er noget, vi meget nødigt vil have ind på vores sygehuse, hvor der i forvejen er immunsvækkede patienter, siger Tyra Grove Krause.

En af de patienter, som for nylig har været i behandling med Dicillin, er Anne-Mette Bjerg.

Hun efterlyser nu vished for ikke at være blevet smittet.

- Jeg er da usikker på, om jeg har fået de multiresistente bakterier, siger hun til TV 2.

Vil have besked

Er man smittet med multiresistente bakterier, skal man i særlig isolation, når man skal på sygehuset – og det gælder resten af ens levetid.

Desuden kan bakterien i sig selv forlænge og besværliggøre ens behandling, hvis bakterien skulle forårsage infektioner.

Det skyldes, at de antibiotikamidler, der normalt anvendes, ikke virker på de multiresistente bakterier.

Anne-Mette Bjerg tog Dicillin for to en halv uge siden til behandling af en normal betændelsestilstand.

Hun er frisk igen og på skiferie i Norge. Men hun vil gerne vide, om hun kan være smittet efter at have taget Dicillin.

- Jeg har fået at vide, jeg kun skal undersøges for multiresistente bakterier, hvis jeg får en infektion. Det synes jeg er på bagkant af det hele, siger hun.

Alarmklokker ringer lige nu

Derfor vil Anne-Mette Bjerg gerne testes for at vide, hvor hun står.

- Mine alarmklokker ringer lige nu. Multiresistente bakterier er en alvorlig sag.

Omkring 35.000 danskere har fået lægemidlet på recept fra september til december, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

De næste uger og dage vil vise, hvor meget af medicinen der reelt har indeholdt de multiresistente bakterier.

Søger kilden

Medicinalfabrikanten Sandoz, der står bag antibiotikapræparatet Dicillin, har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en meddelelse til TV 2:

- Vi er dybt berørte over denne situation og samarbejder tæt med de relevante myndighederne for at finde en eventuel kilde til de resistente bakterier, skriver Sandozs administrerende direktør Carsten Gleerup.

SSI nedsatte en krisestab, da mistanken om sammenhængen mellem Dicillin og de multiresistente bakterier blev bekræftet.

- Det er et helt specielt udbrud. Jeg har ikke oplevet sådan et udbrud før, siger Tyra Grove Krause.

Sandoz arbejder stadig på at detektere selve kilde til bakteriefremkomsten i Dicillin-præparatet.

- Vi laver grundige mikrobiologiske tests og undersøger alle elementer af produktionsprocessen for at komme til bunds i sagen, skriver Carsten Gleerup, som opfordrer til, at man søger på apoteket og får ombyttet sin medicin.

Også Island reagerer

Derudover lyder anbefalingen fra Lægemiddelstyrelsen, at man ved indlæggelse oplyser, hvis man har indtaget Dicillin Sandoz 500 mg inden for de seneste fire måneder.

I undersøgelsen af de smittedes Dicillin-kapsler stod det klart, at den multiresistente bakterie sad på ydersiden af kapslen. I selve indholdet af kapslen har laboratoriet ikke fundet den resistente bakterie.

Også i Island har man reageret på fundet af multiresistente bakterier i Danmark.

Det oplyser den islandske lægemiddelstyrelse, Lyfjastofnun, i en pressemeddelelse onsdag.

- Salget af Staklox er blevet indstillet, mens sagen efterforskes, skriver Lyfjastofnun.

Staklox kommer i de samme kapsler som Dicillin, der til gengæld ikke sælges i Island.

Solen har skinnet mange steder i Danmark onsdag og begynder at stå højt på himlen.

Vi har siden vintersolhverv 'vundet' to timers lys mere om dagen, og det kan man godt tillade sig at glæde sig over i en verden, hvor mange tusinder slås mod krig og katastrofer.

Velkommen til dagens overblik.

Zelenskyj: - Vi betaler med smerte og tårer for at bringe sejren tættere

Det var en veloplagt og på mange måder optimistisk Volodymyr Zelenskyj, der onsdag lagde vejen forbi London på et statsbesøg.

