I løbet af de seneste ti år har det kostet seks mennesker livet at være ansat ved et bosted for psykisk syge i Danmark.

Beretninger om overfald, vold og grove trusler på bosteder er ikke nogen sjældenhed, og flere eksperter advarer om et utrygt arbejdsmiljø, der kan give varige mén som PTSD eller i værste tilfælde koste liv.

I slutningen af 2020 kostede det livet for den 29-årige socialpædagog Yamma Ahamadzai, som blev stukket ihjel af en ung beboer på et bosted i Fårevejle.

Nu advarer hans familie mod kritisable arbejdsforhold, og eksperter slår alarm over en ond spiral mellem bostederne og psykiatrien.

Kaster med genstande og truer med vold

I anledning af en ny TV 2-dokumentar, "Sindssygt farligt arbejde" har TV 2 fået aktindsigt i 474 forskellige sager fra Arbejdstilsynet.

Sagerne er alle fra de seneste fem år og omfatter 289 forskellige botilbud og bosteder i Danmark.

Og det er ikke småting, Arbejdstilsynets rapporter kan dokumentere.

Forholdene på flere af bostederne er så kritisable, at de ansatte kan berette om alt fra knivoverfald til dødstrusler og trusler om voldtægt eller forfølgelse.

20 af de 474 sager, TV 2 har set, involverer knive, mens 79 af dem drejer sig om såkaldt alenearbejde - altså at den ansatte i et givent tidsrum er på arbejde uden kollegaer på bostedet.

Sagerne fra Arbejdstilsynet indeholder alt lige fra, at en ansat er blevet påkørt af en havetraktor til slag i hovedet med en sten. Desuden er en ansat ved et bosted blevet stukket to gange i maven og én gang i hånden med et stikvåben af en beboer.

- Den fysiske vold kommer til udtryk ved blandt andet kast med genstande, herunder kaffekander, askebægre og smøreknive og slag og spark, står der i en af de rapporter, som TV 2 har haft adgang til.

Andre gange ender volden på bostederne med den værst tænkelige udgang.

Alene på arbejde

Det seneste offer for de barske arbejdsforhold er 29-årige Yamma Ahamadzai.

I december 2020 kostede det ham livet at være ansat som socialpædagog på voksenbostedet Ørbækskilde i Fårevejle på Sjælland.

Efter en uoverensstemmelse med en 19-årig beboer, blev Yamma Ahamadzai stukket 16 gange med en kniv. To af stikkene ramte den 29-årige pædagog i brystet og endte med at tage livet af ham.

Yamma Ahamadzai havde kun været ansat på Ørbækskilde i tre måneder, da han blev dræbt af en beboer.

Der er jo tale om et systemsvigt af dimensioner

Hans Henrik Ockelmann, retspsykiater

Fra ledelsen på Ørbækskilde lød det efterfølgende, at episoden var opstået "akut og uden forvarsel", ligesom alt tyder på, at den "ikke kunne være forudset".

Men spørger man Yamma Ahamadzais bror Sohrab Ahamadzai, er det ganske enkelt forkert:

- Det er noget, der overhovedet ikke passer, og det er det, der gør os vrede. Min bror gik flere gange til ledelsen for at sige, at han følte sig truet, siger han i TV 2-dokumentaren.

Kort før knivdrabet havde familien derfor opfordret den 29-årige socialpædagog til at forlade jobbet på Ørbækskilde, hvis han var utryg og ikke følte sig hørt af ledelsen.

Tre dage senere var det for sent.

TV 2 har i forbindelse med dokumentaren kontaktet forstanderen på Ørbækskilde for at forelægge hende kritikken af bostedet efter drabet på Yamma Ahamadzai. Forstanderen ønsker dog ikke at udtale sig om sagen.

Yamma Ahamadzai var alene på Ørbækskilde, den aften han blev stukket ihjel. Den nærmeste kollega befandt sig 2,5 kilometer væk, på en anden afdeling.

Kort efter hans død udstedte Arbejdstilsynet to strakspåbud til Ørbækskilde, der fastslog, at de ansatte ikke længere må arbejde alene, og at der ikke må være let adgang for beboerne til ting, der kan benyttes som våben.

Men af de rapporter, TV 2 har fået aktindsigt i, fremgår det, at alenearbejde ikke er noget sjældent fænomen på landets bosteder.

