Høringssvar fra DADAFO – ang. forslag til lov om ændring af lov om elektroniske cigaretter m.v.

DADAFO har indsendt høringssvar til Sundheds- og Ældreministeriet, i forbindelse med en høring ang.”Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning.”

DADAFO er bekymret og chokeret over den store mangel på forståelse for, hvor produktet – en e-cigaret/e-damper – egentlig fungerer, når vi læser de forslag som Sundheds- og Ældreministeriet foreslår, som ændring til lov om elektroniske cigaretter.

Og – DADAFO er bekymret for, om Danmark meget snart vil blive slæbt i EU-domstolen, for brud på Tobaksproduktdirektivet?

Er du forvirret – så læs DADAFOs høringssvar her på hjemmesiden.

Høringssvaret kan læses HER

Sundheds- og Ældreministeriet udsendte den 18.12.2019 denne pressemeddelelse, ang. en national handleplan mod tobak – og specielt børn og unges rygning. Den nationale handleplan mod tobak, er i høring på baggrund af opbakning fra regeringen støttepartier: Venstre (V), Radikale Venstre (RV), Socialistisk Folkeparti (SF), Enhedslisten (EL), Det Konservative Folkeparti (C) og Alternativet (AL).

Selve aftaleteksten omhandler mange områder ift. tobak – og så omhandler det også aftaler omkring e-damp – på trods af at e-damp intet har med tobak at gøre.

Læs hele aftaleteksten HER

The post Høringssvar fra DADAFO – ang. forslag til lov om ændring af lov om elektroniske cigaretter m.v. appeared first on DADAFO.

Damp-Partiet – Tobakskadereduktion skal være en politisk prioritet!

Den 18. december 2019 landede regeringen og deres støttepartier en aftale, den såkaldte “plan mod tobak”. Selvom e-cigaretter intet har med tobak at gøre, omfatter en stor del af tobaksaftalen også e-cigaretter, herunder smag i e-væske.
Alle former for smag beregnet til eller i e-væsker til e-cigaretter med undtagelse af mentol- og tobaksmag bliver forbudt at sælge i Danmark.

Aftalen er ikke baseret på fakta men derimod på følelser, uvidenhed og misinformation. Politikerne har ikke lyttet til forbrugerne og branchen herhjemme, da branchen fejlagtigt betragtes som værende en del af tobaksindustrien.

Vi skal beskytte børn mod rygning, og både forbrugerne og branchen er enige – INGEN hverken børn, unge eller voksne bør benytte e-cigaretter. hvis ikke de er tidligere rygere som ønsker at skifte til mindre skadelige alternativer til rygning.

Færre børn og unge damper

Selvom sundhedsorganisationerne, medierne og myndighederne herhjemme forsøger at bilde politikerne og befolkningen ind, at flere børn og unge damper, viser al dokumentation det stik modsatte. Antallet af unge dampere er faldende og det er kun gået én vej siden 2014 – nemlig nedad.
Vi mener det er politikernes pligt at lovgive på baggrund af fakta, og når sundhedsmyndighederne ikke oplyser politikerne med korrekt fakta og evidensbaseret viden, mener vi der bør gribes ind.

Damp-Partiet

Partiet er stiftet af brugerne af e-damp. Vi har aldrig haft et ønske om at gå ind i politik, tværtimod har vi haft tiltro til, at de folkevalgte politikere gjorde deres pligt, og levede op til forventningen om, at lovgivning baseres på evidens og ikke på følelser. Desværre har vi mistet tiltroen til politikerne, og da medierne ikke vil tale med os, ser vi ikke andre muligheder end at gribe til yderligheder, og forsøge at få rettet op på den del af aftalen der vil få katastrofale sundhedsmæssige konsekvenser både for damperne men også rygerne i Danmark.

Vi som nation, står med en kæmpe chance – for at reducere antallet af daglige rygere i Danmark, hvis blot vores politikere ville lytte til forbrugerne – og gøre brug af den viden og erfaring som vi besidder. Visionen om en “røgfri fremtid”, kan blive en realitet – hvis blot “værktøjskassen” til at nå det mål udvides til også at omfatte de skadereducerende værktøjer!

Indtil videre har politikerne ikke villet lytte til os, på trods af gentagne henvendelser og invitationer til dialog. Fejlagtigt tror vores politikere, at e-damp er noget som tobaksindustrien har opfundet, for at bevare rygere i deres jerngreb – og for at gøre de nye generationer af børn og unge afhængige af tobaksindustriens produkter.