Fra talerstolen i Westminister Hall slog den ukrainske præsident sejrssikkert fast, at friheden vil vinde, og at Rusland vil tabe krigen.

Zelenskyj understregede dog også krigens alvor ved at fortælle om de smertelige tab, der især sker ved fronten, hvor mange soldater har mistet livet.

Ukraines præsident adresserede også det næste kapitel i et militært samarbejde med en vestlig allieret, da han bad om "kampfly og vinger for frihed".

Unge forgiftes i nattelivet - nu advarer mor

Flere og flere mistænker at være blevet drugged i byen, viser tal fra Giftlinjen.

Tendensen har været støt stigende de senere år, hvor Giftlinjens tal for mistænkte forgiftninger er steget fra 95 i 2015 til 535 i 2022.

18-årige Sarah Poulsen har oplevet det og fortalte om det i ‘Go’ morgen Danmark’.

Ved hjælp af en narkotikatest fra apoteket testede Sarah Poulsen efterfølgende positiv for kokain og tramadol.

Rusmiddelekspert Dorte Fris Palmqvist forklarer, at man især skal være opmærksom på sin drink, når man er i byen, da det er en nem måde at forgifte folk på.

Far og to små børn reddes ud af ruinerne efter jordskælv

Rækken af tragedier er nærmest uden ende i fortællingen om jordskælvet, der mandag ramte Tyrkiet og Syrien.

Men der er også små mirakler at finde midt i murbrokker og ruiner.

Tirsdag lykkedes det at redde en familie – far, datter og søn – ud fra resterne af en sammenstyrtet bygning i den syriske by Bisina.

Først blev faren hevet ud af ruinerne og ført bort på en ambulance. Derefter den lille pige, som redningsfolkene triumferende holdt op i luften til stor jubel for menneskemængden. Og til sidst drengen, som virkede lige dele overvældet og betuttet.

Mandagens voldsomme jordskælv har allerede kostet flere end 11.000 menneskeliv i Tyrkiet og Syrien.

Dronning Margrethe skal gennemgå en større rygoperation

Dronning Margrethe skal 22. februar gennem en større operation, efter at hun i længere tid har haft problemer med ryggen.

Situationen er blevet forværret over tid. Og derfor har dronningen besluttet sig for, at en operation nu er nødvendig.

Det betyder samtidig, at dronning Margrethe dels vil være indlagt i nogen tid, dels skal igennem et længere genoptræningsforløb.

De officielle forpligtelser vil enten blive aflyst eller forsøgt varetaget af andre medlemmer af den kongelige familie.

Mikkel Hansen sygemeldt med stresssymptomer

En flytning fra Paris med hele familien, et klubskifte, en operation og efterfølgende blodprop i lungerne – plus et netop overstået og hektisk VM – har fået selv store, stærke Mikkel Hansens bæger til at flyder over.

Den nykårede danske verdensmester er blevet sygemeldt med stress, oplyser hans klub, Aalborg Håndbold.

Beslutningen for den 35-årige stjernespiller er taget i samråd med den nærmeste familie, læger og klubben.

Der er ikke sat nogen tidshorisont på Mikkel Hansens tilbagevenden, men herfra skal lyde et helhjertet ønske om god bedring.

***

Mandagens kraftfulde jordskælv har allerede kostet flere end 11.000 menneskeliv i Tyrkiet og Syrien.

Men katastrofen kan blive endnu værre de kommende dage.

For hver time svinder håbet for dem, som stadig ligger fanget i ruinerne fra de sammenstyrtede bygninger, og frysende temperaturer i området gør ikke noget godt for deres overlevelseschancer.

Samtidig advarer nødhjælpsorganisationer i området og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om, at også de overlevende risikerer at fryse ihjel i de afsidesliggende områder, hvor mange er efterladt uden elektricitet, mad, drikkevand eller tag over hovedet.