Af de 79 sager om alenearbejde lyder det nemlig, at alenearbejde "ofte foregår", ligesom "ansatte ofte er alene med beboerne i deres lejligheder".

På grænsen til desperat

Psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom, og antallet af patienter er vokset eksplosivt i de seneste årtier.

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) er syv procent af befolkningen desuden socialt udsatte og har eksempelvis en psykisk lidelse og et tilhørende misbrug.

Nogle af de borgere har behov for at være på et bosted. Men andelen af de borgere, der ikke får den hjælp, de har brug for, er stigende.

Det fortæller Hans Henrik Ockelmann, overlæge i retspsykiatri ved retspsykiatrisk afdeling i Glostrup.

Og ifølge Hans Henrik Ockelmann er det netop de patienter, som kan blive farlige, når de bliver udskrevet fra psykiatrien. Spørger man ham, bliver der derfor i nogle tilfælde udskrevet patienter til de danske bosteder, som reelt udgør en sikkerhedsrisiko for personalet.

Ifølge tal fra Socialpædagogernes Landsforening mener knap halvdelen af landets socialpædagoger (48 procent) også, at de tager imod borgere fra psykiatrien, der ikke er klar til at blive udskrevet.

Der er opstået en utryghed for de ansatte, som virkelig slider på krop og sjæl

Benny Andersen, formand i Socialpædagogernes Landsforening

Så hvad er det for en situation, bostederne står i lige nu?

- Den er på grænsen til desperat, vil jeg sige. Der er jo tale om et systemsvigt af dimensioner, og bostederne står med nogle problemer, som de i realiteten ikke er klædt på til at tackle, siger Hans Henrik Ockelmann og fortsætter:

- Der er tale om voldsomt syge mennesker, som har brug for rigtig meget hjælp, men det er bare ikke det, jeg ser, at de får.

Forbedres situationen på bostederne ikke, frygter Hans Henrik Ockelmann, at de seks drab på ansatte vil blive til endnu flere.

- Utrygheden slider på krop og sjæl

Ifølge Benny Andersen, formand i Socialpædagogernes Landsforening, har specialpsykiatrien været "udsultet" i mange år, blandt andet ved mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Måske netop derfor lider den også i dag, siger han til TV 2:

- Det er ikke altid, borgerne kommer det rigtige sted hen, og den spiral betyder ofte, at der kan ske overfald. Desuden er der blevet færre specialuddannede, og der mangler i det hele taget hænder.

Og ifølge tal fra landsforeningen ønsker 61 procent af de ansatte ved bostederne da også en øget specialisering til at håndtere beboerne.

Benny Andersen mener desuden, at de mange beretninger om voldelige overfald på bostederne har givet et mere utrygt miljø for de ansatte at arbejde i, og det sætter sine spor:

- Der er opstået en form for utryghed for de ansatte, som virkelig slider på krop og sjæl, siger han.

Det gælder især i de situationer, hvor der burde være to eller flere personer på arbejde, men reelt kun er én, fortæller Benny Andersen.

I nogle tilfælde har et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø ført til, at ansatte ved bosteder har fået konstateret posttraumatisk stress (PTSD), siger formanden. Faktisk oplyser landsforeningen, at PTSD i 2020 var den hyppigste form for psykiske arbejdsulykker indberettet på bostederne.

- Den risiko er der, når de ansatte i længere tid er i et arbejdsmiljø, der gør dem utrygge og bange, og hvor de konstant er nødt til at gå på kompromis. På et tidspunkt kan kroppen ikke mere, siger Benny Andersen.

Dokumentaren "Sindssygt farligt arbejde" kan ses på TV 2 torsdag aften klokken 20 og på TV 2 Play her.

- Du vidste ikke, om det var i dag eller i morgen, at du blev stukket ned.

Sådan lyder den barske melding fra Lærke Viborg, der i 2019 arbejdede som vikar på bostedet Sjællandsgade 10 i Esbjerg, mens hun var under uddannelse til social- og sundhedsassistent.

Et bosted, hvor en ny TV 2-dokumentar kan fortælle om en hverdag med vold og trusler på livet.

Jeg er blevet råbt højt ind i hovedet, at de ville slå mig ihjel

Lærke Viborg, tidligere medarbejder på Sjællandsgade 10

Hun har set dokumentaren og kan nikke genkendende til alt det, der bliver vist i dokumentaren.