Sandheden er langt fra så enkel – og vores politikere er blevet vildledt og misinformeret fra mange sider.

Som modvægt har bl.a. DADAFO adskillige gange opfordret og inviteret til dialog omkring tobakskadereduktion som et vigtigt værktøj for at nå målet om en “røgfri fremtid” – men desværre har vores folkevalgte valgt ikke at ville lytte til os – forbrugerne – som har viden og erfaring med produkterne til tobakskadereduktion.

Så – når politikerne ikke vil komme til os – så må vi jo forsøge at komme til dem!

Derfor er “Damp-Partiet” blevet oprettet

– og DU kan være med til at give partiet en stemme – så vi kan blive hørt i debatten.

Giv din støtte og din vælgererklæring på partiets hjemmeside, og læs Damp-Partiets partiprogram:

http://damp-partiet.dk/

DEL DEL DEL – Damp-Partiet skal have ca. 20.000 vælgererklæringer, for at blive opstillingsberettiget.

VIGTIGT! At afgive en vælgererklæring betyder ikke, at du vil eller skal stemme på partiet. Det medfører blot, at du mener at partiet bør have en chance for at komme med på valg.

Download Parti-programmet som folder – klik HER eller på nedenstående grafik!

GIV DIN VÆLGERERKLÆRING – TRYK HER:

The post Damp-Partiet – Tobakskadereduktion skal være en politisk prioritet! appeared first on DADAFO.

Hvad sker der i Danmark?

*** En kort opdatering fra DADAFO *** Der eksisterer lige p.t. stor forvirring omkring e-dampens fremtid i Danmark, og nedenstående er en kort opdatering på hvad vi ved og hvad vi ikke ved…   Regeringen, repræsenteret ved Sundhedsminister Magnus Heunicke, samt forligspartierne Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet – er den 18.12.2019 blevet enige om en massiv indsats i form af en samlet national handleplan (Tobaksplanen) med en bred vifte af initiativer rettet mod at stoppe og forebygge børn og unges rygning og nikotinafhængighed.   Tobaksplanen skal mindske antallet af børn/unge, som begynder med at ryge, inden de er fyldt 18 år. Om alle intentionerne i planen lykkes, er en helt anden sag. Der er ikke ført konkrete og håndgribelige beviser for, at tobaksplanen vil resultere i en “røgfri generation i 2030”, eller om intentionerne blot er “håb og gætværk” fra regeringens og forligspartiernes side.   Det er ikke angivet, hvordan målet skal nås, og om enkeltdelene i planen sikrer at målet nås inden 2030. Ej heller er det beskrevet hvilke konsekvenser planen vil have for andre befolknings- og forbrugergrupper.   Tobaksplanen har desværre også nogle utilsigtede konsekvenser for de mange eks-rygere, som har skiftet tobakken ud med lavrisiko produkter s.s. e-damp eller snus/tyggetobak – samt de mange eksisterende rygere, som evt. kunne have stor gavn økonomisk og helbredsmæssigt, ved at kunne skifte tobakken ud med lavrisiko alternativer.   Tobaksplanen skal udmønte sig i nye love, som skal igennem Folketingets forhandlings- og lovprocedure i det nye år – og det forventes at der ligger en lov klar til vedtagelse medio 2020 – som forventes at kunne træde i kraft ved årskiftet 2020/2021.   DADAFOs primære fokus er bl.a. på forbuddet mod andre smage i e-damp end tobaksmag (evt. bliver menthol-smag også tilladt) – samt et forslag om at e-væsker skal pålægges en afgift på 2,00 kr. pr. ml. Der er ingen konkrete forslag til, hvordan afgiften skal pålægges – om der er tale om en afgift på mængden af væske eller på indholdet af nikotin pr. ml. væske? Vil en væske med 3 mg. pr. ml. blive afgiftsbelagt med samme beløb som en væske med 18 mg. pr. ml.?   Der er vidtrækkende og ekstreme konsekvenser for de ca. 275.000 danskere som enten damper af og til eller helt har skiftet fra tobak til damp (ca. 1/3 del har kvittet tobakken helt).   Der er fortsat ca. 17% af befolkningen som ryger tobak, og dem der har fundet det nemt at kvitte tobakken, er allerede stoppet med at ryge.   Den del af rygerne som har svært ved at undvære deres tobak/nikotin, er de resterende ca. 17% af befolkningen. Og her er tobakplanens intention, at det bliver nemmere for dem at kvitte tobakken, hvis prisen sættes op, tobakken gemmes væk, og ved indførelse af større straffe/bøder for dem der overtræder forbuddene/restriktionerne.   Forbrugerne af lavrisiko alternativet e-damp, kan se frem til et betydeligt reduceret udvalg af produkter, og som følge deraf kommer frygten om “butiksdød” inden for segmentet af specialbutikker for e-damp i Danmark. Detailhandlen i vores nabolande er allerede begyndt at spekulere i opgradering af deres handelsstrategi, når det kommer til den forventede øgede grænsehandel i specielt Sverige og Tyskland, vedr. specielt nikotinholdige e-væsker.   Lovforslaget om smagsforbud og afgifter er således ikke vedtaget endnu, men skal til yderligere forhandling i det nye år. Og der er endnu ingen fastsatte datoer.   Som forbruger kan du dog gøre en forskel: • Tag fat i en folketingspolitiker, og forklar dem hvad dampen har gjort for dig! • Tag fat i en journalist, og forklar dem hvad yderligere restriktioner og forbud vil betyde for dig og mange andre! • Tag fat i dig selv, og spørg din familie, dine venner og dine kolleger, om de vil støtte dig i din sag – eller om de blot vil stå stiltiende og se til, at dine muligheder for at forblive røgfri, skal indskrænkes!   Loven er som sagt ikke skrevet endnu – og det er vores fælles ansvar at få oplyst vores folkevalgte politikere om, at de er ved at begå en alvorlig og sundhedsskadelig fejl, hvis de fastholder ønsket om smagsforbud og afgifter på e-væsker og e-produkter.   Sundhedsministeriet har udfærdiget tobaksplanen – og den kan læses i sin fulde ordlyd på ministeriets hjemmeside:   http://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Forebyggelse/2019/December/~/media/Filer%20-%20dokumenter/01-tobak/Aftaletekst.pdf