- Vi har ikke et telt, vi har ikke en varmeovn, vi har ingenting. Vores børn er ilde tilredt. Vi bliver alle sammen våde af regnen, og vores børn er ude i kulden, fortæller 27-årige Aysan Kurt til nyhedsbureauet AP.

- Vi døde ikke af sult eller af jordskælvet, men vi kommer til at fryse ihjel på grund af kulden, advarer han.

Tusindvis af bygninger rapporteres at være styrtet sammen, hvilket har efterladt mange som hjemløse. De, hvis huse stadig står, er efterladt med valget mellem at tage chancen om at blive boende – velvidende om risikoen for nye sammenstyrtninger – eller at fryse udenfor.

Desperation overalt

Manglen på hjælp til de overlevende får nødhjælpsorganisationer til at frygte, at dødstallet efter jordskælvet kan stige markant.

Organisationen Islamic Relief modtager allerede nu meldinger om dødsfald blandt børn og ældre, der bliver syge på grund af kulden, fortæller landechef for Syrien Ahmed Mahmoud til Middle East Eye.

- Folk i telte brænder alt, hvad de kan finde. Nogle kommer ved en fejl til at sætte ild til deres telt eller bliver kvalt i dampene fra det, de brænder, for at holde varmen inde i teltene, forklarer han.

På tværs af de ramte områder i Tyrkiet og Syrien har billeder vist familier med børn sidde samlet rundt om bål i håbet om at klare sig gennem natten.

I tyrkiske Kahramanmaras havde mange ikke andet end varmen fra ilden at støtte sig til, forklarer Neset Guler, der lige præcis undslap, inden hans families hjem styrtede sammen.

- Vi har fire børn. Vi forlod huset i sidste øjeblik. Der er stadig mange fanget derinde. Det er en stor katastrofe. Nu venter vi uden vand eller mad, vi er desperate, fortæller Guler til BBC.

Flere steder i Kahramanmaras-provinsen er supermarkedshylderne tomme, og folk har ifølge AP stået i kø ved restauranter, som har uddelt mad til jordskælvsofrene.

Men også her er de ved at løbe tør, fortæller restaurantejeren Mevlut Ercan.

- Vi har brug for mel. Der er ikke mere mel. Folk er desperate, og vi er også desperate. Vi vil gøre, hvad vi kan for folk, så længe vi er i stand til det, siger han.

En af dem, som har stået i kø, er Yasar Magara, der fortæller til AP, at hun har været sulten "i dagevis".

- Vores myndigheder og andre har ikke hjulpet os endnu, siger hun.

Katastrofe på katastrofe

Alene i de statskontrollerede dele af Syrien er næsten 300.000 personer blevet tvunget til at forlade deres hjem som følge af mandagens jordskælv, rapporterer syriske statsmedier.

I de oprørskontrollerede områder i det nordlige og nordvestlige Syrien har nødhjælps- og redningsarbejdere endnu ikke været i stand til at nå frem til mange af de ødelagte byer.

Borgerkrigen i landet og ødelagt infrastruktur besværliggør arbejdet i området, fortæller Johan Mooij, som er chef for den humanitære organisation World Visions indsats i Syrien.

Han forklarer til CNN, at organisationens folk i Syrien arbejder på at tilbyde husly til dem, som har mistet deres hjem, men at manglen på elektricitet, rent vand og kloakering forværrer konsekvenserne af jordskælvet.

- Dette område har allerede været ramt af så mange katastrofer de seneste år. Her taler vi om krigen, om dem, der er blevet fordrevet, om covid. Der har været en del kolera. Og nu dette. Folk er ved at blive desperate, og de kan ikke se en vej ud, siger Mooij.

- Det er meget koldt og regnfuldt, og det sner nu og da. Det er helt sikkert en meget slem situation, slår han fast.

Hospitaler kan ikke hjælpe flere

I Idlib i det nordvestlige Syrien fortæller den syriske journalist Mohamed Kazmooz til The Guardian, at han sammen med sin familie flygtede, da rystelserne ramte området natten til mandag.