Her dokumenteres hverdagen blandt andet med en video, hvor en beboer truer med en pistolattrap, så de ansatte e er nødt til at flygte ind på et kontor, trykke på en overfaldsalarm og ringe til politiet.

På bostedet efterlyser man en større lydhørhed hos politikerne i forhold til, når beboerne er farlige.

Og de ansatte på bostedet i Esbjerg er ikke alene om at sætte livet på spil som en konsekvens af en presset psykiatri.

I løbet af de sidse ti år er seks ansatte i psykiatrien nemlig blevet dræbt i tjeneste.

Derfor efterlyste de ansatte i Lærke Viborgs tid allerede en større forståelse for de ansattes utryghed.

- Fagfolkene havde ikke forståelse for, når vi (de ansatte, red.) sagde, at nogle af beboerne skulle tvangsindlægges, siger Lærke Viborg til TV SYD.

Du var i konstant alarmberedskab, og du skulle i hvert fald ikke vende ryggen til

Lærke Viborg, tidligere medarbejder på Sjællandsgade 10 I konstant alarmberedskab

Hverdagen med trusler på livet påvirkede Lærke Viborg.

- Du var i konstant alarmberedskab, og du skulle i hvert fald ikke vende ryggen til, for så vidste du ikke, hvad der ville ske, siger Lærke Viborg, der i dag arbejder på børnepsykiatrisk afdeling i Aabenraa.

Hun oplevede aldrig fysisk vold, men den psykiske vold blev hverdag.

- Jeg er blevet råbt højt ind i hovedet, at de ville slå mig ihjel, og at jeg bare var en lille pige. Det gjorde selvfølgelig, at man blev utryg, siger hun.

Hun stoppede ikke på grund af det hårde arbejdsmiljø, for hun kunne godt lide arbejdet.

- Jeg er omsorgsfuld og havde medlidenhed med de her beboere. Det var frygteligt, at de ikke fik den hjælp, som de havde brug for. Spørgsmålet er så bare, hvor den hjælp skal komme fra, for der mangler virkelig ressourcer, siger hun.

En presset psykiatri

Også retspsykiater ved Psykiatrisk Center Sct. Hans, Hans Henrik Ockelmann, bakker op og fortæller, at det er udtryk for en psykiatri, der er i knæ.

Han kalder situationen på landets bosteder for “på grænsen til desperat”.

Det er et systemsvigt af dimensioner

Hans Henrik Ockelmann, retspsykiater, Psykiatrisk Center Sct. Hans

Beboerne på bostederne udgør nemlig ikke kun en risiko for de ansatte - men også for samfundet.

- Det er et systemsvigt af dimensioner. Bostederne står med nogle problemer, som de i realiteten ikke er klædt på til at tackle. Der er voldsomt syge mennesker, som har brug for rigtig meget hjælp, og det er ikke det, som jeg ser, at de får, siger han til TV 2.

Den teori bliver bakket op af en undersøgelse fra 2018, hvor Lægeforeningen spurgte 906 psykiatere.

Her svarede næsten halvdelen, at de hver uge afviste en psykisk syg patient, der havde behov for at blive indlagt. 58 procent af psykiaterne sagde også, at de hver uge udskriver en patient, der burde være indlagt i længere tid.

Vi har rigtig meget brug for, at man lytter til det, vi fortæller om borgerens adfærd

Majbritt Kjems Søberg, leder, Sjællandsgade 10, Esbjerg Leder af bosted: Vi har brug for, at der bliver lyttet

Majbritt Kjems Søberg er leder på bostedet i Esbjerg. Hun oplever, at der ikke er plads eller mulighed for at få behandlet borgerne i psykiatrien, og på den måde ender de på Sjællandsgade 10.

De ryger frem og tilbage mellem en psykiatrisk indlæggelse og bostedet.

Hun efterlyser ligesom Lærke Viborg, at der fra lægernes og psykiatriens side bliver lyttet mere til, hvad personalet på bostederne oplever - og at man tager de oplevelser med i vurderingen af, om den psykisk syge skal tvangsindlægges.

- Vi ved godt, at det altid er en lægelig vurdering, om en borger skal indlægges eller ej, men vi har rigtig meget brug for, at man lytter til det, vi fortæller om borgerens adfærd, siger Majbritt Kjems Søberg til TV 2.