The post Hvad sker der i Danmark? appeared first on DADAFO.

DADAFOs 12 gode råd til røgfrihed 2019

DADAFO har udfærdiget en folder, der primært henvender sig til landets lovgivere. Folderen er et modsvar til en tilsvarende folder, som Lægeforeningen for nyligt udgav.

Folderen er d.d. sendt til de politiske partiers sundhedsordførere – samt alle medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg.

DADAFO – Dansk e-Damper Forening vil gerne give sundhedsordførerne og medlemmerne af Sundhedsudvalget chancen for at høre fra forbrugerne. Fakta-folderen giver 12 gode råd til hvordan politikerne kan gøre flere rygere røgfri hurtigere, hvis de inkluderer bl.a. e-damp som et gyldigt værktøj til at få hærdede rygere til at kvitte tobakken. Børn skal aldrig begynde at ryge eller dampe. Men den dagsorden må ikke være på bekostning af de næsten 900.000 danskere der fortsat ryger; hvoraf mange desperat leder efter en måde at blive tobakken kvit.

Der er i Danmark 17-23% rygere (dagligrygere/ryger af og til) – og en stor del af dem vil faktisk gerne kvitte tobakken. Det er bare nemmere sagt end gjort. Flere rygere har forsøgt mange forskellige hjælpemidler, og har af og til være røgfri i kortere eller længere perioder – men de fleste vender tilbage til tobakken igen.

Status på forbrugerne af e-damp i Danmark:

Der er i dag ca. 314.000 danskere som enten helt eller delvist har udskiftet rygning af tobakscigaretter med det langt mindre skadelige alternativ, e-damp. Seneste tal fra Sundhedsstyrelsens statistik, “Danskernes Rygevaner 2018”: (Frekvenstabeller Alle -Spørgsmål 18) – anslår at 5,4 % af danskerne damper hver dag, mindst én gang om ugen eller eller sjældnere end hver uge (ca. 314.000 personer).

24,4 % af dem (Spørgsmål 22) er helt holdt med at ryge, hvilket vil sige ca. 76.500 danske rygere har kvittet tobakken – er blevet eks-rygere – og er skiftet helt til damp.