Han anslår, at omkring 80 procent af befolkningen i Idlib er for bange for at vende tilbage til deres hjem af frygt for nye kollaps i de beskadigede bygninger.

- Min familie og jeg bor ved en gård, hvor vi sover under oliventræerne af frygt for sammenstyrtninger. Alle opholder sig ude på gaden, ingen omkring mig har været i stand til at vende hjem for at sove, fortæller Kazmooz.

Han forklarer, at hans by efter år med krig, tørke og hungersnød simpelthen ikke er i stand til at håndtere den seneste katastrofe.

- Vores tjenester er allerede svækket, herunder sundhedsvæsnet og redningsmyndighederne. De er presset ud over deres kapacitet på nuværende tidspunkt. De er ikke i stand til at følge med antallet af døde og sårede og omfanget af denne katastrofe. De fleste hospitaler og lægecentre har meddelt, at de ikke længere kan tage imod flere patienter, siger han.

Adskillige lande har lovet at sende hjælp til Tyrkiet, og mange internationale organisationer er allerede til stede. Fælles for dem alle lyder det, at indsatsen i de hårdt ramte områder nu er et kapløb med tiden.

Et år efter at TV 2 fortalte historien om 17-årige Mille Skjold Svendens mystiske død, har både Region Nordjylland og Nordjyllands Politi nu indført nye procedurer.

Blandt andet har de etableret et samarbejdsforum mellem regionen og politiet for at optimere samarbejdet og kommunikationen mellem myndighederne.

Det bekræfter Nordjyllands Politi og Region Nordjylland over for TV 2, efter de på særskilte møder har informeret Mille Skjold Svendsens mor, Rikke Skjold Pedersen, om de nye tiltag.

Møderne blev afholdt, fordi Rikke Skjold Pedersen siden sin datters død har insisteret på at få en forklaring fra myndighederne på deres håndtering af sagen.

Mystisk død

Mille Skjold Svendsen fik et hjertestop under en fest i et sommerhus i den nordjyske by Tversted i august 2020. På Aalborg Universitetshospital vurderede lægerne, at den 17-årige piges liv ikke stod til at redde. De valgte derfor at slukke for hjerte-lunge-maskinen, som havde holdt hende i live indtil da.

Selvom hendes forældre på det tidspunkt befandt sig på hospitalet, blev de ikke informeret. Derfor nåede de ikke at tage ordentlig afsked med deres datter.

Lægerne på Aalborg Universitetshospital troede først, at Mille Skjold Svendsen var død af en hjerneblødning. Hospitalet fortalte derfor både familien og politiet, at dødsårsagen var en massiv intrakraniel hjerneblødning.

Men Rikke Skjold Pedersen fandt ud af, at det ikke var rigtigt, da hun fik kendskab til datterens røngtenvurdering en måned efter hendes død.

Blandt andet på grund af den forkerte dødsårsag valgte politiet ikke at få foretaget en retslægelig obduktion.

Den beslutning fik store konsekvenser for familien, som den dag i dag stadig ikke ved, hvad der forårsagede Mille Skjold Svendsens død.

Du kan læse om hele forløbet her.

Politiet undersøgte sig selv

Behandlingen af klager fra Rikke Skjold Pedersen har efterfølgende givet politiet anledning til omfattende interne undersøgelser og refleksioner.

Konklusionen har blandt andet været, at politiet under ligsynet burde have truffet beslutningen om en retslægelig obduktion, og at politiet burde have orienteret forældrene om, at tilsynslægen fra Styrelsen for Patientsikkerhed under ligsynet anbefalede en obduktion af Mille Skjold Svendsen.

Sagen har haft to direkte konsekvenser for den fremtidige sagsbehandling i Nordjyllands Politi.

Den ene er, at det er blevet indskærpet over for alt relevant personale, at ”når unge, raske mennesker tilsyneladende uforklarligt afgår ved døden, skal der som klart udgangspunkt altid ske obduktion”.