En læge må kun tvangsindlægge et menneske, hvis vedkommende “er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende”, som der står i psykiatriloven.

Direktør anerkender problemer

Lægefaglig direktør på psykiatriområdet i Region Syddanmark, Anders Meinert Pedersen, siger, at på de psykiatriske afdelinger ”må vi desværre lade patienter gå igen”, hvis de ikke opfylder de betingelser, der skal være for en tvangsindlæggelse.

Han siger også, at de lytter til og tror på de ting, som blandt andre Majbritt Kjems Søberg og Lærke Viborg fortæller. Han ville ønske, at der kunne gøres mere for patienterne.

- Men nogle gange er det sådan, at når man kommer og bliver undersøgt på en psykiatrisk afdeling, har man bare ikke de symptomer eller opfylder de krav, som skal være til stede, for at vi kan tvangstilbageholde vedkommende. Og så må vi altså lade vedkommende gå, fortæller Anders Meinert Pedersen til TV 2.

Dokumentaren 'Sindssygt farligt arbejde' kan ses på TV 2 torsdag aften klokken 20 og på TV 2 PLAY nu.

Med tunge skridt, med bar overkrop og med det, der lignede en pistol i hånden, traskede beboeren Haakon ud af sit værelse.

Han var alene.

Men bostedets mange overvågningskameraer optog hans bevægelser, da han gik ud på svalegangen. Her stod en af bostedets ansatte. Han registrerede Haakon, som tidligere på dagen havde skabt uro.

Nu så den ansatte Haakons pistol. Mens Haakon nærmere sig på svalegangen, skyndte den ansatte sig ind på den aflåste og forskansede personalestue sammen med sine kollegaer.

Han trykkede på overfaldsalarmen og ringede til politiet.

Flere betjente med våben og skudsikre veste kom hurtigt og fik lagt Haakon i håndjern. Pistolen viste sig at være en attrap, og der var derfor ikke grundlag for at anholde ham.

Det eneste, som personalet kunne håbe på, var, at Haakon ville lade sig indlægge frivilligt.

- Et systemsvigt af dimensioner

Den dramatiske episode stammer fra efteråret og vises i TV 2-dokumentaren ‘Sindssygt farligt arbejde'.

Her er Haakon blot ét eksempel på, hvordan det står til i psykiatrien netop nu. Et område af sundhedsvæsnet, som er historisk presset, og hvor det går ud over både patienterne, personalet på bostederne og måske endda også det omkringliggende samfund.

Sådan lyder kritikken fra blandt andet Hans Henrik Ockelmann, der er retspsykiater ved Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Han kalder situationen på landets bosteder for “på grænsen til desperat”.

Efter hans mening bliver der udskrevet patienter til bostederne, hvor de udgør en risiko for personalet - og altså også for samfundet.

- Det er et systemsvigt af dimensioner. Bostederne står med nogle problemer, som de i realiteten ikke er klædt på til at tackle. Der er voldsomt syge mennesker, som har brug for rigtig meget hjælp, og det er ikke det, jeg ser, at de får, siger han.

I 2018 lavede Lægeforeningen en undersøgelse blandt 906 psykiatere, og svarene bekræfter den teori.

49 procent af de adspurgte svarede, at de hver uge afviste en psykisk syg patient, der havde behov for at blive indlagt. 58 procent af psykiaterne sagde også, at de hver uge udskriver en patient, der burde være indlagt i længere tid.

Majbritt Kjems Søberg er leder på bostedet Sjællandsgade i Esbjerg. Hun oplever, at der ikke er plads eller mulighed for at få behandlet borgerne i psykiatrien, og på den måde ender de på Sjællandsgade 10. De ryger frem og tilbage mellem en psykiatrisk indlæggelse og bostedet.

Sådan var det med Haakon, og sådan har det nu også været med en anden mand, hvis sag Majbritt Kjems Søberg sidder med. Et godt eksempel på den problematiske situation, som personalet på bostederne står i.

3. januar i år blev en mand indlagt på en psykiatrisk afdeling i Esbjerg.

Det var med truslen om, at han ville komme og smadre hele Sjællandsgade, at en behandler fra retspsykiatrien vurderede, at han krævede en længevarende indlæggelse. Men der gik én dag, og så blev han udskrevet og endte på bostedet.