Vores politikere mener, at rygere vil få nemmere ved at kvitte tobakken, hvis prisen sættes op. Denne taktik kan sikkert få nogle rygere til at stoppe med at ryge, men en stor del vil ufortrødent fortsætte med at ryge. DADAFO mener, at flere rygere ville være i stand til at kvitte tobakken, hvis de fik reel og saglig viden omkring lavrisiko alternativer så som e-damp, som er anerkendt i flere andre europæiske lande, som det mest succesfulde middel, til at hjælpe rygere med at blive røgfri. Bl.a. i England, hvor de seneste undersøgelser angiver, at e-dampen er ca. dobbelt så effektiv som nikotinerstatningsprodukter.

Vores politikere er lige p.t. meget fastlåst omkring et bredere syn på fænomenet “tobak-skade-reduktion” – og her kommer e-dampen ind i billedet. E-damp er et skadesreduktionsmiddel, som kan være med til at sænke mortaliteten betragteligt.

DADAFOs nye folder; “12 gode råd til røgfrihed 2019” – kan downloades her på hjemmesiden, under menuen “Informationsmateriale” – eller ved at trykke HER

 

The post DADAFOs 12 gode råd til røgfrihed 2019 appeared first on DADAFO.

Høringssvar fra DADAFO til Sikkerhedsstyrelsen

Søndag den 15. september 2019 – var der frist for indsendelse af høringssvar i forbindelse med en vejledning ang. børnesikring af e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere, udsendt fra Sikkerhedsstyrelsen til bl.a. DADAFO.

DADAFO er selvfølgelig glade for at vi fik muligheden for at kommentere på vejledningen – men desværre ville det have været bedre, at Sikkerhedsstyrelsen havde taget fat i os/forbrugerne INDEN de selv var begyndt at udfærdige en vejledning.

Læs DADAFOs høringssvar som PDF-fil HER: 

Vejledningen lægger op til, at så godt som alle nuværende e-produkter (hardware/mods/e-cigaretter) i fremtiden ikke vil kunne sælges, da de skønnes at være “usikre for børn”. Nu er produkterne ikke lavet til børn, men derimod til rygere som gerne vil kvitte tobakken. Og yderligere sikring af produkterne virker for DADAFO, som en overregulering – som desværre kun er med til at gøre produkterne endnu mere besværlige at bruge – og “uattraktive” for forbrugerne.

Vejledningen lægger ingen vægt på “forældre-ansvar”.

Vejledningen tager også udgangspunkt i en formodet fare ved kontakt med nikotinholdige væsker – hvor udstyr bl.a. ikke må kunne lække så meget som ÉN dråbe. Denne formodning viser sig at være en kraftig overdrivelse.

Den 4. maj 2017 blev det reviderede europæiske kemikaliedirektiv udgivet. Her blev ATE (Acute Toxicity Estimates) LD50 niveauer for nikotin hos mennesker fastsat 4 – ved inhalation, optagelse dermalt og via oralt indtag – via EU COMMISSION REGULATION (EU) 2017/776 – hvori der fastlægges følgende grænser, hvor bl.a. farligheden af nikotin er blevet læmpet betydeligt:

● Grænsen for inhalation er 0,19 mg pr. liter – dvs. med en lungekapacitet på 5-6 liter, skal der inhaleres
0,95-1,14 mg pr. sug, førend det kan have toksisk effekt

● Grænsen for dermal (på huden) påvirkning er 70 mg/kg kropsvægt – dvs. en krop på ca. 10 kg skal udsættes for 700
mg nikotin, førend det kan have toksisk effekt. Det svarer til 3,5 genopfyldningsbeholdere på 10 ml (35 ml)
med en max. koncentration på 20 mg/ml – skal smøres ind på huden, førend det har en potentiel dødelig effekt

● Grænsen for oral indtagelse er 5 mg/kg kropsvægt – hvilket svarer til at et barn på 10 kg skal drikke en kvart flaske 10 ml e-væske med max. nikotinstyrke på 20 mg/ml.
(Der er dog fortilfælde, hvor en voksen person har indtaget op til 1.500 mg nikotin via munden, uden at dø af det – Læs mere her – pkt. 85 side 390)

Læs hele det reviderede kemikalie-direktiv HER: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX%3A32017R0776&from=EN

The post Høringssvar fra DADAFO til Sikkerhedsstyrelsen appeared first on DADAFO.