Noget, Nordjyllands Politi i november 2021 erkendte, at der skulle være sket i forbindelse med Mille Skjold Svendsens død. Forklaringen på, at det ikke skete, var ifølge vicepolitiinspektør Frank Olsen, at de vurderede behovet på baggrund af den forkert oplyste dødsårsag.

Den anden konsekvens er, at der nu er etableret et samarbejdsforum med Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital for fremadrettet at sikre, at der ikke i forbindelse med dødsfald og ligsyn kan opstå usikkerhed om myndighedernes opgaver og kommunikation.

Region Nordjylland har indført fem tiltag

Region Nordjylland har skrevet til Rikke Skjold Pedersen, at "der er sket ændringer, som forhåbentligt forhindrer, at vi aldrig ender i en lignende situation".

Og på et møde har de oplyst hende, at de ud over dialogmøderne i deres samarbejdsforum med Nordjyllands Politi har indført flere konkrete tiltag:

Fremadrettet vil de ikke slukke for en hjerte-lunge-maskine, inden pårørende har fået muligheden for at være til stede. Der er øget fokus på brugen af akut telemedicinsk radiologisk service, så alle klinikere er klar over, at denne service flugter med den øvrige sundhedsfaglige radiologiske lægeservice. Man gemmer nu serum fra afdøde i forbindelse med visse dødsfald med henblik på senere analyse, hvis behovet opstår. Man færdiggør påbegyndte scanninger, hvilket betyder, at en scanningsserie ikke afbrydes, når der er et positivt fund, men man afslutter serien, så man kan konstatere, om der er andre fund. Hvis politiet træffer en beslutning om, at der ikke skal foretages retslægelig obduktion i tilfælde af uventet død, så modtager hospitalet besked herom og kan herefter anmode om en retslægelig obduktion. Dette tiltag er landsdækkende.

Region Nordjylland har skrevet til Rikke Skjold Pedersen, at det sidste punkt er besluttet uafhængigt af sagen om Mille Skjold Svendsens død.

Det tætteste på en indrømmelse

Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører det overordnede tilsyn på sundhedsområdet, kritiserede i marts 2022 to af de behandlende læger i sagen. Ifølge styrelsen burde lægerne ved et møde 12 dage efter Mille Skjold Svendsens død have informeret familien om, at hun ikke var død af en hjerneblødning.

Ud over det har Region Nordjylland dog ikke erkendt over for Mille Skjold Svendsens mor, at der er sket fejl i sagen.

Rikke Skjold Pedersen mener imidlertid, at alle de nye tiltag imødekommer den kritik, som familien har rejst af myndighederne.

- Jeg ser det som et udtryk for massiv selvransagelse hos myndighederne. Man har taget ved lære af de ting, der skete. Der var mange ting, der på ingen måde var tilfredsstillende. Det er det tætteste, jeg kommer på at få en indrømmelse af, at det, der skete, var uhensigtsmæssigt og problematisk, siger hun til TV 2.

Rikke Skjold Pedersen ser hospitalets nye fokus på den såkaldte telemedicinske radiologiske service som en konsekvens af, at de behandlende læger på dødsnatten tilsyneladende ikke opdagede en røngtenvurdering, som konkluderede, at den 17-årige pige ikke var død af en hjerneblødning.

En vurdering, der ville have givet politiet grundlag til at foretage en retsmedicinsk obduktion.

Nu ser jeg en konsekvens af en umenneskelig kamp

Rikke Skjold Pedersen, mor til Mille

Ifølge Rikke Skjold Pedersen har en overlæge for kvalitet og sammenhæng ved Aalborg Universitetshospital sagt til hende, at det er problematisk, at lægerne konkluderede Mille Skjold Svendsens dødsårsag, før svaret fra røntgenlægen lå klar.

Det er sket på mødet mellem Region Nordjylland og Rikke Skjold Pedersen, hvor samme overlæge også ifølge Mille Skjold Svendsens mor har udtalt, at lægerne skal gøre det bedre, og at der derfor er sendt en advisering ud til lægerne om, hvordan de skal bruge de telemedicinske røntgenvurderinger.