Samme historie gentog sig to gange i løbet af de efterfølgende tre uger. Han havde vrangforestillinger og var psykotisk, truende og aggressiv, og han smadrede sit værelse, så det blev vurderet ubeboeligt.

24. januar blev han indlagt igen, efter at han havde truet med at skære halsen over på Majbritt Kjems Søberg og hendes datter, og efter at han tog hjem til sine forældre, sparkede døren ind og også her truede med at slå dem ihjel.

Endnu engang blev han indlagt, og der har manden været siden.

Vil gøre det nemmere at tvangsindlægge

Majbritt Kjems Søberg fortæller, at når de ringer til politiet, og der tropper et par betjente op i uniform, falder den problematiske borger ofte til ro.

- De formår at holde samling på sig selv, når de er i de her situationer med politiet eller en læge, der skal vurdere, om de skal tvangsindlægges, fortæller Majbritt Kjems Søberg.

Derfor efterlyser hun, at der fra lægens og psykiatriens side bliver lyttet mere til, hvad personalet på bostederne oplever - og at man tager de oplevelser med i vurderingen af, om den psykisk syge skal tvangsindlægges.

-Vi ved godt, at det altid er en lægelig vurdering, om en borger skal indlægges eller ej, men vi har rigtig meget brug for, at man lytter til det, vi fortæller om borgerens adfærd, siger Majbritt Kjems Søberg.

En læge må kun tvangsindlægge et menneske, hvis vedkommende “er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende”, som der står i psykiatriloven.

Men reglerne er for stramme, mener Majbritt Kjems Søberg, der gerne ser, at det bliver nemmere at tvangsindlægge.

- Så skruer vi selvfølgelig op for nogle magtbeføjelser, men det er det, jeg tror på, der kan være løsningen i nogle tilfælde. Borgeren har ikke selv forståelse for, at den kan have brug for den her hjælp. De ønsker ikke selv at indlægges, for så fjerner vi dem fra de stoffer, som de er dybt afhængige af. Selvfølelig vil de ikke tvangsindlægges eller indlægges frivilligt, siger hun.

For få pladser trods uudnyttet kapacitet

I dokumentaren ‘Sindssygt farligt arbejde’ blev Haakon placeret i den røde kategori af personalet på bostedet i Esbjerg. Det betød, at han var blevet vurderet utilregnelig, aggressiv og truende, og derfor havde han fået karantæne fra fællesområdet. Men pludselig lukkede en af de andre beboere ham ind i køkkenet. Han fik øje på tv-holdets kamera, som han gik helt op til.

Personalet trak sig tilbage til det aflåste rum. Her kunne de se på overvågningsbillederne, at Haakon tissede på gulvet ude i køkkenet, inden han gik igen. Få dage tidligere havde personalet forsøgt at få ham indlagt på en psykiatrisk afdeling, men der var ikke plads, var meldingen.

Men at der er fyldt op, er lidt af et paradoks. For i 2017 vedtog Folketinget, at der skulle oprettes 150 særlige pladser i psykiatrien for at forebygge vold på bostederne. Men en kritisk rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – slog i sommer fast, at kapaciteten ikke bliver udnyttet.

- Hvis det ikke var så sørgeligt, ville det jo være til at grine af, siger retspsykiater Hans Henrik Ockelmann om de særlige pladser i psykiatrien.

Et af deres problemer er, at det er frivilligt, om man vil indlægges, mener han.

- Det er lidt komisk, at stort set alle fagfolk, der har med det her at gøre, kunne se, at det var en dødssejler. Det ville ikke kunne løfte den opgave, som det var sat til, siger han.

- Skal jeg pisse på dig?

Tidligere den dag, hvor Haakon kom gående med en attrappistol, havde der været optræk til slagsmål. Ude på svalegangen mødte han en af bostedets andre beboere, som sad i kørestol.

- Skal jeg pisse på dig? spurgte Haakon, mens han gik helt hen til ham, lynede ned, trak sin penis ud af bukserne, puttede den tilbage og gik.

- Du skal bare lade mig være i fred. Ellers får du noget spidst, råbte beboeren efter ham og trak en skruetrækker op fra siden af kørestolen. Han pegede den mod Haakon, som gik frem igen.

Bag den låste dør stod personalet og så til. De har ingen våben og må heller ikke bruge dem, så hvis de to beboere gik løs på hinanden, var der ikke noget at gøre. Men Haakon gik tilbage og forlod bostedet. Ud i virkeligheden, mens personalet blot kunne se til.

- Jeg har mest lyst til at græde, siger Hans Henrik Ockelmann, da han ser overvågningsbillederne.

- Det er forældeligt. Det er en mand, som åbenlyst er i fare for at inkriminere sig selv.

Det er psykiatriloven, Anders Meinert Pedersen forholder sig til.

Han er lægefaglig direktør på psykiatriområdet i Region Syddanmark, og han siger, at på de psykiatriske afdelinger ”må vi desværre lade patienter gå igen”, hvis de ikke opfylder de betingelser, der skal være for en tvangsindlæggelse.

Han siger også, at de lytter til og tror på, hvad de eksempelvis fortæller på bostederne, og at han ville ønske, at de kunne gøre noget mere for patienterne.

- Men nogle gange er det sådan, at når man kommer og bliver undersøgt på en psykiatrisk afdeling, har man bare ikke de symptomer eller opfylder de krav, som skal være til stede, for at vi kan tvangstilbageholde vedkommende. Og så må vi altså lade vedkommende gå, fortæller Anders Meinert Pedersen.

Da Haakon kom tilbage, gik der ikke længe, før han fandt attrappistolen frem og gik ned mod personalet. Da politiet og lægen kom, indvilligede han i at blive indlagt frivillig.

Men kun i fire dage. Så var han tilbage på Sjællandsgade 10.

Dokumentaren 'Sindssygt farligt arbejde' kan ses på TV 2 i aften klokken 20 og på TV 2 PLAY nu.

I ugevis har Danmark været fri af begrænsende coronarestriktioner, som 31. januar blev skrinlagt, men på flere sygehuse mærker man stadig epidemien.

1498 personer er i de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) indlagt med covid-19. Det er 25 færre end dagen forinden, som markerede det hidtidige højdepunkt for antallet af indlæggelser i epidemien herhjemme.

Det kan mærkes på Odense Universitetshospital (OUH), hvor antallet af indlagte med corona siden januar er fordoblet. Selvom coronavirussen ikke længere er klassificeret som en samfundskritisk sygdom, kan hospitalets personale ikke slække på foranstaltningerne.

- Hvis vi lige pludselig fik 30 procent af vores personale og 40 procent af vores patienter smittet på samme tid, ville der være en vis andel af patienterne, som fik et dårligt forløb, og det har vi selvfølgelig ikke nogen interesse i, siger Bjarne Dahler-Eriksen, lægefaglig direktør på OUH, til TV 2.

En væsentlig årsag til, at coronavirussen har mistet sin placering på skamstøtten over samfundskritiske sygdomme, er, at den er mindre sygdomsfremkaldende, og at sygdommen den forårsager, som regel er mildere.

Det kommer til udtryk i antallet af indlagte sammenlignet med antallet af smittede, og yderligere når man er opmærksom på, at nogle indlagte er indlagt på grund af sygdomme eller lidelser, der ikke har noget med covid-19 at gøre - men at de derudover er konstateret positive.

Patienterne skal beskyttes

At en patient er indlagt med corona og ikke på grund af corona gør imidlertid ikke den store forskel for sygehusenes personale, som stadig skal tage sig deres forholdsregler for ikke at risikere at sprede smitten og selv blive smittet.

Hygiejne, værnemidler og vikarierende sygeplejersker trækker dermed stadig veksler, lyder det fra OUH.

Og det er en nødvendighed, lyder det fra Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Vi må ikke smitte vores patienter. De er måske de svageste og mest syge, vi har i samfundet, som dårligt kan tåle at få covid-19, siger han.

Mundbind, kitler og andre værnemidler kan måske synes som trivielle foranstaltninger, men de er tidskrævende for et personale, der er presset på bemanding, og som har mange andre patienter at tilse.

Én foranstaltning vigtigere end nogensinde

Ifølge Hans Jørn Kolmos er særligt én foranstaltning stadig yderst vigtig.

- Hygiejnen er vigtigere end nogensinde, og den koster altså, siger han.

Fremover bør hospitalerne bygge et beredskab op, mener Kolmos, som betoner, at et sådant tiltag skal ske i "fredstid", når epidemien ikke er på sit højeste.