- Hospitalet vil ikke indrømme, at der er sket fejl, fordi det er juridisk bindende. Men jeg ser tiltagene og det, de siger på mødet, som en erkendelse af, at min kritik er berettiget, siger Rikke Skjold Pedersen.

En lettelse midt i sorgen

TV 2 har forsøgt at få en uddybende kommentar fra myndighederne om deres bevæggrunde for disse nye tiltag, men hverken Nordjyllands Politi eller Region Nordjylland ønsker at medvirke i et interview.

Region Nordjylland skriver dog i en mail til TV 2, at regionen altid arbejder med læring i sager som denne.

- Det er derfor ikke kun, når der udtales kritik fra klage- eller tilsynsmyndigheder, at vi ændrer praksis eller procedurer, men også, når vi ser en mulighed for at løse vores opgaver endnu bedre, skriver Region Nordjylland.

I den aktuelle sag har der ikke været udtalt kritik af behandlingsforløbet fra Styrelsen for Patientklager, som behandler klager over sundhedsfaglig behandling i det danske sundhedsvæsen. Alligevel har Region Nordjylland altså fulgt op på forhold, som har potentiale til forbedring.

- Det har været ganske grusomt. Jeg har brugt så meget energi og mange ressourcer på at få indrømmelser fra myndighederne. Nu ser jeg en konsekvens af en umenneskelig kamp, siger hun og tilføjer:

- Jeg føler en enorm lettelse, og det gør mig glad midt i sorgen. Det kan være uhyre værdifuldt og få stor betydning, så ingen andre efterlades i samme situation.

Nu har Rigshospitalet og Statens Serum Institut fundet en årsag til hjernesygdommen hydrocephalus, der også kaldes ’’vand i hovedet.’’

Hjernesygdommen er den hyppigste medfødte hjernesygdom i Danmark og giver symptomer som hovedpine, svimmelhed og kvalme.

Hos spædbørn kan den medføre, at hovederne vokser uforholdsmæssigt, hvilket kan være dødeligt, hvis det ikke behandles.

Jeg kunne se, at ikke alle patienter havde gavn af den behandling, som vi gav dem, og det kan have konsekvenser for livskvaliteten

Tina Nørgaard Munch, Neurokirurg, Rigshospitalet & SSI

Ifølge Rigshospitalets og Statens Serum Instituts nye undersøgelse, så skal forklaringen bag hjernesygdommen ofte findes i genetikken, forklarer Tina Nørgaard Munch, der er neurokirurg fra Statens Serum Institut og Rigshospitalet, og som står bag undersøgelsen.

- Først og fremmest har vi undersøgt, hvor meget genetik spiller en rolle, når en patient har hydrocephalus. Her kan vi se, at op mod 60 procent af de undersøgte patienter havde en sandsynlig genetisk årsag bag sygdommen, fortæller hun til TV 2 Kosmopol.

Selvom genetikken forklarer, hvorfor de fleste får hjernesygdommen, så understreger neurokirurgen, at det ikke er ensbetydende med, at sygdommen er arvelig.

- Den er bestemt ikke arvelig, og det er vigtigt at forstå. Bare fordi den er genetisk, så betyder det ikke, at den er arvelig, siger hun.

Hun understreger desuden, at de gennem studiet er blevet klogere på, hvordan sygdommen opstår.

- Vi kan se, at mange af de sygdomsfremkaldende varianter relaterede sig til funktionen af de såkaldte cilier, som er en slags fimrehår i hjernen, oplyser hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Fik selv idéen til undersøgelsen

I sit job som neurokirurg på Rigshospitalet behandler hun til dagligt patienter med netop hydrocephalus, og det var her, hun fik idéen til at lave en større undersøgelse af sygdommen.

- Jeg kunne se, at ikke alle patienter havde gavn af den behandling, som vi gav dem, og det kan have konsekvenser for livskvaliteten. Derfor tænkte jeg, at vi måtte blive klogere på sygdommen for at kunne tilbyde en bedre behandling, fortæller hun om sin motivation for at igangsætte undersøgelsen.

Og det er ifølge hende lykkedes. Undersøgelsens resultater kan nemlig være med til at sikre en bedre behandling af ’’vand i hovedet’’ fremover.

- Belysningen af de genetiske årsager er med til at forklare sygdomsmekanismerne bag hydrocephalus. At forstå de konkrete sygdomsmekanismer er vigtigt for at kunne forbedre og udvikle den nuværende behandling af hydrocephalus, siger Tina Nørgaard Munch.

Det er med stor undren, at når vi behandler, så virker det kun i nogle tilfælde

Tina Nørgaard Munch, Neurokirurg, Rigshospitalet & SSI Kan sikre bedre behandling fremover

I dag behandles vand i hovedet med enten kirurgisk anlæggelse af et dræn fra hjernen eller med kikkertkirurgi. To kirurgiske procedurer der medfører en høj forekomst af komplikationer og ofte gentagne operationer, især hos børn.

Men det kan den nye undersøgelse, ifølge Tina Nørgaard Munch, forbedre fremover ved at tilpasse behandlinger til patienters genetiske profil.

- Det er med stor undren, at når vi behandler, så virker det kun i nogle tilfælde. Men nu hvor vi ved, hvilken rolle genetikken spiller, så øger det muligheden for at behandle patienter mere individuelt og skræddersy behandlingen til den enkelte patient, siger hun og understreger, at de ikke er helt i mål endnu.

- Undersøgelsens resultater er et skridt på vejen, og det giver os en viden om, hvilken vej, vi skal gå herfra. Vi er allerede i fuld gang med nye studier, så vi kan blive klogere på, hvordan vi kan bruge det i vores behandling, siger hun.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, sender en stikpille til sine politiske modstandere i sin State of the Union-tale natten til onsdag dansk tid.

Republikanerne tager den amerikanske økonomi som "gidsel" i en politisk uenighed om gældsloftet, lyder det fra præsidenten, der opfordrer partiet til at hæve det.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Gældsloftet er et udtryk for det beløb, som den føderale regering har mandat til at låne.

Buhråb fra salen

Det bliver ofte hævet uden problemer, men republikanere har truet med at blokere for Bidens plan om at hæve det, fordi de mener, at der i stedet skal skæres ned i udgifterne.

Hvis loftet ikke hæves, risikerer USA at misligholde sine gældsforpligtelser.

Biden kom med sin bøn til republikanerne også ind på, hvordan den tidligere præsident Donald Trump havde forholdt sig til gældsloftet. Det blev mødt af buhråb fra politiske modstandere i salen.

Overordnet er præsidenten optimistisk stemt, når det kommer til landets økonomi. Den amerikanske økonomi er i en bedre position til at vokse end nogen anden økonomi "i verden". Og det til trods for de kriser, der har ramt verden de seneste år, herunder krigen i Ukraine og coronapandemien, lyder det fra Biden.

- Pandemien har forstyrret vores forsyningskæder, og Putins uretfærdige og brutale krig i Ukraine har forstyrret energiforsyninger såvel som fødevareforsyninger, siger Biden under talen.

- Men vi er bedre positioneret end noget andet land på Jorden lige nu, siger præsidenten.

Lægger op til samarbejde

I talen lægger den demokratiske præsident trods stikpillen flere gange op til samarbejde med republikanerne.

- Vi får ofte fortalt, at demokrater og republikanere ikke kan arbejde sammen. Men i løbet af de sidste to år har vi modbevist det overfor kynikerne og nejsigerne, siger Biden.

Det er Bidens første tale til en splittet kongres, siden Republikanerne tog kontrol over Repræsentanternes Hus i januar.

- I dag - trods skrammerne - er vores demokrati ubesejret og ikke beskadiget, siger Biden.

Læs højdepunkterne fra talen i TV 2s liveblog.