- Vi vil med usvigelig sikkerhed stå med nye pandemier fremover.

Der er noget, der tyder på, at hvis en gravid får en coronavaccine, beskytter den ikke kun hende, men også hendes baby, når den bliver født.

Det viser et nyt studie, som den amerikanske sundhedsmyndighed for sygdomskontrol og forebyggelse (CDC), har udgivet, skriver Washington Post.

Studiet viser, at babyer født af mødre, der er fuldt vaccinerede med mRNA-vacciner undervejs i graviditeten, har 61 procent mindre risiko for at blive indlagt med virussen i de første seks måneder af deres liv.

Første eksempel på at give antistoffer videre

Det ser ud til, at beskyttelsen er højere end de 61 procent, hvis vaccinationerne sker inden for de første 20 uger af graviditeten.

Mediet skriver, at dette er det første konkrete bevis på, at coronavacciner til gravide også giver antistoffer videre til barnet.

Ifølge Dana Meany-Delman, der står for at overvåge sygdom i småbørn for CDC, byder man nyheden ”velkommen, særligt set i lyset af den nylige stigning i antallet af indlæggelser blandt meget små børn”, som man har set i USA. Det siger hun til avisen.

Studiet har omfattet 370 nyfødte på 20 forskellige børnehospitaler i 17 amerikanske delstater. Undersøgelserne er foretaget mellem juli sidste år og januar i år.

Tidligere indsats kunne have reddet børn

Tidligere har TV 2 afdækket, at flere gravide kvinder har tabt deres ufødte barn under graviditeten. Ingen af kvinderne var færdigvaccineret, og to havde fået deres første stik.

Men Sundhedsstyrelsen var gentagne gange allerede i løbet af foråret blevet opfordret til at invitere de gravide til vaccinationer. Først tre måneder efter, at det blev nævnt for styrelsen første gang, fik gravide tilbuddet om vacciner.

- Var vi gået i gang noget før, kunne vi måske have reddet nogle børn, sagde overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Annemette Wildfang Lykkebo til TV 2.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at resultater fra 27.000 danske kvinder, som er blevet vaccineret imod covid-19 under deres graviditet, viser, at det er sikkert for gravide at blive vaccineret.

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at blive vaccineret i andet eller tredje trimester.

Yderligere 42.948 er testet positive for coronavirus det seneste døgn, viser tal onsdag fra Statens Serum Institut.

De smittede er fundet på baggrund af 138.719 pcr-prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Det betyder, at 30,96 procent af de testede er smittede.

2407 af de smittede har tidligere været inficeret med coronavirus.

Det hidtidige toppunkt på smittekurven blev nået for en uge siden med 55.120 bekræftede coronatilfælde i den daglige opgørelse.

Siden har der været en nedadgående tendens, både i forhold til smittede og også i forhold til testede.

Ikke længere effekt på smittetallene

Der formodes således at være et vist mørketal, fordi nogle smittede ikke får symptomer og ikke bliver testet.

Genåbningen har ikke længere effekt på smittetallene.

Det siger professor og overlæge ved Aalborg Universitet Henrik Nielsen.

- Der er gået to uger siden genåbningen. Den vil vise sig ikke at have mere effekt, siger han.

Smitten er faldende i Østdanmark, mens den stiger i Vestdanmark. Det kan ifølge Henrik Nielsen være et tegn på, at man i Østdanmark nærmer sig flokimmunitet, da man havde meget høje smittetal i Østdanmark i januar.

- Jeg forventer, at Østdanmark vil nå flokimmunitet og lave smittetal inden påskeferien. Det samme vil gøre sig gældende i Vestjylland med nogle ugers forsinkelse, siger han.

Antallet af indlagte falder

Antallet af indlagte med covid-19 falder onsdag med 25 til 1498 personer.

Det er kun en begrænset del, der er indlagt på grund af covid-19. I uge 3 var det cirka 55 procent, der var indlagt på grund af covid-19, mens de øvrige var indlagt på grund af andre sygdomme.

Der er 31 patienter med corona på intensivafdelingerne, heraf 14 i respirator.

Selvom antallet af indlagte med corona falder onsdag, har indlæggelsestallene i længere tid været stigende. Det kan mærkes på landets hospitaler, siger Henrik Nielsen.

- Hver eneste patient, der er indlagt med corona, giver ekstra arbejde. Det gælder også selvom patienten er indlagt på grund af andet end corona, siger han.

24 coronarelaterede dødsfald

Onsdag er der registreret yderligere 24 coronarelaterede dødsfald. Det er dødsfald, der er sket inden for 30 dage efter en positiv covid-19-test.

Covid-19 er ikke nødvendigvis den bagvedliggende dødsårsag. Statens Serum Institut har tidligere estimeret, at cirka en tredjedel af dødsfaldene skyldes andre årsager end covid-19.

Det seneste døgn er der også foretaget 59.104 lyntests. De indgår dog ikke i smittetallet grundet usikkerhed om testen.

I den kommende bog How to Prevent the Next Pandemic giver Bill Gates sit bud på, hvordan vi forebygger fremtidige pandemier – og fortæller, hvordan det er at blive ufrivillig hovedperson i vilde konspirationsteorier.

En politianmeldelse og en sur smiley.

Det var Fødevarestyrelsen dom over Camilla Plums økologiske gård ved Helsinge, Fuglebjerggaard, efter et kontrolbesøg 4. februar. På gården driver den kendte kogekone, ud over en planteskole, en gårdcafé.

Det er endeløst, for der vil altid være noget, de kan finde: Et hul i loftet, et hul i hovedet

Camilla Plum

Det frustrerer Camilla Plum, for ifølge hende har hun og medarbejderne gjort alt for at imødekomme fødevaremyndighederne siden deres sidste besøg på gården.

Det siger hun til TV 2 Lorry.

Risiko for skadedyr

Af kontrolrapporten denne gang fremgår det, at det specifikt er virksomhedens sikring mod skadedyr, som den ifølge myndighederne er gal med.

Fødevarestyrelsens kontrollører skriver blandt andet, at det er muligt for skadedyr at trænge ind i køkkenet. Det skyldes, at der er en åben sprække på mellem fem og ti centimeter i bunden.

Desuden påpeger kontrollørerne, at flere døre til lokaler, hvor Camilla Plum opbevarer emballage og krydderier ikke er lukket tæt, og at også det skaber en risiko for, at der kan komme skadedyr ind.

Ud over disse anmærkninger er der i rapporten ingen anmærkninger. Og de resterende forhold, som Camilla Plum tidligere har fået kritik for af fødevaremyndighederne, står anført som "bragt i orden".

- Folk må jo tro, at jeg er skør

Over for TV 2 Lorry beskriver Camilla Plum kontrollørerne fra Fødevarestyrelsen som "helt uden sans for, om tingene er vigtige eller petitesser".

- Jeg og mine medarbejdere river os i håret, for det (den sjette sure smiley, red.) er på trods af, at vi har stået på hovedet, gjort ufatteligt rent hele tiden, fået lavet nye gulve, nye hylder, nye køleskabe, nyt alt muligt, siger hun.

- Det er endeløst, for der vil altid være noget, de kan finde: Et hul i loftet, et hul i hovedet. Folk må jo tro, jeg er skør, at det ikke bare bliver fikset, men det kan bare ikke lige fikses, for uanset hvor meget vi fikser og regerer, så finder de en ny knast, et sundhedstruende spindelvæv i loftet, og udskriver en ny bøde, skriver hun i en mail til TV 2 Lorry.

Adskillige sager bag sig

Den tidligere DR-kogekone har efterhånden været utallige gange i vælten for at have brudt fødevareloven.

Da fødevaremyndighederne aflagde Fuglebjerggaard et visit 7. december, fik Camilla Plums virksomhed også en sur smiley.

I den pågældende kontrolrapport kan man læse, at der var en "større forekomst" af spindelvæv i både butik, lager, bageri og køkken.

Desuden var der mørke belægninger, som kontrollørerne mente var gammelt snavs.

Men den vel nok mest omtalte sag stammer fra 2020, hvor Camilla Plum fik et decideret forbud af Fødevarestyrelsen mod at sælge og markedsføre sine fødevarer fra Fuglebjerggaard.

Det skyldtes, at Fødevarestyrelsen ved et uanmeldt besøg på hendes økologiske gård i Helsinge gjorde stribevis af fund, der efter styrelsens vurdering udgjorde en risiko for fødevaresikkerheden.